Denne artikel er opdateret 31. marts 2026 af Livja
Protese bh’en har en række unikke egenskaber, der adskiller den fra en almindelig bh.
I denne artikel får du overblik over, hvad der er særligt ved en bh med lomme til protese eller en proteseBH som den også kaldes.
Du får al den viden, der er god at have om lingeri til brystopererede kvinder.
Vi kigger nærmere på de særlige egenskaber ved en proteseBH, ligesom vi guider dig til, hvordan du finder den helt rigtige BH-størrelse.
Hvad er forskellen på en proteseBH og en almindelig BH?
Den vigtigste forskel er, at en proteseBH er skabt til at tage hensyn til den forandrede krop efter en brystoperation.
Lommerne gør, at brystprotesen kan placeres sikkert i BH’en, og konstruktionen er typisk lavet med mere støtte og bedre komfort.
Stropperne er ofte bredere end på en almindelig BH, netop fordi vægten fra en protese kræver mere støtte til skulderen.
Samtidig går snittet ofte lidt højere op i armhulen, så huden og eventuelle ar bliver mindre generet.
Hvornår giver en BH med lomme særlig mening?
En BH med lomme er især relevant, hvis du bruger en løs brystprotese og gerne vil have den placeret trygt og stabilt i BH’en.
Den kan også være en stor hjælp, hvis du har ar, ømhed eller ønsker en BH, der er taget særligt hensyn til i sider, stropper og pasform.
For mange kvinder bliver en proteseBH en vigtig del af hverdagen, fordi den giver ro, støtte og en mere behagelig fornemmelse gennem dagen.
Det handler ikke kun om funktion, men også om at kunne bevæge sig mere frit og føle sig mere tryg i sin egen krop.
Hvem bruger en BH med lomme?
Der kan være flere grunde til, at man bruger proteseBH.
De fleste, der gør er kvinder, der har fået
- fjernet et bryst
- lavet en brystoperation (en brystforstørrende operation eller en brystreducerende operation)
- lavet en rekonstruktion af brystet
- en anden form for brystoperation
En proteseBH er også relevant for kvinder, der ikke har lige store bryster og for mænd, der bruger protese.
Hvad er en proteseBH?
Som navnet siger, så er det en brystholder, du kan bruge sammen med din brystprotese.
Den har lomme i begge sider, hvor du kan lægge din protese trygt til rette – og vide, at den bliver liggende.
Lommerne er syet på indersiden af skålene og kan ikke ses fra ydersiden.
Dvs. din protese ligger diskret og sikkert i lommen uden at andre lægger mærke til den.
Lommerne er fremstillet i forskellige typer materiale, der tager højde for evt. hedeture og andre kvindeting!
Ofte er der også arbejdet med designet i forhold til kavalergangen. For en brystopereret er det afgørende, at proteseBH’en lukker og dækker godt omkring det bryst, der er blevet fjernet.
En BH med lommer har disse særlige egenskaber:
- Lomme i begge sider
- Særligt snit op mod armhulen
- Sidepaneler, der giver ekstra støtte i siderne
- Forede stropper, der er lidt bredere end ellers for at hjælpe med at bære vægten fra protesen
Hvilken proteseBH er den bedste til brystopererede? Læs Livjas guide
Er det nødvendigt at have lomme i BH’en?
Måske tænker du, at du kan fortsætte med at bruge de BH’er, du allerede har i skuffen, når du bliver opereret og får fjernet dit bryst?
At du blot kan lægge din brystprotese løst ind i skålen og så er det fint.
Det kan sagtens være, at du kan få det til at fungere.
Det gør det for nogle brystopererede. Særligt dem, der ikke har en alt for stor barm eller hvor de nøjes med en let stofprotese.
Tænk, hvis protesen hopper ud
Men – det kan også være, at det IKKE fungerer.
Det gjorde det f.eks. ikke for Janni Pedersen.
“Jeg tænkte først, at det var noget pjat det der med at købe en speciel bh med lomme til min protese. Derfor brugte jeg bare de bh’er, jeg allerede havde,” husker Janni Pedersen om den første tid efter sin operation.
“Men der gik ikke langt tid, før jeg valgte at købe en BH med lomme.”
“Min protese kartede simpelthen rundt hele tiden. Det var faktisk rigtig ubehageligt, fordi det eneste jeg tænkte på var den der protese.”
“Jeg blev helt vildt stresset af det og var hunderæd for, at protesen hoppede helt ud af min BH.”
Bevar dig selv og din kvindelighed
Selv om du har fået fjernet dit bryst og har brug for en protese bh, så slutter dit liv ikke der. Tværtimod.
Du kan både bevare dig selv OG din kvindelighed selv om du skal gå med en protese-bh.
Der findes nemlig både et meget stort udvalg af bh’er med lomme til protese og en række forskellige designs.
