Brystopereret badenymfe?

Hvem siger, at brystopererede kvinder ikke kan kaste sig ud i bølgen blå eller stranden grå?

Du kan sagtens springe ud som brystopereret badenymfe – uanset om du har fået fjernet et bryst eller fået lavet en brystbevarende operation. Badelivet stopper ikke “bare” fordi du er blevet brystopereret.

Albina badedragt med lommerBadning er fantastisk for brystopererede

Mange brystopererede har det svært med at bade og svømme, når de er færdige med deres behandling.

Ikke så meget fordi de fysisk ikke er i stand til det.

Når først huden er helet op efter din strålebehandling, så er der intet til hinder for, at du bader i hav eller pool.

Faktisk vil svømning gøre dig rigtig godt som brystopereret.

Din vægt ophæves eller udjævnes i vand, så dine bevægelser belaster alle kroppens dele med et jævnt og lige tryk.

Dertil kommer, at du med svømning kan træne din skulder, der har været hårdt belastet i løbet af din behandling for brystkræft.

Først lå den fikseret i et koldt operationsrum. Siden har den ligeledes været fastholdt i en fast form, mens du fik strålebehandling.

Kan jeg svømme med min brystprotese?

Badning er oplagt selv om du har fået fjernet dit bryst og bruger brystprotese.

Som nævnt ovenfor gør du faktisk din krop en kæmpe tjeneste ved at svømme.

Du styrker aktivt din muskulatur og det lymfesystem, der er blevet skåret i, da du blev opereret i dit bryst og din armhule. Og så bliver du godt gammeldags glad i låget, når du gør noget godt og aktivt med din krop!

Jamen hvad så med protesen? spørger du måske.

Den lægger du bare i lommen!

Lommen?

Ja, lommen.

Ja, ja – den er god nok. I lommen.
Der findes faktisk temmelig meget badetøj med lomme til protesen.

Klik på de forskellige slags badetøj og se for dig selv.

Det behøver altså ikke at være udstyret, der hindrer dig i at springe ud som brystopereret badenymfe.

Aqua Wave svømmeprotese til dig, der er brystopereretSvømmeprotese til dig, der elsker at svømme

Der er faktisk udviklet en helt særlig protese som du kan bruge, når du svømmer.

Svømmeprotesen er overtrukket med en blød, mat film på både forside og bagside. En egenskab, der betyder meget i det våde element, fordi vandet flyder lettere omkring svømmeprotesen.

En svømmeprotese tåler vandet bedre end en almindelig brystprotese. Filmen på for- og bagside beskytter protesen mod klorvand og saltvand, der kan være hård ved din almindelige protese.

Svømmeprotesen egner sig både til sommer- og vinterbadning.

Den største hindring er: Dig selv

Der er mange spekulationer, der kan komme imellem dig og havet.

Tanker, der fylder rigtig meget og som måske gør dig utryg, så badning virker noget nær umulig for dig.

Du står med en krop, der er forandret og hvor du måske har fået rykket ved eller rundt på din kvindelighed og din opfattelse af, hvordan du føler dig som kvinde.

Det er altsammen tanker, der kan holde dig fra at bade.

Måske kan du nikke genkendende til nogle af disse tanker?

  • Bliver din protese nu også i lommen?
  • Hvordan føles det at bade med kun ét bryst?
  • Kan alle andre ikke se det på dig, når du bader med et bryst?
  • Og blikkene i omklædningsrummet i svømmehallen, indtil du får badedragten med protesen lagt i lommen, helt på – glor alle de andre på dig?

 

Spring ud som brystopereret badenymfe - nu!

Spring ud som brystopereret badenymfe

MEN – prøv alligevel.

Hvis du elsker at bade – både i vandet og på stranden – så kom afsted.

Du har fortjent det. Efter den kæmpe karusseltur du har været igennem, så tilkommer der dig al den varme, alle de solstråler og al den livsglæde, der er ved at bade.

God tur i bølgerne og på sandet!
Du er helt sikkert den smukkeste brystopererede badenymfe i miles omkreds!

Du er med overvejende sandsynlighed også den eneste på stranden, der ved, at du er det…!