Det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen og få hjælp, når man har fået en bevilling, en rekvisition eller en henvisning til et hjælpemiddel.
Hvis du har fået en bevilling til et såkaldt kropsbåret hjælpemiddel, så kan du bruge den hos Livja. Det er der flere og flere kvinder og mænd, der gør.
Men lad os starte med at gennemgå alle detaljerne omkring en bevilling før vi når til de forskellige typer af kropsbårne hjælpemidler.
I denne artikel kan du læse mere om,
- hvad en bevilling er
- hvem der kan få en bevilling
- hvordan du søger en bevilling til et hjælpemiddel
- hvor du kan bruge din bevilling
Bevilling til brystprotese og brystvorter
Hvis du har fået fjernet et bryst i forbindelse med brystkræft, får du som regel udleveret en bevilling til brystprotese allerede inden du forlader hospitalet og tager hjem.
Bevillingen til en brystprotese får du hos din kommune, og den giver dig – i de fleste kommuner – mulighed for at få udleveret en brystprotese om året.
Du har samtidig mulighed for at søge bevilling til brystvorter, der kan klistres uden på din brystprotese. Eller hvis du er blevet rekonstrueret: Uden på dit bryst, hvor der mangler en brystvorte.
Bevilling til kompressionsærmer og kompressionshandsker
Lymfødem er en kendt følgevirkning af behandling for brystkræft og rammer en del kvinder, der har fået foretaget brystoperation, fået strålebehandling og fjernet lymfer i armhulen.
Det sidste – fået fjernet lymfekirtler i armhulen – har så godt som alle kvinder, der opereres for brystkræft i Danmark.
Det sker, når kirurgen rutinemæssigt tjekker, om kræften har spredt sig fra brystet og videre op til lymfekirtlerne i armhulen.
Hvis du udvikler lymfødem i din arm og/hånd, kan du søge en bevilling til kompressionsærme og kompressionshandske hos din kommune.
Sådan søger du bevilling til en armstrømpe / kompressionsærme og handske
Husk bevilling til påtagningshjælp
Når du søger bevilling til kompressionsprodukter, så husk, at du også har mulighed for at få bevilget de vigtige hjælpemidler til at tage ærmet, strømpen eller handsken på med:
- Ærmepåtager, så du selv let kan få ærmet på
- Benpåtager, så du kan få din kompressionsstrømpe på
- Dactyna fingerpåtagere til let at få kompressionshandsken på
- Påtagningshandsker, der gør det let at rette evt. folde
Bevilling til kompressionsBH
Lymfødem er en kronisk hævelse, der ikke kun begrænser sig en arm, hånd eller et ben.
Det kan også sætte sig i brystet, under armen eller i selve armen.
Hvis det sker for dig, så skal du vide, at der er mulighed for at søge bevilling til en kompressionsBH.
Den bedste kompressionsBH på markedet til dig, der har lymfødem, er Anitas Lymph O Fit BH (eller London Lymph O Fit BH som den også kaldes.) Den er fremstillet i et særligt materiale, der gør, at du hver eneste gang, du bevæger dig giver dig selv lymfedrænage.
Sådan søger du bevilling til en kompressionsBH
Bevilling til ærmepåtager / strømpepåtager
Som nævnt lidt længere oppe i teksten, så har du mulighed for at søge bevilling til en ærmepåtager, når du søger om bevilling til f.eks. kompressionsærme.
Du kan også søge om bevilling til at få en strømpe-påtager til ben, hvis du bruger kompressionsstrømper, kompressionsbukser eller andre kompressionsprodukter til dine ben.
Bevilling eller rekvisition til hovedbeklædning
Alle, der bliver ramt af kræft og skal gennemgå kemobehandling, får tilbudt en rekvisition eller bevilling til køb af enten hovedbeklædning ELLER paryk.
Bevillingen til hovedbeklædning giver dig frit valg til at vælge, hvem du skal bestille din hovedbeklædning fra.
Livja hjælper et stigende antal mennesker, der foretrækker den lethed, der er i at kunne bestille hovedbeklædningen i ro og mag derhjemmefra – og få det hele leveret direkte til døren.
Vi går os umage med at tilbyde forskellige typer af hovedbeklædning, der hjælper i en svær tid uden hår.
Klik på dette link og se nærmere på de mange muligheder, vi tilbyder dig:
Hvor kan du bruge din bevilling?
Du må selv bestemme, hvem du vil bruge som leverandør, når du skal have et hjælpemiddel via din bevilling.
Det kaldes også frit leverandørvalg.
Den ret til frit at vælge din leverandør er nedfældet i serviceloven. Den sikrer dig, at du kan vælge din egen leverandør, uanset om din kommune vil have dig til at bruge den eller de leverandører, de har indgået aftale med.
