Tabuknuseren

Bog detaljer
ISBN-10:8771180109
ISBN-13:9788771180107
Forfatter(e): Josina W. Bergsøe og Josephine Bergsøe – fortalt til Britt Nørbak
Dansk
Indbundet
183 sider
Forlag: Frydenlund
Udg. Dato:20. september 2011
Dimensioner: B: 239 H: 236 D: 17 mm

299,95kr.

Køb bogen
Kategori:
Beskrivelse

Tabuknuseren er om noget en livsbekræftende bog om søstrene Josina og Josephine Bergsøe, der begge har brystkræft.

Skaldede og ramt af brystkræft samtidigt

I 2010 fik søstrene Josina og Josephine Bergsøe konstateret brystkræft med blot en måneds mellemrum.

Det er der blandt meget andet kommet en bog, Tabuknuseren, ud af. Som titlen antyder, så har søstrene Bergsøe en klar plan: De vil synliggøre og sætte spot på de masser af tabuer, der følger med en brystkræft-diagnose.

Josephine og Josina Bergsøe valgte at vise deres skaldede isser frem for alverden. Her var de. To kvinder på kemo og uden et eneste hår på hovedet.

Nyd deres mange fortællinger i Tabuknuseren og mærk selv, hvordan de brugte humor til at komme igennem sygdomsforløbet.

Tabuknuseren sætter ord på det svære

Alle de kvinder, der har eller har haft brystkræft kender det. De kender også alle de spørgsmål, der pludselig dukker op ud af det blå. Alle de svære spørgsmål og dilemmaer, de – ganske ufrivilligt – bliver nødt til at forholde sig til:

  • Hvordan fortæller man sine børn, at man har brystkræft?
  • Hvad sker der med sexlivet, når man får kemoterapi?
  • Hvordan føles en kræftsygdom for de pårørende?
  • Hvad er kemohjerne?
  • Og hvordan bevarer man sit selvværd og sin selvtillid, når man er skaldet og mangler et bryst?
  • Hvordan tackler man dødsangst, når man konstant er på hospitalet?
  • Hvad med familien?
  • Hvad med jobbet?

Paryk – nej tak

Får du brystkræft og bliver du behandlet med kemo, så får du pr. automatik en bevilling til paryk eller diverse hovedbeklædninger.

Og det er helt fint. For nogle kvinder. For andre er parykken bare ikke et valg – de går skaldede rundt og kommer igennem deres sygdom uden hår på hovedet.

Det er fint at vide, hvor man kan købe en paryk, men hvad hvis man ikke ønsker at gå med paryk? Hvordan kommer man så til at se ud?  Det og meget andet giver søstrene Bergsøe deres åbenhjertige bud på i en Tabuknuseren, en ligetil og anderledes bog om brystkræft, fyldt med flotte fotos af deres skaldede isser, bryster – og mangel på samme.

Bogen er blevet til i samarbejde mellem Josina og Josephine Bergsøe i samtale med Britt Nørbak.

Josina Bergsøe og Britt Nørbak har også udgivet bogen Senfølger af kræft – sådan kommer du videre.

  • Din pakke bliver leveret med de bedste transportfirmaer Hurtig levering

    Din pakke bliver leveret
    med de bedste transportfirmaer

  • Din retur er let & ligetil med Livjas Returcentral Nem returnering

    Din retur er let & ligetil
    med Livjas Returcentral

  • De bedste produkter fra de bedste brands Kvalitetsprodukter

    De bedste produkter
    fra de bedste brands