Sig goddag til en smart Emmy hue med et løst pandebånd lavet i en smuk stribet, blank fløjsvelour eller som den sort-grå variant af samme smarte hue i blankt stof.
Den er elegant og stilfuld uden at være prangende, og så giver den dig flere muligheder ift. hvordan og hvornår du kan bruge din hovedbeklædning.
Du kan bruge Emmy huen i hverdagen og til fest – ligesom det er helt op til dig, om du vil bruge den med eller uden det pandebånd, den kommer med.
Lidt mere om en Emmy hue
Emmy huen er one size og kommer fra Viva Headwear.
Huen er fremstillet i:
- 95 % polyester
- 5 % elastan
Samtidig har den det blødeste og allermest behagelige bambus for, som gør den engleblød mod hovedbunden.
Har du en rekvisition eller bevilling?
Hvis du er i kemobehandling, kan du få en rekvisition til at købe hovedbeklædning eller paryk for.
Spørg efter bevillingen eller rekvisitionen på den onkologiske afdeling du bliver behandlet på.
Måske de allerede har tilbudt dig en rekvisition.
Du kan bruge rekvisitionen til at købe huer, hatte eller tørklæder for i Livja Butikken.
Nærlæs din bevilling FØR du bestiller!
Der er forskel på, hvordan de enkelte regioner stiller sig ift. hvordan du bruger din rekvisition.
Nogle regioner siger ok for, at du blot køber din hovedbeklædning og afleverer fakturaen på den afdeling, du bliver behandlet.
Andre regioner ønsker, at Livja sender fakturaen direkte til dem.
Det fremgår af din rekvisition eller bevilling, om du skal handle på den ene eller den anden måde.
Sådan handler du med din rekvisition hos Livja
Bestil de huer, du ønsker i Livja Butikken.
Gå til betaling og skriv ‘Har rekvisition’ i kommentarfeltet Ordre bemærkninger, når du udfylder dine oplysninger.
Hvis Livja skal håndtere din bevilling og sende fakturaen til din region, skal du scanne din rekvisition eller tage et billede af den med din smartphone og maile den til os. Husk at skrive den under!
Hvis vi ikke modtager din bevilling før ordren er klar til at blive sendt, trækker vi i første omgang beløbet fra dit kort.
Når din bevilling er gået igennem, får du dine penge retur.
Vi klarer papirarbejdet
Hvis din region gerne vil have, at Livja som din leverandør, sender dem fakturaen, så skal du ikke bekymre dig om noget, når først du har sendt os din rekvisition!
Vi ordner resten med din region!
Hvis din region ikke dækker det fulde beløb, skal du selv betale det resterende beløb.
Vi trækker et evt. resterende beløb på det betalingskort, du oplyser i Livja Butikken, når du bestiller.