Lymfødem og kompressionsærmer: Alt, du har brug for at vide

Kort sagt: Alle, der opereres for brystkræft med fjernelse af skildvagtslymfeknuder, har risiko for lymfødem — en varig hævelse, når lymfesystemet ikke længere kan lede væsken væk. Det kan ikke kureres, men holdes nede med behandling hos en lymfødemterapeut og et kompressionsærme. Du har ret til bevilling via din kommune og bestemmer selv leverandøren.

Du fik måske ikke fjernet ret mange lymfeknuder. Måske kun én.

Så du tænker: det gælder ikke mig.

Det gør det.

Enhver, der får fjernet skildvagtslymfeknuden — sentinel node, som lægerne kalder den — har risiko for at udvikle lymfødem. Ikke kun de kvinder, der fik fjernet ti eller femten. Alle.

Der er faktisk gode nyheder gemt i det. Kræftens Bekæmpelse forklarer, at sentinel node-metoden netop blev indført for at nedsætte risikoen for lymfødem sammenlignet med tidligere tiders fulde fjernelse af lymfeknuder i armhulen — og hos mere end 60 procent af alle brystkræftpatienter viser skildvagtslymfeknuden slet ikke spredning, så der er ikke behov for at fjerne flere. Risikoen er altså reel, men markant mindre, end den var for få år siden.

Det er ikke for at gøre dig bekymret. Det er for at gøre dig klar. Jo før du ved, hvad du kigger efter, jo mindre magt får lymfødemet over dit liv, hvis det kommer.

Jeg har talt med rigtig mange kvinder, der fik det at vide for sent og ikke troede, det gjaldt netop dem. Lad denne artikel være det, der giver dig indsigt i tide.

Og husk: et kompressionsærme er et hjælpemiddel, men det behøver ikke definere dig. Læs, hvordan du kan gøre det til en del af din stil i stedet for et symbol på sygdom.

Hvad sker der med dit lymfesystem, når du opereres?

Du har et lymfesystem, ligesom du har blodårer. Det er kroppens eget skraldesystem. Det opsamler det, blodet ikke selv indfanger og sender det væk til rensning. Det er også en del af dit immunforsvar.

Læs præcis, hvilken betydning dit lymfesystem har.

Når du bliver opereret for brystkræft, bliver dette system skåret over. Lymfevæsken mister sin naturlige vej. Den bliver stående i stedet for at løbe videre.

Det kaldes for lymfødem.

Det er det, ordet betyder: lymfe er væske, ødem er hævelse.

Kemo- og strålebehandling kan forværre det yderligere.

Sådan genkender du symptomerne på lymfødem

Nogle opdager det først, når armen hæver. Ringen strammer. Uret borer sig ind i håndleddet.

Men oftest kommer der noget før hævelsen: en prikken. En stikken, som om nogen prikker dig med en syl. En tyngde, du ikke kan ryste af dig.

Tryk på huden. Sætter din finger mærke og bliver aftrykket siddende?

Det er et tegn, og det kommer, før du kan se noget.

Handl hurtigt — det er hele pointen

Lymfødem forsvinder ikke af sig selv. Men jo hurtigere du reagerer, jo mindre magt får det.

Første skridt er en lymfødemterapeut, der er en behandler med særlig efteruddannelse i netop dette. Nogle finder du på det sygehus, hvor du blev behandlet. Andre må du opsøge privat. Har terapeuten ydernummer, dækker sygesikringen en del. Ellers betaler du selv.

Er der ventetid på sygehuset? Så find en privat lymfødemterapeut selv. Tiden, du venter, er tid, lymfødemet bruger til at udvikle sig.

Lymfødem er kronisk. Det forsvinder ikke. Men det kan holdes nede med den rette hjælp og de rette redskaber. Det vigtigste redskab er dig selv: din vilje til at handle, før det vokser sig større. Og til at håndtere det hver eneste dag resten af dit liv.

Kompressionsærmer: Den anden halvdel af løsningen

Behandling og øvelser derhjemme er ikke nok alene. Du har brug for et kompressionsærme eller en kompressionshandske, hvis lymfødemet sidder i hånden. Et kompressionsærme lægger det pres på systemet, som din krop ikke længere kan lægge selv. Det presser væsken tilbage til der, hvor lymfesystemet stadig virker.

