Har du fået lymfødem som følge af behandling for kræft, har du mulighed for at søge om tilskud til at få behandlet lymfødem hos en etableret lymfødem-terapeut.
Om tilskuddet til lymfødem behandling
Foreningen for kræftbehandlede med senfølger – Senfølgergruppen – har fået 100.000 kr. fra Heinrich og Laurine Jessens Fond.
Pengene bliver delt i ti portioner, der uddeles til 10 personer som tilskud til behandling hos en lymfødem uddannet fysioterapeut.
Krav til ansøger
For at komme i betragtning til lymfødem-pengene skal du leve op til disse kriterier:
- Du har fået lymfødem som følge af kræftbehandling
- Du har ikke en indtægt, der er højere end højeste dagpengesats
- Du skal have henvisning fra din læge til lymfødem behandling
Sådan søger du
Hvis du kan nikke genkendende til de tre kriterier, der er beskrevet ovenfor, så søger du om tilskuddet på denne måde:
Skriv en mail til Senfølgergruppen og vedlæg:
- Kopi af din seneste årsopgørelse og seneste månedsudbetaling
- Henvisning fra læge
- Navnet på den lymfødem fysioterapeut, du gerne vil behandles af
Du skal sende din mail hertil:
senfoelgergruppen.dk@godmail.dk
Først til mølle
Senfølgergruppen uddeler tilskud til at få behandlet lymfødem efter først til mølle princippet.
Hvis du vil vide mere om aktuelle muligheder for at får tilskud til at få behandlet lymfødem, kan du kontakte:
Sekretariat v/Gunvör Djurhuus
Vesterkærsvej 5, 2650 Hvidovre
Tlf.: 23 23 99 76