En kompressionsBH – hvad er det?

Hvem har brug for sådan en?

Og hvordan skal du vælge, hvilken kompressionsBH, der er bedst for dig?

Det bliver du klogere på i denne guide, hvor vi kigger nærmere på kompressionsBH’ens egenskaber.

Vi præsenterer dig også for nogle forskellige valgmuligheder.

En BH med kompression

Navnet siger det næsten: En kompressionsBH er en BH med kompression.

Kompression betyder tryk eller pres og er en egenskab som kvinder, der bliver brystopereret eller hjerteopereret kan have brug for. Både lige når de er blevet opereret og måske også i månederne og årene, der følger.

En kompressionsBH har disse funktioner:

  • Nedsætter bevægelse af brystet
  • Støtter sårheling
  • Beskytter det opererede bryst
  • Reducerer smerter, fordi brystet holdes i ro
  • Giver bedre vilkår ift. at danne ar – når dit bryst eller barm holdes i ro, bliver dit ar pænere og heler hurtigere
  • Reducerer hævelse efter operation
  • Minimerer risikoen for varigt lymfødem

Der er forskel på, hvor den enkelte kompressionsBH giver dig mest støtte.

Alt efter hvilken kompressionsBH, du vælger, så får du kompression i særlige områder af brystholderen.

Det kigger vi nærmere på længere nede i artiklen.

Hvem har brug for en kompressionsBH?

Hvis du skal brystopereres eller netop er blevet opereret i eller omkring brystet, er det en god investering for dig at anskaffe en kompressionsBH.

Den komprimerer på og omkring brystet, under armen og bag på ryggen.

Du har brug for en kompressionsBH, hvis du

  • er blevet opereret og behandlet for brystkræft
  • har fået fjernet lymfer i bryst eller armhule
  • har lymfødem i arm, bryst eller ryg
  • har fået lavet rekonstruktion af dit bryst
  • har fået lavet en reduktion af dit bryst
  • har fået lavet større eller mindre bryster
  • er hjerteopereret og har brug for en BH, der holder brystpartiet og brystbenet sammen efter operationen
  • har store bryster og har brug for hjælp til at holde barmen på plads

Behov for en særlig BH

For nogle kvinder er en kompressionsBH et hjælpemiddel de bruger i en afgrænset periode af deres liv.

Det gælder f.eks. kvinder, der har fået lavet en hjerteoperation eller kvinder, der har fået lavet brystoperation som f.eks. en primær eller sekundær brystrekonstruktion eller en reduktion af deres bryst.

Her er der behov for en kompressionsBH til at holde sammen på det opererede eller behandlede område for at sikre optimal sårheling og  samtidig mindske hævelse efter operationen.

KompressionsBH’en holder både sammen på din barm eller din brystkasse OG så lægger den et vigtigt tryk, der kan afhjælpe dit lymfesystem og sætter gang i cirkulationen af lymfevæske.

Netop denne del af en operation – nemlig, at du ved operationen også bliver skåret i dit lymfesystem – bliver der ofte ikke talt særlig meget om. Det burde der blive! For lymfesystemet udgør sammen med blodårerne en vigtig del af transportfunktionerne i din krop.

En kompressionsBH lægger tryk på

Når du bliver opereret, bliver dit lymfesystem skåret i stykker. Det kan munde ud i det, der hedder lymfødem, hvor væske bliver stående i en bestemt kropsdel – f.eks. arm, ben eller bryst og får den pågældende kropsdel til at hæve op, fordi væsken ikke længere bliver ledt væk af dit lymfesystem.

Her spiller kompressionsBH’en en afgørende rolle: fordi den lægger pres på lymfesystemet og kan være med til at skubbe den stillestående væske tilbage til kroppen frem for at den bliver stående i din arm, dit ben eller dit bryst.

Kvinder, der har eller har haft brystkræft og er blevet behandlet for det, er i særlig risiko for at udvikle lymfødem og kan have stor gavn af en kompressionsBH.

For kvinder, der har udviklet lymfødem – er kompressionsBH’en en fast og nødvendig følgesvend resten af deres liv, fordi deres lymfesystem er blevet beskadiget efter operation eller anden behandling.

For mænd, der er blevet opereret i brystkassen eller maver og hæver op i brystregionen, findes der hjælp at hente i en Newark kompressionsvest.

Newark kompressionsvest fra Anita Care - en del af den innovative Lymph O Fit-serie

En Newark kompressionsvest fra Anita Care er en del af den innovative Lymph O Fit-serie

KompressionsBH’ens særlige egenskaber

En kompressionsBH har særlige egenskaber som f.eks.:

  • Med eller uden lomme til din brystprotese
  • Kraftigere stropper, der kan aflaste dine skuldre og reguleres i højden
  • Specielt snit ved armhulen
  • Åndbarhed
  • Hægte lukning foran
  • Lukning med lynlås foran
  • Bomuld eller andet materiale
  • God komfort
  • Specialdesignet til brystopererede og hjerteopererede kvinder

Juster stropperne undervejs

De fleste kompressionsBH’er har frontlukning, så det er let for dig at få brystholderen af og på. Nogle har lynlås, andre har hægter – foran på BH’en.