Dit lymfødem forandrer sig fra dag til dag. Derfor er det sjældent ét ærme, du har brug for, men flere. Så du kan navigere mellem de dage, hvor det strammer mere, og de dage, hvor det slapper af. Det er ikke enten-eller. Det er både-og.

Problemet: din bevilling rækker sjældent til at have flere typer kompressionsærmer eller handsker liggende. Det er en reel begrænsning, du bør kende, før du planlægger dit forbrug.

Kompressionsærmet er i øvrigt ikke kun til dig, der allerede har lymfødem. Forskning offentliggjort i Journal of Clinical Oncology peger på, at forebyggende brug af kompressionsærme det første år efter operationen kan nedsætte risikoen for at udvikle lymfødem overhovedet — læs mere i vores guide om, hvad forskningen faktisk viser, og hvor usikker den stadig er på området.

Standardærme eller specialsyet efter mål?

Du vil ofte blive anbefalet et ærme, der er syet efter dine egne mål. I årevis har det været fast praksis blandt bandagister og kommuner.

Sundhed.dks Lægehåndbog bekræfter selv, at evidensen på højt niveau er sparsom for flere af de mere avancerede dele af lymfødembehandlingen — der findes ikke videnskabeligt bevis for, at et specialsyet ærme generelt er den eneste rigtige vej eller bedre end, hvad du får med et standardærme.

Det er rigtigt, at et ærme efter mål kan lægge et kraftigere, mere præcist tryk. Det er også rigtigt, at et for stramt og stift ærme havner i skuffen, mens lymfødemet fortsætter uforstyrret.

Der er ingen sikre svar her. Som tommelfingerregel gælder det, at et specialsyet ærme passer godt til et stort eller specielt lymfødem. Et standardærme passer godt til en mere jævn hævelse — og til dig, der har brug for lidt afveksling.

Fladstrikket eller rundstrikket?

Et rundstrikket ærme er syet i ét stykke, uden generende syninger, og det er typisk tyndere. Et fladstrikket kompressionsærme er strikket frem og tilbage, syet sammen af flere stykker og kan tilpasses et uregelmæssigt ødem mere præcist. Det er typisk også kraftigere og stivere.

Ingen videnskab peger på, at den ene type kompressionsærme er bedre end den anden. Kompressionsærmerne fra LympheDIVAs er rundstrikkede standardærmer, der kommer i tre størrelser og to kompressionsklasser. De passer rigtig mange, men ikke alle. Vil du vide mere om selve produktet, kan du læse alle specifikationerne her.

Kompressionsklasser — hvor meget tryk har du brug for?

Kompression måles i mmHg. Jo højere tal, jo hårdere tryk.

• Klasse 1: 20-30 mmHg
• Klasse 2: 30-40 mmHg
• Klasse 3: 40-50 mmHg
• Klasse 4: Over 50 mmHg

Til sammenligning: almindelige støttestrømper (til hævede fødder eller flyrejser) ligger på 8-15 mmHg — noget helt andet end et medicinsk kompressionsærme.

Et lidt større lymfødem kalder ofte på klasse 2 (30-40 mmHg).

Skal du bare forebygge — under en flyrejse, ved stillesiddende arbejde, ved sport — er klasse 1 typisk nok.

Men spørg altid din behandler. Det er hende eller ham, der kender netop dit lymfødem.

Vi hjælper dig også gerne, hvis du mangler svar på noget om kompressionsærmer og kompressionshandsker.

Kompressionshandsker – når lymfødemet sidder i hånden

Sidder hævelsen i hånden, og ikke kun i armen, er en kompressionshandske det, du har brug for. En kompressionshandske fungerer efter samme princip, samme formål som et kompressionsærme: Den lægger det tryk, kroppen ikke selv kan lægge. Handsken bruges ofte sammen med ærmet, ikke i stedet for, når lymfødemet strækker sig fra hånd til overarm.

Hvor længe holder et kompressionsærme?