Hvis du har en bevilling til et kropsbåret hjælpemiddel (f.eks. brystprotese, kompressionærme / armstrømpe, påtagningshjælp som ærmepåtager, strømpepåtager m.m.), så er det særligt servicelovens § 112, stk.3, der omhandler frit leverandørvalg:
Det frie valg af leverandør betyder, at du kan bruge Livja, når du skal have dine hjælpemidler.
Stadig flere bruger deres bevilling hos Livja, når de skal have kompressionsærmer, kompressionshandsker, hovedbeklædning, brystvorter, brystproteser og påtagningshjælp som f.eks. en ærmepåtager.
Sådan bestiller du med en bevilling
Når du har besluttet dig for, hvilket hjælpemiddel du ønsker at bestille hos Livja, bestiller du det sådan her:
Klik ind på det produkt, du ønsker og bestil dit kompressionsærme, kompressionshandske, brystprotese, brystvorte, kompressionsBH, ærmepåtager eller specialhandsker i den rigtige størrelse.
Du finder links til forskellige vejledninger, der kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse, i teksten ved det enkelte produkt.
Gå til betaling og skriv ‘Har bevilling’ i kommentarfeltet Ordre bemærkninger, når du udfylder dine oplysninger.
Når du har afgivet din bestilling, skal du scanne din bevilling eller tage et billede af den med din smartphone og maile den til Livja.
Du kan evt. også videresende den direkte fra din e-boks til skriv@livja.dk
I første omgang skal du sætte dit betalingskort op som sikkerhed for din bestilling.
Lige så snart vi har modtaget din bevilling og kan se, hvad den dækker, bestiller vi dit kompressionsprodukt til dig.
Du skal ikke bekymre dig om papirerne. Dem ordner vi med din kommune.
Hvis din kommunes bevilling ikke dækker det fulde beløb, skal du selv betale det resterende beløb.
Det giver vi dig besked om samtidig med, at vi trækker beløbet på det betalingskort du har oplyst, da du lagde din bestilling.
Hvis din kommune dækker det fulde beløb, sletter vi alle dine oplysninger.
Kort og lang behandlingstid
Du skal være opmærksom på, at der godt kan gå nogle uger før du har dit kompressionsprodukt fra os.
Det skyldes, at der hos en del kommuner er behandlingstid på bevillingerne.
Nogle kommuner kan ordne det inden for ganske få dage – andre er flere uger om det.
Så hvis du ikke hører noget fra os lige med det samme, er det ikke fordi du og din bestilling er glemt.
Det skyldes udelukkende, at vi afventer svar fra din kommune.
Du skal beregne tid til sagsbehandling hos din kommune i to omgange:
- Når du søger om din bevilling – det kan du gøre her
- Når din kommune skal behandle pris m.m i forhold til at du selv vælger din leverandør
Det skal du være opmærksom på
Du har frit leverandørvalg selv om din kommune har indgået indkøbsaftale med en eller flere udvalgte leverandører.
De fleste kommuner håndterer dette professionelt og helt gnidningsfrit som de bør gøre, når du som borger træffer det valg, du mener er det bedste for dig. Også når det betyder, at du med serviceloven i ryggen, fravælger kommunens leverandør.
MEN: Der er undtagelser. Det er desværre set og oplevet, at kvinder, der har ønsket at få et LympheDivas kompressionsærme hos Livja er blevet “straffet” økonomisk og får et beløb, de selv skal betale.
Sætter prisen alt for lavt
Nogle kommuner siger til deres borgere, at de skal bestille tid hos kommunens foretrukne bandagist for at få vurderet sit behov.
Det skal i parentes bemærkes, at kommunens leverandør godt ved, at borgeren ønsker at bruge en anden leverandør.
Det resulterer nogle gange i, at bandagisten vurderer borgerens behov til at kunne dækkes med det allerbilligste standardærme.
Med bandagistens vurdering i ryggen kan en kommune herefter sætte prisen eller værdien på din bevilling lavere, når du fravælger den kommunale leverandør.
Nogle gange sætter kommunen prisen så lavt, at det tvinger nogle borgere til at bruge kommunens bandagist pga. manglende økonomi til at betale forskellen.
Lyder det vanvittigt?
Den er god nok. Det foregår i dagens Danmark. Ikke for flere år siden, men i dag.
Summasummarum er, at du kan risikere, at der bliver et beløb, du selv skal betale i det, der hedder egenbetaling.
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse og prissætning, så kan du klage over dens afgørelse.
Sådan søger du din bevilling
Denne artikel har mest handlet om, hvad du kan søge bevilling til hos din kommune og præsenteret dig for en vifte af hjælpemidler.
Nu sidder du formentlig og tænker: Og hvordan søger jeg så en bevilling?
Det har vi lavet en særlig guide til dig om!
Klik dig videre til Livjas guide: Søg bevilling til et kropsbåret hjælpemiddel og få hjælp til at udfylde og sende din ansøgning.
Du skal blot klikke på linket og finde dit NemID frem.