Er du på udkig efter foredrag og kurser om kræft? Leder du efter
- Et menneske, der kan holde foredrag og kurser om at overleve kræft?
- Et anderledes foredrag om at miste grebet om livet, blive diagnosticeret med en livstruende sygdom og om at finde ny mening med livet?
- En kursusleder, der kan føre jer trygt igennem svære snakke?
- En kræftoverlever, der kan give jer et hip til livet?
Så er du havnet det rigtige sted!
“Det er én som dig, der sætter al teori på plads og får rykket op i,
hvordan jeg selv som sygeplejerske arbejder professionelt.Tak for din fantastiske fortælling – godt, at nogle tør og orker at dele det mest svære i livet.
Tak, fordi du er så åben om emnet og bidrager.
Er helt sikker på at mange er taknemmelige for din indsats.”Pernille, palliationssygeplejerske
Foredrag og kurser om kræft
Kræftoverlever Lotte Seheim fra Livja er en flittigt brugt foredragsholder og kursusleder. Hun giver kræft en kærlig omgang, når hun holder foredrag og kurser om kræft og ikke mindst om at komme igennem behandlingen for kræft og videre i livet.
I en skæv cocktail af humor og alvor sætter hun liv, kræft og død lidt på spidsen og stiller skarpt på Det Gode Liv. Der er ikke noget stakkel over foredragene. Til gengæld er der masser af menneske og livsglæde.
“Lotte Seheim er nærværende, inspirerende og motiverende
– og så er hun en fantastisk fortæller.”Hanne, deltager på temadag om brystkræft.
Et personligt foredrag om kræft og liv
Lotte Seheim er uddannet journalist,(DJ) og hun stiller spørgsmål:
Sidder jeg i mit hår? Hvem er jeg, når alt bliver skrællet af? Hvordan kommer jeg videre? Hvad siger man til et menneske, der har kræft? Til én, der er ved at dø?
Og hun inviterer sit publikum til at gøre det samme: Stil spørgsmål. Sæt ord på.
“Sådan kvinde til kvinde: Hvordan klarer man at miste sit bryst?”
Sygeplejerskestuderende på temadag om akut og kritisk sygepleje
Lotte Seheim holder foredrag om at
- komme fra kræft til kræfter
- finde meningen med livet efter en kræftsygdom.
- overleve behandlingen for en kræftsygdom
- sige ja til livet igen
- være menneske, mor, kollega og patient på samme tid
- komme ud på den anden side
- opfinde sig selv i version 2.0
- genfinde troen på livet og sin egen krop
Foredrag og kurser for arbejdspladser og virksomheder
Alvorlige og livskritiske sygdomme rammer ikke bare naboen. De rammer også din kollega – og hvad gør du så?
- Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?
- Hvad siger vi? Og hvad gør vi?
Afsæt nogle timer og se hinanden i øjnene. Lad Lotte Seheim guide jer igennem en workshop om kritisk sygdom, så I sammen og hver for sig får tænkt over nogle af de svære ting på en let og anderledes måde. Det vil berøre jer, men ikke så meget, at I mister jordforbindelsen, Det bliver alvorligt, men med en stor snert af humor, liv og livsglæde.
Få hjælp til at formulere jeres politik for alvorlig sygdom, så I får den plads i personalehåndbogen også.
Lotte Seheim leder kurser og workshops for arbejdspladser, sundhedspersonale, fagforeninger og virksomheder og foreninger.
“Det at stå over for et menneske, der har en fighterånd, giver os både som menneske og som professionelt personale noget at tænke over. Livet er for kort til at hænge sig i små ting.”
Connie, deltager på workshoppen:
Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?
Hvad siger deltagerne?
Lotte Seheims foredrag og kurser om kræft bliver leveret med lige dele alvor og humor. Der bliver grinet. Der bliver helt stille. Der bliver stillet spørgsmål og reflekteret.
“Normalt plejer der at være en del, der kommer og går undervejs i et foredrag.
Sådan var det ikke i dag. Der blev alle siddende og var med, hele vejen gennem Lottes gribende historiefortællinger. Det var lige til at få gåsehud over.”
Christina, sygeplejerskestuderende
De færreste går uberørte hjem – uanset om det er kolleger, patienter, pårørende eller sundhedsprofessionelle.
”Tak for et fantastisk foredrag og fordi du tog os med på din rejse igennem et forløb
som jeg ikke ønsker for nogen.””Det, at du fortæller ud fra din egen oplevelse, gør det meget virkelighedsnært.
Din fortælling var troværdig og giver mig meget til refleksion efterfølgende.”Stella, deltager på workshoppen:
Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?
Hvad er meningen?
Når du får kræft, kan det føre til en større gennemgang af livsværdier og prioriteringer.
Når livet bliver sat på spidsen, står du helt tæt med dig selv – hvem er du som menneske? Og hvad pokker er meningen egentlig med dit liv?
Det handler om filosofi og lysten til at være menneske. Helt bar. Helt selv. Lige nu. Lige her.
Om at finde vej gennem Tomrum og Ingenmandsland.
Skal du arrangere et foredrag, et kursus eller en workshop?
Hvis du mangler en professionel og personlig foredragsholder eller en knivskarp kursusleder, så kontakt Lotte Seheim! Hun er foredragsholder og kursusleder i kritiske sygdomme. Hun holder foredrag og kurser om kræft – om at komme fra kræft til kræfter. Om at være menneske før, under og efter en kræftbehandling.
Book Lotte Seheim til:
- et foredrag, der er skræddersyet til dig, din forening, din organisation eller arbejdsplads
- en workshop eller et kursus med fokus på livstruende sygdomme
- hvad gør det ved et menneske?
- hvad gør det ved dig som kollega, ven eller familiemedlem?
- hvad må man sige?
- hvad må man gøre?
- hvad kan du gøre?
Kontakt Lotte Seheim på tlf. 53 888 077 eller send hende en besked.