De fleste har også justerbare stropper, så du kan tilpasse dem efterhånden som din eventuelle hævelse fra operationen lægger sig.

Så spænder du stropperne lidt mere ind, så du hele tiden får den rigtige støtte.

Mindsker ubehag og optimerer sårheling

Støtte og stabilisering af din barm er alfa-omega, mens du heler efter din operation.

Efter operationen kan brysterne være ømme og følsomme. En kompressionsBH fremstillet i bløde materialer uden sømme kan forhindre ubehag og smertefulde gnidninger mod huden.

Når din barm bliver holdt godt på plads, får din hud ro til at hele.

Stabiliserer implantater og fremmer heling

Hvis du har fået lavet brystoperation med implantater, giver en god kompressionsBH dig det bedste resultat.

KompressionsBH’en holder implantatet eller implantaterne på plads, så du kan hele i ro og mag uden generende bevægelser, der kan hive i arret og forrykke implantaterne.

Den mindsker også hævelsen efter din brystoperation.

Brug din Sina kompressionsBH fra Amoena sammen med et kompressionsbælte

Sina kompressionsBH med kompressionsbælte til at holde implantater på plads.

Overvej evt. om skal supplere kompressionsBH’en med et kompressionsbælte, der holder implantaterne nede i brysterne.

Det gælder særligt, når du ligger ned, hvor de ellers kan risikere at bevæge sig og forflytte sig.

Hvilken kompressionsBH skal du vælge?

Føler du dig lidt på herrens mark i forhold til at vælge, hvilken kompressionsBH du skal bruge?

Og oplever du, at der ikke er særligt mange at vælge imellem?

Fortvivl ikke! Der findes faktisk flere forskellige slags kompressionsBH’er.

Læs videre og tag så et kig i Livja Butikken og dan dig et overblik over, hvilke muligheder du har.

Forskellige slags kompressionsBH’er

Der findes forskellige typer af kompressionsBH’er, der er gode alt efter, hvad din situation er.

Mange af BH’erne er med frontlukning og kan let tages af og på – en vigtig egenskab, når du måske ikke er helt så mobil!

Nogle er designet til dig, der lige er opereret.

Nogle kompressionsBH’er har lomme til brystprotesen – andre har det ikke.

Det kan du læse meget mere om, når du klikker nærmere på de enkelte kompressionsBH’er.

KompressionsBH’er med eller uden lomme

Der findes både kompressionsBH’er med lomme til brystprotese og uden.

Disse kompressionsBH’er har lomme:

Disse kompressionsBH’er er uden lomme:

KompressionsBH’ernes Rolls Royce: Lymph O Fit

Lymph O Fit kompressionsBH fra Anita er den ultimative kompressionsBH

Lymph O Fit kompressionsBH kaldes også for kompressionsBH’ernes Rolls Royce. Den kan med sit innovative materiale noget helt særligt

En Lymph O Fit kompressionsBH er specielt udviklet til at stimulere dit lymfesystem og sætte ekstra gang i den cirkulation, der er blevet beskadiget.

Lymph O Fit er designet af og kommer fra Anita og betegnes af mange som kompressionsBH’ernes Rolls Royce.

Det særlige ved denne kompressionsBH er, at den i stoffet har små zig-zag mønstre, der gnider mod huden, hver gang du bevæger dig.

På den måde er alle dine bevægelser med til at stimulere dit lymfesystem. Med hver eneste bevægelse giver du dig selv drænage og hjælper din lymfevæske med at flytte sig fra den del af din krop, hvor den står stille.

Den faste makker: Anitas kompressionsBH

Anita kompressions BH kan du erhverve med en bevilling til kompressions BH

Anita kompressionsvest med frontlukning

En Anita kompressionsBH (Marbella) er velegnet til dig, der har brug for et konstant pres omkring din barm.

Denne kompressionsBH anbefales af plastikkirurger, fordi den giver dig de mest optimale betingelser for at opnå det bedste resultat af din brystoperation.

Den er også oplagt til dig, der skal hjerteopereres.

Læs mere i artiklen: Den bedste BH til dig, der skal hjerteopereres

Den er fremstillet i blødt bomuld, men giver sig ikke særlig meget.

Denne kompressionsBH giver ifg. producenten Anita medium hold og er oplagt til dig, der skal

  • rekonstrueres med implantat eller ekspander
  • have lavet brystløft
  • have lavet større eller mindre bryster

Anita kompressionsBH fås også med ekstra kompressionsbælte som er ideelt for dig, der får lagt implantat ind og skal holde det på plads efter din operation.

Sømløs og anatomisk: Leyla kompressionsBH

Rosa Leyla kompressionsBH fra Amoena

Leyla kompressionsBH er sømløs og anatomisk.

