Har I en politik for alvorlig sygdom på din arbejdsplads? En drejebog for, hvad og hvordan I skal handle, når en af jer bliver alvorligt syg?
I har med garanti allerede en rygepolitik og en alkoholpolitik på plads i personalehåndbogen. I har sikkert også en gavepolitik på plads, så der pr. automatik bliver bestilt en buket blomster til 500 kr., når en kollega fylder rundt eller fejrer jubilæum.
Men hvad gør I, når anledningen er anderledes alvorlig, og der er brug for en politik for alvorlig sygdom? Har I sådan én på din arbejdsplads?
Derfor skal I have en politik for alvorlig sygdom
Som med så meget andet i livet, så handler det om at have talt om tingene FØR ulykken eller sygdommen rammer.
Om at have set hinanden i øjnene og givet besked om, hvad der skal gøres, når livet bliver vendt op og ned og i værste fald ender.
Det ER svært: Hvad skal du sige, og hvad skal du gøre for ham eller hende, der bliver alvorligt syg og måske dør af sin sygdom?
En kollega, der får kræft? Eller en kollega, der får en hjerneblødning, et hjerteanfald eller noget andet livstruende?
Det er formentlig derfor mange virksomheder ikke har en politik for alvorlig sygdom, selvom den kunne hjælpe dem, når arbejdspladsen bliver ramt af alvorlig sygdom.
En politik for alvorlig sygdom gør det lettere at håndtere en svær situation og fritager os for at skulle opfinde handlinger og løsninger i situationer, hvor vi ikke aner vores levende råd. Det står i politikken, fordi den også indeholder en lavpraktisk køreplan: Når der sker dette, så gør vi det her. Trin for trin.
Sygdom rammer dig, mig og kollegaen
Alvorlig sygdom sætter livet på spidsen. Både vores eget og de andres.
Når den rammer, bliver vi mindet om, hvor skrøbelige vi er og at livet kun er til låns.
Hver 3. dansker rammes i løbet af livet af en kræftsygdom.
Hver 4. dansker dør af en hjertekar-sygdom.
Godt 320.000 danskere har KOL.
Lidt færre, men flere og flere døjer med diabetes.
Sygdom kan ramme os allesammen.
Hvem ved, om du bliver den næste?
For 12 år siden skete det for mig, da jeg fik brystkræft.
I morgen er det måske din kollega.
Hvor skal I starte?
Sygdom og særligt en livstruende sygdom forandrer alles liv – både den, der rammes og dem, der står ved siden af den ramte.
Ude, hjemme og på arbejdspladsen.
Derfor er det vigtigt at få udarbejdet en politik for alvorlig sygdom og få snakket om alle de svære ting.
I skal stille spørgsmål og finde svar, bl.a. på disse spørgsmål:
- Hvad siger du til en kollega, der bliver alvorligt syg?
- Skal du sige noget eller lade som ingenting?
- Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme, og hvordan tager vi hånd om os selv?
- Er der nogle særlige ting, vi skal tænke over?
- Og særlige ting vi skal gøre?
Sæt alvorlig sygdom på jeres dagsorden
Men hvordan kommer I i gang?
Start med at sætte emnet på dagsordenen: Hvad siger du til en kollega, der bliver alvorligt syg?
Det var præcis, hvad Koldingafdelingen i Danmarks 3. største fagforbund FOA, valgte at gøre.
De holdt en konference for deres tillidsrepræsentanter og satte en eftermiddag af til at tale om, hvad vi gør og hvordan vi kan gribe det an, når en kollega bliver syg.
Som foredragsholder og kursusleder i kritiske sygdomme, fik jeg rollen som guide.
Jeg indledte eftermiddagen med at fortælle min historie. Bagefter førte jeg deltagerne igennem en workshop, hvor de i mindre grupper kunne finde svar på spørgsmålet: Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?
Sig de svære ting højt
Der blev grinet. Der blev helt stille. Der blev reflekteret. Der blev stillet spørgsmål. Der blev tænkt højt.
Mest af alt blev der ikke lagt fingre imellem. Hverken i min fortælling om, hvordan jeg fik stillet min diagnose og i alle de andre historier, der er en del af min tur gennem kræft-møllen. Eller i de spørgsmål, der kom frem i de mindre grupper og til sidst fra salen fra tillidsrepræsentanterne fra Kolding.
