LympheDIVAs kompressionshandsker er designet til dig, der har lymfødem – eller til dig, der gerne vil forebygge, at du får det. Du kan købe dem kontant eller med din bevilling fra kommunen.
- Vision kompressionshandske
- Sophie kompressionshandske med fingre
- Rad kompressionshandske
Hvem kan bruge LympheDIVAs kompressionshandsker?
Kompressionshandskerne fra LympheDIVAs er til dig, der
- vil pifte hverdagen lidt op
- er træt af altid at være handskeklædt i kedelig beige
- vil mærke din handske mindst muligt i hverdagen
- vil kunne ånde gennem din kompressionshandske
- har lymfødem i hånden og bærer din kompressionshandske dag ud og dag ind
- ønsker at forebygge, at du får lymfødem
Læs mere om, om hvorfor design betyder noget, når du lever med lymfødem.
Medicinsk korrekt kompression, godkendt af de strengeste
Alle kompressionsprodukter fra LympheDIVAs – både handsker og ærmer – er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) og lever op til alle krav for at være medicinsk korrekte hjælpemidler. FDA anses for at være en af de strengeste kvalitetskontrollanter i verden.
LympheDIVAs kompressionshandsker er desuden godkendt til salg i Europa.
Nul syninger og ekstra komfort
LympheDIVAs kompressionshandsker er fremstillet helt uden syninger, der kan genere. Materialet er tyndt og åndbart og derfor yderst behageligt at have på – særligt godt for dig, der har lymfødem i hånden og ofte har dine handsker på fra morgen til aften.
Der er desuden ikke kompression ved handskens afslutning omkring håndleddet. Det er særligt mærkbart, hvis du også bærer kompressionsærme: med den unikke konstruktion undgår du dobbeltkompression, fordi kompressionen ved håndleddet da kun kommer fra dit ærme.
Fakta om kompressionshandsken
LympheDIVAs kompressionshandskerne fås:
- Med eller uden fingre
- I størrelse small, medium eller large
- I kompressionsklasse 1 eller 2
- Til højre eller venstre hånd
Med eller uden fingre
Alt efter hvor omfattende dit lymfødem er, og hvor hævelsen sidder på din hånd, kan du vælge en kompressionshandske med eller uden fingre. Handsken uden fingre passer fint til dig, der har hævelse hen over håndryggen. Handsken med fingre er designet til dig, der har hævelse helt ud i fingrene.
Bruger du også kompressionsærme?
Hvis du bruger både kompressionsærme og kompressionshandske, kan du få dem i samme design, så det hele matcher. Alle LympheDIVAs kompressionsprodukter kan købes hver for sig eller samlet som sæt.
Se alle fakta om LympheDIVAs kompressionsærmer
Sådan finder du din størrelse
Er du i tvivl om, hvordan du finder din størrelse, har vi lavet en vejledning til dig: Sådan tager du mål til din kompressionshandske. Her finder du præcis den størrelse, du skal bruge.
Er du det mindste i tvivl, så spørg din fysioterapeut eller lymfødemterapeut om hjælp.
Køb med bevilling eller kontant
Du kan bruge din bevilling fra kommunen hos Livja og købe den eller de kompressionshandsker, du har fået bevilget – eller du kan vælge at betale kontant.
Det står dig frit for at vælge præcis den leverandør, der kan hjælpe dig, også selvom kommunen opfordrer dig til at vælge en af de leverandører, kommunen har indgået aftale med. Det hedder frit leverandørvalg og står beskrevet i servicelovens § 112, stk. 3.
Læs den fulde guide til at søge og bruge din bevilling til kompressionshandske
Du behøver ikke vælge mellem at være rask og at være dig
Mange af de kvinder, vi møder, har for længst lagt selve brystkræftbehandlingen bag sig – men lymfødemet, og hjælpemidlet der følger med det, bliver.
Det er op til dig, om du vil “nøjes” med de handsker, du typisk får bevilget hvert år, eller om du vil gøre din kompressionshandske til en naturlig del af din garderobe.
Vil du vide mere om den tanke, har vi skrevet en hel artikel om det: Du er mere end dit lymfødem – find hjem til dig selv igen.
Find dit design
Se hele udvalget af kompressionshandsker fra LympheDIVAs i Livja Butikken. Er du i tvivl om design eller størrelse, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os – vi hjælper gerne.
Chroma kompressionshandske