Regn med 4-6 måneder ved daglig brug. Kræftens Bekæmpelse er mere præcis: er du meget aktiv, kan du have brug for nye strømper hver 2.-3. måned — i ekstreme tilfælde helt op til hver måned.

Du er berettiget til to par kompressionsstrømper om året, og det anbefales at gå til kontrol hver tredje måned det første år, hvor begge arme måles.

Du kan selv mærke, når det er tid: Ærmet føles slappere. Det holder ikke facon. Uroen vender tilbage i armen.

Én enkelt tråd, der går i stykker, kan ødelægge hele kompressionen. Gem aldrig et gammelt ærme til nødstilfælde — efter seks måneder er det kun til pynt. Ingen kompression, ingen effekt.

Sådan tager du mål, undgår folder og passer på huden

Der er flere måder at finde din størrelse på. Se vejledningen til at tage mål til et LympheDIVAs-ærme her.

Folder i ærmet — særligt ved håndled og albue — kan give røde mærker og i værste fald sår. Ret dem ud, hver gang. En påtagningshandske gør det markant lettere; du behøver ikke tage hele ærmet af for at glatte en fold ud. Den kan du let glatte ud med den gummibelagte påtagningshandske.

Din arm er ekstra sårbar. Derfor skal sår og rifter renses med det samme. Ser du bare det mindste tegn på infektion, så søg læge, og gør det nu, ikke i morgen.

Bevilling til dit kompressionsærme

Har du lymfødem, har du ret til at søge din kommune om bevilling til et til to kompressionsærmer om året, jf. servicelovens §112. Vil du have kommunen til at betale, skal du vente med at bestille, til du har bevillingen skriftligt i hånden.

Du skal samtidig vide, at dit lymfødem ikke holder pause, mens din kommune overvejer og udarbejder din bevilling. Derfor skal du træffe en vigtig beslutning, som kun du kan tage: spar pengene og vent på kommunen — eller pas bedst muligt på dig selv lige nu, og køb et ærme kontant, mens du venter. Begge veje er rigtige. Det handler om, hvad der betyder mest for dig i denne uge.

Se den fulde guide til at søge bevilling til dit kompressionsærme, trin for trin.

Ofte stillede spørgsmål om lymfødem og kompressionsærmer

Får alle, der opereres for brystkræft, risiko for lymfødem? Ja. Alle, der får foretaget en sentinel node-operation (fjernelse af skildvagtslymfeknuden), har risiko — uanset om det kun var én lymfeknude, der blev fjernet. Risikoen stiger med antallet af fjernede lymfeknuder, men den er til stede for alle.

Hvad er de tidligste tegn på lymfødem? Ofte en prikkende eller stikkende fornemmelse, før selve hævelsen viser sig. Andre tegn er en ring eller et ur, der pludselig strammer, eller at et fingeraftryk bliver siddende i huden efter tryk.

Skal jeg have et specialsyet eller et standard kompressionsærme? Der findes ikke videnskabelig evidens for, at det ene er bedre end det andet generelt. Et specialsyet ærme passer typisk bedst til et stort eller uregelmæssigt lymfødem, mens et standardærme ofte er tilstrækkeligt ved en mere jævn hævelse.

Hvor længe holder et kompressionsærme? Typisk 4-6 måneder ved daglig brug. Er du meget aktiv, kan Kræftens Bekæmpelse anbefale nye strømper hver 2.-3. måned. Du er berettiget til to par om året, og det anbefales med kontrol hver 3. måned det første år.

Skal jeg vente med at bestille et kompressionsærme, til jeg har fået min bevilling? Kun hvis du vil have kommunen til at betale det. Bestiller du, før bevillingen er skriftligt i hånden, risikerer du afslag på at få det betalt. Dit lymfødem venter til gengæld ikke — så det er en afvejning, kun du kan tage: spare pengene og vente, eller købe kontant og passe på dig selv med det samme.

Hvad er forskellen på et kompressionsærme og en almindelig støttestrømpe? Et medicinsk kompressionsærme ligger typisk på 20 mmHg eller derover. Almindelige støttestrømper til fx flyrejser ligger på 8-15 mmHg — betydeligt mindre tryk.