Der er noget til alle kvinder. Uanset alder og stil, så er der en lomme-bh til dig. Uanset om du er til det enkle, det forførende, det praktiske, det pigede, det pyntede, det med blonder eller det farvestrålende.
Hvis du gerne vil gøre det hele i ro og mag, så kan du gøre det fra din egen sofa.
Dækker dit ar og æseløre i armhulen
Snittet op mod armhulen på en bh med lomme er også særligt designet til brystopererede kvinder.
Det går lidt længere op i armhulen end almindelige BHer og dækker således for det ar, rigtig mange brystkræftkvinder har efter operationen. Et ar, der ville blive irriteret, hvis ikke kanten var løftet lidt op, fordi bh-kanten ville køre op og ned på arret hele tiden.
Mange kvinder får også, hvad de selv betegner som et æseløre over deres ar i armhulen. Det er hud, der hober sig op og hænger lidt ud over arret – og som i en almindelig bh vil brede sig ud over bh’en.
Det er der taget højde for i de fleste protese bh’er med lomme.
Selvfølgelig med det forbehold, at ikke to kvinder har det samme ar – og derfor kan bestemte modeller være bedre for én kvinde, mens en anden skal bruge en anden model for at dække sit ar bedre.
Specielle stropper og et særligt bærestykke
Vægten fra din protese kræver sine stropper – særligt, hvis du har en løs brystprotese i modsætning til en selvklæbende protese (Contact brystprotese).
Derfor er stropperne oftest bredere i en bh med lomme end i en almindelig bh, så du får størst mulig støtte til din skulder.
Alle brystopererede kvinder har glæde af de bredere stropper. Det gælder ydermere, hvis du har en forholdsvis stor barm, så har du endnu mere glæde af de brede stropper!
Forede stropper er også en egenskab du finder i mange af BH-modellerne med lomme.
Forede stropper giver sammen med øget bredde på stropperne større velvære for dig og fjerner fornemmelsen af tyngde, når du bærer din protese.
Bærestykket under barmen er på mange modeller lavet til også at hjælpe dig med vægten fra din protese. De er bredere end ellers og supplerer snittet op mod armhulen.
Skålen er formet efter brystprotesen, så protesen får størst mulig støtte og mindst mulig plads at bevæge sig på!
Hvor mange bruger proteseBH?
Ifølge sundhed.dk får cirka hver 4. brystkræftramte kvinde fjernet brystet. Denne type operation kaldes en mastektomi, mens en brystbevarende operation hedder lumpektomi.
Nogle af kvinderne får lavet nyt bryst i samme operation som når brystet fjernes. Det kaldes en primær rekonstruktion. Operationen varer mange timer. 10 timer er ikke ualmindeligt.
Andre kvinder venter med at få lavet et nyt bryst – kaldet en rekonstruktion – og bliver rådet til at vente til efter de er færdige med deres strålebehandling.
Andre igen fravælger helt at få lavet et nyt bryst.
Denne gruppe har ret til at søge bevilling til en brystprotese og får typisk bevilget en brystprotese om året.
Skal du søge bevilling til en brystprotese?
Så læn dig gerne op ad vores guide til, hvordan du søger bevilling til en brystprotese.
Find den proteseBH, der passer til dig
Hos Livja finder du proteseBH’er til forskellige behov, kroppe og præferencer.
Nogle modeller giver dig enkel komfort og et blødt hverdagslook.
Andre giver dig mere elegance, mere bomuld eller mere støtte.
Fælles for dem er, at de er udviklet med hensyn til dig, der er brystopereret og ønsker en BH, der både føles rar at have på og fungerer godt med brystprotese.
Start med at tage udgangspunkt i dit behov: ønsker du mest komfort, mest støtte, frontlukning, bomuld eller en mere feminin stil?
Når du finder disse svar, bliver det lettere at finde den BH med lomme, der passer bedst til dig.
BH’er med lomme og frontlukning
Har du svært ved at nå om på ryggen for at åbne og lukke din bh?
Så er du ikke den eneste!
Rigtigt mange brystopererede kvinder er udfordrede på deres bevægelighed. Og det der med at åbne eller lukke en bh på ryggen… det er svært eller måske endda umuligt.
Så er der heldigvis også en bh med lomme, der kan åbnes og lukkes FORAN: en frontlukket bh.
Der findes adskillige bh’er med frontlukning og lomme.
Nogle af de frontlukkede BHer er med hægter, andre kommer med lynlås. Hvis du er meget aktiv og gerne vil have en frontlukket sports BH, så findes de også.
Hvordan ved du, om din protese-BH sidder rigtigt?
Når du tager din bh med lomme på, er det vigtigt, at den sidder godt og rigtigt på dig.
Og hvad betyder godt eller rigtigt så? spørger du og med rette.
