Du har lige fået at vide, at du har brystkræft.

Det føles uvirkeligt.

Alting går vanvittigt stærkt: Undersøgelser, prøver og samtaler kommer i en lind strøm.

Du har svært ved at følge med.

Du skal opereres om få dage, og de fortæller dig, at du selv skal medbringe en særlig BH til lige efter din brystoperation.

Aner du ikke, hvilken BH du skal have eller hvor du skal få den?

Det hele er bare alt, alt for meget lige nu.

Livja kan hjælpe dig med en BH, der matcher din operation

Vi er vant til at hjælpe kvinder, der ligesom du er presset og overvældet.

Kvinder, hvor tiden er knap, overvældelsen er stor og overskuddet er lille, hvis det overhovedet er der.

Kvinder, der ligesom du skal opereres lige om lidt og er i vildrede med, hvad det er for en BH, de skal bestille – og hvor de skal nå at skaffe den fra.

Men ved du hvad?

Du er havnet det helt rigtige sted!

Livja hjælper dig med at finde:

  • En BH, der matcher din operation
  • En løsning, du kan føle dig tryg ved

Så træk vejret.

Du er hverken alene eller den eneste, der mister fodfæstet i det sekund du får at vide, at du har brystkræft.

Vi ved godt, hvordan det er at være dig lige nu.

Vi har været der selv.

Skal jeg virkelig selv have BH med til brystoperation?

Ja, det skal du.

De fleste hospitaler beder dig medbringe en såkaldt postoperativ BH, som kan bruges lige efter operationen.

Denne BH skal:

  • støtte og holde sammen på det opererede område
  • være blød og nem at tage af og på
  • give kroppen ro i den første, sårbare tid
  • holde dit brystparti i ro, så dit ar får mest mulig ro til at hele

En almindelig BH eller en sportsBH er ikke egnet, fordi:

  • Den kan have hårde sømme på “dumme” steder
  • Lukningen sidder helt omme på ryggen
  • Pasformen ikke tager højde for hævelse, ar eller ømhed

Derfor anbefaler hospitalet dig en postoperativ BH – Livja kan hjælpe dig med at finde den.

Kan jeg nå at få den rigtige BH, hvis min operation er om få dage?

Ja, det kan du.

Vi har BH’er til lige efter din brystoperation på eget lager – klar til at blive sendt afsted til dig samme dag, du bestiller den.

Hvad er den rigtige BH for mig? spørger du måske.

Den rigtige BH for dig afhænger bl.a. af om:

  • Du skal have en brystbevarende operation eller om du skal have fjernet hele brystet (mastektomi)
  • Der skal fjernes et eller begge bryster
  • Du skal bruge en midlertidig protese

Den rigtige BH til dig handler også om:

  • Blødhed og komfort
  • Let af- og påtagning
  • Støtte

Livja kan hjælpe dig med at finde den BH, du skal have med på hospitalet NU – selvom din operation er om få dage.

Sådan kan vi hjælpe dig

Det er op til dig, hvordan vi skal hjælpe dig.

Du bestemmer.

Du kan:

Hvis du går direkte til siden med BH’er, der egner sig til brystoperation

Hvis du bare gerne vil have bestilt den BH nu, så kan du gøre det selv hele døgnet på livja.dk.

Vi har en skræddersyet, særlig sektion med BH’er, der egner sig til lige efter du er blevet opereret

Hvis du klikker her, kan du kigge på mulighederne.

Vi anbefaler, at du særligt kigger på disse BH’er:

Vælg en sort BH

Vi anbefaler også, at du bestiller din BH i farven sort.

Og hvorfor så det?

Fordi du til din operation bliver desinficeret med sprit, hvor der er gul farve i.

Den gule farve bliver siddende på din hud et stykke tid efter operationen, og den smitter af på dit tøj.

Så – hvis du har lyst tøj på – inklusive BH’en – så bliver det gult! Og den gule farve er tæt på umulig at få vasket ud af dit tøj.

Derfor er sort rigtig smart!

Ud over en sort BH, skal du også overveje at medbringe noget mørkt tøj til at skifte over i, når du tager hjem fra hospitalet.

Som brystopereret er det bedst med en skjorte eller en bluse, der åbner foran – fordi du hverken kan bevæge dig særlig meget eller få armene op over hovedet lige efter operationen.

Disse BH’er har vi altid på lager

Livja har efter aftale med Amoena altid BH’erne på billederne nedenfor på vores eget lager i farven sort – klar til afsendelse samme dag, du bestiller.

Theraport brystholderen fås dog kun i hvid.

 

Emilia sømløs komfort BH

 

Leyla kompressionsBH

 

Linda BH med micromassage

 

Fleur BH med frontlukning

 

Theraport BH

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du har overskud til at læse mere om, hvilken BH du skal vælge, så er der masser af viden at hente i vores to guider: