Lader du fadet gå videre til den næste ved bordet uden at du har taget det bedste og største stykke?

Sker det forholdsvis tit, at du lader dig nøje med et mindre stykke?

Og afholder du dig fra at tage det største stykke, fordi du ikke helt synes, du fortjener det eller kan være bekendt at tage det?

Ved du hvad jeg tror?

Jeg tror, at du har en livsnyder gemt i dig.

Og nej.
Jeg taler ikke om, at du ligger og slænger dig på en eksotisk tropeø.
Eller om, at du lever af cocktails og champagne resten af dine dage.
Eller, at du sorgløst svinger Dankortet i en shoppemæssig uendelighed.

Jeg taler derimod om den helt særlige overlever-egenskab, der bor i dig:

Evnen til at mærke efter og vide, hvad der er bedst for dig.

Læs lige den sætning igen.

Og hæft dig så ved ordene:

Mærke efter og vide, hvad der er bedst for dig.

Er det længe siden du mærket efter?

Så prøv igen.

Kan du mærke det?
Kan du mærke dig selv?

Du er om nogen det menneske, der kan mærke efter og som ved, hvad der er bedst for dig.

Den evne er guld værd.
Den er din helt personlige nøgle til livskvalitet.

livskvalitet. Drømme

LIVSKVALITET

Vi lader ordet stå et øjeblik.

Livskvaliteten og evnen til at mærke sig selv er to sider af samme overlever.
DIG.

Du er en overlever, og livskvaliteten kan du tage at føle på.

For livskvalitet kan mærkes.
Enten direkte i kroppen, når du gør noget godt for den, eller i mere overført betydning, når du glæder dig over at have overlevet din kræftsygdom og smager på de bidder, du tager af Det Gode Liv.

Når du giver dig selv lov.
Hvis du giver dig selv lov.

Og hold nu fast

Livskvalitet har intet – absolut intet – med dine faglige evner eller din titel at gøre.

Det tror mange mennesker ellers, at den har.

Livskvalitet handler derimod om at være menneske og om at tage hånd om sig selv.

Inklusiv at mærke sig selv og stole på, at man ved bedst besked om sin egen krop.
Også selv om den har taget r**** på dig.
I den grad.

Tør du være menneske?

Hvis du kan genkende bare en enkelt af de ting, du har læst indtil nu, så bor der en livsnyder i dig.

“Ja, ja – den er god med dig. Alt det her skriver du kun, fordi du vil sælge mig et eller andet produkt,” tænker du måske.

Nej.
Det vil jeg faktisk ikke.

Jeg gør det, fordi jeg ved, hvordan du har det.
Fordi jeg ved, hvor svært det kan være for dig at (turde) mærke dig selv, når kroppen en gang har lavet det værste bedrag på dig, og du ikke anede du havde kræft, før det var lige oppe over.

Håb. Drømme. Livskvalitet

Jeg ved præcis, hvordan det er

Jeg ved også præcis, hvor svært det er at unde sig selv det bedste og føle, at man har fortjent Det Gode Liv.

Og så gør jeg det, fordi jeg på min vej med Livja møder så ufatteligt mange kvinder, der har det ligesådan.

Kvinder, der lige har fået stillet deres brystkræftdiagnose og har mistet fodfæstet.
Kvinder, der er midt i deres behandling og bruger al deres energi på det.
Kvinder, der forsøger at finde mening med livet efter kræft.

Kvinder som dig og mig

Det handler om livskvalitet.
Kvalitet i livet.
Dit liv.
Resten af dit liv.

PS. Min datter har lært mig, at det er okay at tage det største stykke kød på fadet.
For som hun siger: Så får den næste jo det stykke, der så er det største!