Der blev sat ord på de svære ting – både i spørgsmålene til hinanden, i beretningerne fra arbejdspladserne og i de personlige erfaringer, deltagerne delte med hinanden.
For vi har alle noget med i bagagen.
Vær der for hinanden
Stella Tinggaard deltog i workshoppen og sætter her ord på, hvad eftermiddagen betød for hende:
”De samtaler, vi havde i grupperne var vigtige, fordi jeg kunne høre, hvor forskelligt vi gør tingene på de forskellige arbejdspladser.”
”Det er så vigtigt, at vi som kolleger og ikke mindst tillidsvalgte er der og hjælper det vi kan. Både med at lytte og hvis der er praktiske spørgsmål om arbejdet, når man er kritisk syg,” understreger Stella Tinggaard.
Ærligheden starter med den første fortælling – det første skridt til at tage hul på de svære emner.
”Det, at du fortæller ud fra din egen oplevelse, gør det meget virkelighedsnært. Din fortælling var troværdig, og den giver mig meget til refleksion efterfølgende.”
Tag snakken med hinanden og ræk ud
Det gør en forskel, at vi tør række hånden ud, når alvorlig sygdom vælter en andens liv. Det stod klart for tillidsrepræsentanterne efter workshoppen.
”Dit foredrag og vores workshop har gjort mig klogere på, hvad der betyder noget,” siger Stella Tinggaard.
”Jeg vil som person gerne gøre mit til, at dem, der er i min omgangskreds får den hjælp og støtte, jeg kan bidrage med.”
Alle svar er lige rigtige
Udgangspunktet for at tale om, hvad vi skal gøre, når nogen bliver alvorligt syg, er at der ikke er nogen svar, der er mere rigtige end andre.
Hvad der er rigtigt for dig, giver måske ikke mening for din kollega – og det skal vi huske og respektere.
Vi er forskellige – også, når vi bliver syge og kommer i krise.
Da deltagerne på konferencen spurgte sig selv og hinanden:
Hvis nu det var mig, der blev alvorligt syg….
…. Hvordan ville jeg så gerne have mine kolleger håndterede det?
var der mange forskellige bud på, hvad den enkelte gerne ville have og hvordan det skulle siges.
Men der var ingen forkerte eller rigtige svar. Der var den enkeltes svar, og det er pr. definition det rigtige svar for netop den person.
Hvis vi tager snakken og lytter til hinanden, er vi bedre rustet til at hjælpe, når det ikke længere kun er naboen, men også kollegaen, der bliver syg. Eller os selv.
Formuler en politik for alvorlig sygdom
Det er vigtigt, at I gør og tør noget, og at I tager jer tid til snakkene om de svære ting. Ud fra samtalerne laver I derefter politikken om alvorlig sygdom og udarbejder en handlingsplan eller drejebog.
Her er nogle af de punkter, I skal have med:
- Hvordan forholder vi os til kolleger med livstruende sygdomme?
- Hvad gør vi som kolleger?
- Hvad siger vi?
- Hvad gør vi?
- Hvem gør det?
På den måde kan I aftale præcis, hvad der skal gøres og hvem, der gør det, når en kollega bliver syg.
Det er super-vigtigt, at I gør arbejdet og formulerer jeres politik for alvorlig sygdom. For som det fremgår af statistikkerne, så er det ikke et spørgsmål, om én af jer bliver ramt af en alvorlig sygdom.
Det er snarere et spørgsmål om hvornår.
Skriv til mig, hvis jeg skal hjælpe jer i gang og igennem, så I kommer i mål med de vigtige snakke og en køreplan for, hvad og hvordan I gør.
Læs mere om, hvad andre oplever, når de rækker ud og beder om foredrag om kræft eller kurser og workshops om kræft.
PS. Hvad vil du selv gerne have, at der bliver sagt og gjort?
En ting er, hvad og hvordan du skal agere, når det handler om en kollega.
Men husk også at bruge et par tanker eller mere på at vende denne situation:
Hvad nu, hvis det er dig, der bliver syg?
Har du spurgt dig selv, hvad du gerne vil have der bliver sagt og gjort, hvis nu det er dig, der bliver syg?
Ellers er NU et rigtig godt tidspunkt at overveje det og bagefter få en snak med din kollega om det, så han eller hun ved, hvad du gerne vil have, hvis sygdommen er ude!