Amoena har udviklet en helt særlig kompressionsBH uden søm og med egenskaber, der bl.a gør, at den tilpasser sig dine former.

Den har forede stropper med praktisk velcro, der gør det muligt for dig at tilpasse den i højden efterhånden som din situation ændrer sig.

Du får let kompression omkring brystet i denne kompressionsBH.

Den har frontlukning med lynlås – en egenskab, der er et kæmpe plus for dig, der ikke kan komme om på ryggen, når du skal have din BH af og på.

Sarah kompressionsBH har højt indhold af bomuld

Hvid Sarah kompressions BH fra Amoena

Sarah kompressionsBH’en er til dig, der elsker en BH i masser af bomuld.

Hvis du er en af de kvinder, der foretrækker bomuld, så er Sarah kompressionsBH’en lige noget for dig!

Den har formpressede skåle og brede stropper, du kan justere som det passer dig.

Alle sømme er flade, så du mærker dem mindst muligt.

Bemærk, at der er ikke lomme til brystprotese i denne kompressionsBH.

Pamela kompressionsBH uden søm

Du får høj kompression i en Pamela kompressionsBH, der gennem særlige strikzoner i det nederste område af skålene stabiliserer og komprimerer det opererede bryst.

Skålene er fremstillet, så de tilpasser sig de bryster, der bliver lagt i dem og former sig ligesom resten af BH’en på bedste anatomiske vis til den krop, der skal bære kompressionsBH’en.

Rose nude Pamela kompressionsBH fra Amoena

Pamela kompressionsBH fra Amoena er uden søm og med stor grad af kompression

Sina kompressionsBH fra Amoena

Med denne BH får du medium hold i en BH, der er designet til at give kompression på de udvalgte, vigtige steder.

Sina kompressionsBH’en er uden søm, der kan genere dig, og så har den stropper, der kan justeres og tilpasses til dig. Det er let at sætte stropperne i den rigtige højde med velcro.

BH’en har en god pasform eller som producenten Amoena beskriver den: den har anatomisk shape og er fremstillet i et stærkt elastisk materiale. Det resulterer i, at du få kompression i det øverste område af brystet, men ikke på skålene.

Hvid Sina kompressionsBH fra Amoena

Sina kompressionsBH’en er særligt designet til netop at nedsætte bevægelighed og samtidig stabilisere brystet.

Hvad er forskellen på Leyla, Sina og Pamela?

Alle disse tre kompressionsBH’er kommer fra Amoena, der har specialiseret sig at lave BH’er og brystproteser til brystopererede kvinder og andre.

På dette billede kan du forskellen på de 3 BH’er – det handler om, hvor meget eller lidt kompression de giver – og særligt hvor kompressionen ligger.

Forskelle i Amoenas kompressionsBH'er

Læs mere om Leyla kompressionsBH’en

Læs mere om Sina kompressionsBH’en

Læs mere om Pamela kompressionsBH’en

Munich kompressionsBH med mild kompression

For at lette dig i hverdagen, kommer Munich kompressionsBH’en med frontlukning, så du let kan få den af og på.

Hægterne er røde, så du lettere kan se dem, når du skal lukke BH’en.

Den lukkes med hægter foran på brystholderen, og har to rækker hægter, så du kan give den lidt ekstra omfang.

Munich kompressionsBH fra Anita Care uden lommer - sort med hægter

Det kan være en fordel i den første tid efter din operation, hvor du måske er lidt hævet.

Når hævelsen foretager sig, hopper du en række hægter ind.

Læs meget mere om Munich kompressionsBH med mild kompression

Søg bevilling til en kompressionsBH hos din kommune

Hvis du har lymfødem, kan du søge om en bevilling til en kompressionsBH hos din kommune.

En kompressionsBH hører under det, din kommune kalder et kropsbårent hjælpemiddel – præcis ligesom brystproteser og kompressionsærmer og handsker gør det.

De fleste kommuner bevilger to kompressionsBH’er om året. MEN – der kan være forskelle mellem de enkelte kommuner, så spørg altid din egen kommune, hvad deres praksis er.

Livja har lavet en guide, der hjælper dig med at søge en bevilling til en kompressionsBH.

Den form for hjælp står beskrevet i serviceloven, der er den lovgivningsmæssige ramme omkring kommunernes bevillinger til forskellige typer af hjælpemidler.

Du kan frit vælge din leverandør

Når du har fået din bevilling til en kompressionsBH, kan du frit vælge hvilken leverandør du vil bruge den hos.

Det betyder, at du kan bruge din bevilling hos Livja – også selvom din kommune har indgået aftale med en anden leverandør.

Det kaldes for frit leverandørvalg, og det står også beskrevet i servicelovens § 112, stk.3.

Frit leverandørvalg iflg. serviceloven til at bruge bevilling til armstrømpe

  • Kontakt os, hvis du har brug for hjælp og mere viden om kompressionsBH’er