Der er nogle enkle tips og tommelfingerregler til, så kommer du godt fra start og får den største komfort med din bh med lomme til protesen:
- Det er vigtigt, at bh’en sidder godt til uden at stramme.
Når du lukker din bh, så sæt den i den yderste række af hægter.
På den måde kan du mærke, om den sidder til som den skal.
Det giver dig samtidig mulighed for at “spænde” den ind efterhånden som bh’en giver sig. Og det gør den lidt efter lidt, når du har brugt den (og vasket den) et stykke tid. - På bagsiden ved du, at din bh sidder rigtigt, når stropperne cirka står vinkelret på bærestykket, der går rundt om dig.
- Din bh skal sidde godt til, når den er lukket i den inderste hægte.
Hvis du føler, at det er stropperne, der bærer din bh med lomme, så er din BH for løs i kanten under din barm.
Det duer ikke, fordi det er underkanten bh’en og dermed selve bh’en, der skal bære vægten. Stropperne skal “bare” holde din barm ind til kroppen.
Snerrer stropperne? Borer de sig ned i din skulder? Det findes der råd for! Hvis du bruger et par skulderskåenere, så slipper du for den værste gnaven.
Hvorfor er en bh med lomme dyrere end en almindelig bh?
Nogle kvinder synes, at proteseBH’er er dyre og sammenligner med, hvad en brystholder kostede før de blev brystopereret.
Sandheden er dog, at du kan få proteseBH’er i mange prisklasser – ganske som med almindelige brystholdere.
“Det kan godt være en BH med lomme koster lidt mere end, hvad jeg plejede at give for en BH,” siger Marianne Jensen.
“Mine behov har forandret sig efter min brystoperation og derfor betaler jeg gerne lidt mere for at få en BH, der sidder helt rigtigt. Jeg har brug for den, og jeg synes pengene er givet godt ud, fordi den giver mig tryghed og sikrer, at jeg altid ved, hvor min protese er.”
“Jeg får den rigtige støtte til mine skuldre, fordi stropperne i min protesebh er bredere og mere forede end i de gamle bher. Det betyder noget for min ryg og mine skuldre.”
Protese bh’en hedder flere ting
Ligesom med så mange andre ord og begreber i forbindelse med brystkræft, så bliver en bh med lomme kaldt forskellige ting:
- En protese-bh
- En mastektomi-bh (mastektomi er navnet på den operation, hvor kvinden får fjernet et bryst)
- En BH til protese
- Bh til brystopererede
- En bh med lomme
Men uanset hvad bh’en med lomme bliver kaldt, så er særligt designet og fremstillet til brystopererede kvinder, der bruger protese.
Findes der flere forskellige slags proteseBH’er?
Ligesom almindelige BH, så findes der også forskellige slags proteseBH’er.
Du kan f.eks. få denne type BH’er med lomme:
- ProteseBH’er med lomme
- BH’er til lige efter brystoperation
- BlondeBH’er med lomme
- BH’er med frontlukning og lomme
- BomuldsBH’er med lomme
- BøjleBH’er med lomme
- KompressionsBH’er med eller uden lomme
- SportsBH’er med eller uden lomme
- Sømløse BH’er med lomme
- Forede BH’er med lomme
Klik nærmere og find din bh med lomme
Livja forhandler et bredt udvalg af bh’er med lomme fra Anita, Amoena og ABC og er således Danmarks største forhandler af proteseBH’er.
Livja er Anita forhandler, Amoena forhandler og ABC forhandler.
Du finder altid et meget stort og bredt udvalg af protese bh’er i Livja Butikken.
Vi tilbyder dig ALT, hvad de store brands tilbyder.
Der er bh’er til kvinder med alle slags bryster!
Store bryster. Små bryster. Midt i mellem bryster.
Til hverdag. Til fest. Til sport. Til liv.
Med lomme til protesen selvfølgelig!
Du har det hele lige ved hånden. Kun et enkelt klik væk.
Se alle mulighederne – kom direkte til den store vifte af proteseBH’er
Læs mere om proteseBH’er
Vi har skrevet en række artikler, der kan gøre dig klogere på BH’er med lommer.
Dem er du velkommen til at klikke nærmere på:
- Den bedste sportsBH til yoga, løb og styrketræning
- Et ulige makkerpar: Kavalergang og brystprotese
- Hvad er en spacer BH?
Apropos tryghed, når du er brystopereret
Før du blev brystopereret og fik fjernet dit bryst, “spildte” du det ikke en tanke – du hoppede bare i bølgerne.
Nu, hvor dit liv er et andet og brystprotesen er en fast del af din garderobe, så betyder det pludselig noget, at du også har det rigtige badetøj.
Læs artiklen om badetøj med lommer og bliver klogere på, hvorfor det betyder så meget – og hvor mange muligheder du rent faktisk har for at få lige præcis det badetøj, du vil have.





