Hovedbeklædning

Hovedbeklædning har i århundreder været en skattet beklædningsdel og bruges i dag af kvinder over hele verden.

Vi beklæder hovedet af forskellige årsager: For sjov. Til pynt. Som nødvendighed.

Nogle bærer huer eller hatte for at understrege, hvem de er.

Andre pynter sig og skifter stil og type for en dag eller bruger tørklædet eller huen som en del af et særligt sæt tøj til hverdag, alvor eller fest.

Atter andre bruger kasketter eller tørklæder, fordi de for en stund mister håret eller lever med et varigt hårtab. Det gælder kvinder og mænd, der modtager kemobehandling og er i behandling for kræft.

Viser alle 64 resultater

Hovedbeklædning til kræftramte kvinder

For kræftramte kvinder spiller hovedbeklædning en stor rolle.

Hårtabet gør sygdommen meget synlig, og så tiltrækker kvinder uden hår sig langt mere opmærksomhed end mænd uden hår.

Derfor er det alfa-omega at finde den rigtige hovedbeklædning, når du bliver behandlet for kræft og taber håret eller fordi du mere permanent mangler hår.

Hovedbeklædning til dig, der har alopecia

Når permanent hårtab / alopecia er en del af livet, så bliver beklædningen på hovedet en daglig nødvendighed.

Livja håber, at du kan finde lige præcis den hue eller det tørklæde, der hjælper dig i din hverdag.

Køb kontant eller med bevilling – sådan gør du

Du kan handle kontant eller med en bevilling, når du køber hovedbeklædning hos Livja.

Hvis du har en rekvisition / bevilling fra dit sygehus, region eller kommune, kan du bruge den til at købe din hovedbeklædning hos Livja. Det være sig i form af huer, nathuer, kasketter eller tørklæder.

Tjek på din rekvisition, hvilket beløb du har at købe for.

Bemærk også, om du selv skal lægge ud eller vi skal klare betalingen direkte med din region.

Ønsker du at anskaffe dig flere huer eller tørklæder end hvad din rekvisition dækker, så betaler du blot selv resten af beløbet.

Vær også opmærksom på, at din rekvisition gælder til, at du kan købe ENTEN hovedbeklædning ELLER paryk. Ikke begge dele, men en af dem!

Der er mange muligheder, når du skal vælge hovedbeklædning

Det kan være rigtig svært at forestille sig selv uden hår. Simpelthen fordi du ikke har prøvet det før.

Måske er du derfor i tvivl om, hvilken hovedbeklædning du skal vælge?

Tænk på din garderobe: Er du glad for bestemte farver? Eller skal der lidt spræl på mønstret?

Er det forår, sommer eller vinter?

Svar og overvejelser på nogle af disse ting kan måske hjælpe dig lidt på vej, når du skal vælge, hvad du vil have.

Gå med det, der falder dig ind og ligger tættest på den type, du er:

Er du mest til huer eller kasketter, så brug din bevilling til at købe det.

Hvis du mere er til tørklæder, så gå med dem.

Det samme gælder, når det kommer til farver eller mønstre.

Vælg lidt af hvert

Der er ingen krav om, at du bruger din bevilling til én slags hovedbeklædning. Du kan kombinere og sammensætte det som du vil.

Nogle kvinder foretrækker at have lidt af hvert, både hvad stil og farver angår.

Det kan du også vælge at gøre.

Du kan kombinere din hovedbeklædning, så du har lidt af hvert. Måske det kan give dig ro og tryghed i en svær periode af dit liv, når du ved, at du kan skifte lidt mellem de forskellige typer.

Livja tilbyder dig en bred vifte af farver og designs:

Hovedbeklædning til alle kvinder

Velkommen til!

Du er havnet det helt rigtige sted for at finde din nye hue, kasket eller tørklæde.

Her er hovedbeklædning til ALLE kvinder!

Vi har også hovedbeklædning til kræftramte kvinder, huer til kræftpatienter og kvinder med alopecia og kasketter til dig, der er i kemobehandling. Vi forhandler også tørklæder til kræftramte kvinder.

Livja forhandler kvalitetsprodukter og kan tilbyde dig kvalitetsprodukter fra:

  • Christine
  • Viva Headwear
  • Livja
  • LIDO Design

Det, du finder på vores hylder, er produkter vi selv ville bære.

Kun det bedste til dig.