Når en kollega bliver alvorligt syg, er gode råd om ikke dyre, så kan de i hvert fald være svære.

Hvad siger man til én, der får kræft? Siger man overhovedet noget?

Eller til én, der får en hjerneblødning, et hjerteanfald eller noget andet livstruende?

Hvad vil jeg gerne have der blev sagt og gjort, hvis nu det var mig?

De spørgsmål og mange andre blev vendt og talt om, da FOA Kolding samlede sine tillidsvalgte til konference og satte fokus på et helt almindeligt, men svært emne:

Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Døden helt ind på livet

Alvorlig sygdom sætter livet på spidsen. Både vores eget og de andres.

Vi bliver mindet om, hvor skrøbeligt livet kan være og om hvor sårbare vi er.

Vi bliver også udfordret i forhold til de mennesker, vi har omkring os. Familie, venner og kolleger.
Fordi vi lige pludselig skal forholde os til hinanden på en anderledes måde end når livet bare kører derud af efter en snor.

Alvorlig sygdom bringer det hele meget tæt på. Det kan virke grænseoverskridende. Og det kan gøre os usikre på, hvordan vi skal håndtere situationen.

Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Dig, mig, naboen og kollegaen

For otte år siden skete det for mig.
I dag sker det for naboen.
I morgen ved ingen, hvem det sker for.

Alvorlige sygdomme kommer tæt på os alle. Dig, mig, naboen og kollegaen.
En livstruende sygdom forandrer liv, alles liv – og hvad gør vi så som kolleger?
Hvad siger vi? Hvad gør vi? Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Kolleger med livstruende sygdomme

Den onsdag på FOA-konferencen på Gl. Avernæs, indledte jeg eftermiddagen med at fortælle min historie. Bagefter guidede jeg deltagerne igennem en workshop, hvor de i mindre grupper kunne finde svar på spørgsmålet: Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Der blev grinet. Der blev stille. Der blev reflekteret. Der blev stillet spørgsmål. Der blev tænkt højt.

Og der blev ikke lagt fingre imellem. Hverken i fortællingen om, hvordan jeg fik stillet min diagnose eller i alle de andre historier, der er en del af min tur gennem kræft-møllen. Eller i de spørgsmål, der kom fra salen.

Stella Tinggaard sætter ord på, hvad den eftermiddag betød for hende.

”Det, at du fortæller ud fra din egen oplevelse, gør det meget virkelighedsnært. Din fortælling var troværdig og giver mig meget til refleksion efterfølgende.”

”De samtaler vi havde i grupperne bagefter var vigtige, fordi jeg kunne høre, hvor forskelligt vi gør tingene på de forskellige arbejdspladser.”

”Det er så vigtigt, at vi som kolleger og ikke mindst tillidsvalgte er der og hjælper det vi kan. Både med at lytte og hvis der er praktiske spørgsmål om arbejdet, når man er kritisk syg,” understreger Stella Tinggaard.

Tag snakken med hinanden og ræk ud

Det gør en forskel, at vi tør række hånden ud, når alvorlig sygdom vælter en andens liv.

”Dit foredrag har gjort mig klogere på, hvad der kan have betydning,” siger Stella Tinggaard.

”Jeg vil som person gerne gøre mit til, at dem der er i min omgangskreds får den hjælp og støtte, jeg kan bidrage med.”

Da deltagerne på konferencen spurgte sig selv og hinanden:
Hvis nu det var mig, der blev ramt af alvorlig sygdom….
…. Hvordan ville jeg så gerne have mine kolleger håndterede det?

var der mange forskellige bud på, hvad den enkelte gerne ville have.

Men der var ingen forkerte eller rigtige svar. Der var den enkeltes svar, og det er pr. definition det rigtige svar for netop den person.

Hvis vi tager snakken og lytter til hinanden, er vi bedre rustet til at hjælpe, når det ikke længere kun er naboen, men også kollegaen det sker for. Eller os selv.

 

Hvad med dig og dine kolleger? Ved I hvad I skal sige, når en kollega bliver ramt af alvorlig sygdom? Hvad vil I gøre? Brug en dag eller eftermiddag på at komme nærmere ind på emnet: Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme. Kontakt foredragsholder og kursusleder Lotte Seheim og få skræddersyet jeres arrangement.