Lymph Flow brystskal
- Mindsker hævelse
- Selvdrænage
- Velegnet til dig, der har fået en:
- brystbevarende operation
- rekonstruktion
- brystreducerende operation
- brystløft
- Tynd medicinsk silikone
- Fra Lymph Flow-serien
- Producent: Amoena
529,00kr.
På lager
Med denne Lymph Flow brystskal kan du stimulere dit lymfesystem, modvirke hævelse og minimere risikoen for at få varigt lymfødem i brystet. Du kan også stimulere og berolige dine nervebaner, der er godt og grundigt forvirrede efter en operation eller strålebehandling.
De små dutter i silikoneskallen styrker cirkulationen i det opererede område på dit bryst og bevæger sig blidt hen over huden hver eneste gang, du bevæger dig.
På den måde kan du lave den blideste lymfedrænage på dig selv, hele dagen lang.
En Lymph Flow brystskal er oplagt for dig, der har fået lavet brystoperation – uanset om det er en:
- brystbevarende operation
- rekonstruktion
- brystreducerende operation
- brystløft
Den vil også gøre underværker og give velvære, hvis du allerede har hævelse i brystet eller har udviklet lymfødem i brystet.
Flere detaljer om en Lymph Flow brystskal
Lymph Flow brystskallen er formet som et bryst og er derfor ideel til at arbejde med lymfeflowet i dit opererede bryst.
Den har et mærkbart plus mere: Den stimulerer også de nervebaner, der blev skåret over, da du fik lavet din brystrekonstruktion, dit brystløft eller din rekonstruktion. Det vil give de fritløbende og småprikkende nerver lidt ro i stedet for, at de farer rundt i overskåret forvirring!
En Lymph Flow brystskal er fremstillet i 100 % medicinsk silikone, så den “opfører” optimalt i det tætte møde med din hud.
Den kommer i one size og kan derfor bruges af alle kvinder.
Det føles rart, når Lymph Flow brystskallen omslutter hele brystet – så måske er den ikke så stor som den syner, når du tager den ud af pakken første gang!
Hvis du har et mindre bryst, kan du snildt klippe lidt af brystskallen i kanten. Men prøv endelig brystskallen før du klipper!
- Klip brystskallen til
- så den passer til dit bryst
Hvad får du ud af at bruge en brystskal?
Alle brystoperationer skaber ravage i lymfesystemet på og omkring brystet og kan resultere i en midlertidig hævelse eller et decideret lymfødem. Et lymfødem er, når lymfevæske bliver stående i et område og ikke løber væk som det gjorde før du blev opereret, fordi dit lymfesystem er blevet beskadiget.
Her er det vigtigt at “skubbe” til lymfevæsken, så den ikke bliver stående for længe.
Brystskallen kan gøre en del for dig, men du kan også med fordel række ud til en lymfødemterapeut, der har speciale i at behandle lymfødemer. Begge indsatser hjælper med at lede lymfevæsken væk fra det opererede område.
Hvis din hud tillader det, kan du også bruge skallen, mens du går til strålebehandling. Strålebehandlingen belaster nemlig dit brystvæv i meget høj grad og øger risikoen for, at du udvikler varig hævelse og lymfødem.
Tidlig indsats betyder ALT
Det er en rigtig god idé at gå i gang med at bruge en Lymph Flow brystskal lige så snart dit sår er helet og lukket.
Jo hurtigere du går i gang med at hjælpe dit lymfesystem, desto bedre.
Tid er en afgørende faktor, når det handler om at mindske hævelse og særligt når det drejer sig om at nedsætte din risiko for at udvikle et varigt lymfødem i brystet.
Dette er meldingen fra lymfødemterapeuter, der er specialister i, hvad der sker, når lymfesystemet beskadiges som det gør ved en operation eller når du modtager strålebehandling i forbindelse med din kræftbehandling.
Det samme gælder for dig, der ikke har kræft, men har fået lavet bryster af kosmetiske eller andre årsager.
Her er rationalet det samme: Du bliver opereret og får skåret i dit lymfe- og nervesystem.
Hjælp dig selv hurtigst muligt efter din operation eller behandling og gør, hvad du kan for ikke at få senfølger eller følgevirkninger.
Sådan får du den største effekt ud af din indsats
Du får den bedste og største effekt ved at kombinere en Lymph Flow brystskal med en kompressionsBH, der holder skallen godt på plads og lader den gøre sit arbejde med at trykke drænerende på dit bryst.
Hvis du er i tvivl om, hvilken kompressionsBH, der vil være bedst for dig – så læs mere i vores komplette guide om kompressionsBH’er.
Du skal være opmærksom på, at de forskellige kompressionsBH’er giver dig kompression forskellige steder på dit bryst.
Det får du med sammen med din Lymph Flow brystskal
Når du køber en Lymph Flow brystskal investerer du både i dig selv og dit velvære fremover.
Du køber et styks brystskal og får dette med sammen den tynde silikoneskal:
Et rensesæt med børste med bløde hår til at rengøre skallen og flydende sæbe
Amoena opfordrer til, at du vasker brystskallen før du sætter den på plads på din bryst første gang og herefter rengør den jævnligt.
Hvis du får brug for mere sæbe, så kan du købe den her.
Det ER dutterne, der gør forskellen!
Der sidder små runde dutter på indersiden af brystskallen, så du får blid massage hver gang du laver en bevægelse.

Lymph Flow brystskal fra Amoena giver dig mikro-massage på hele brystet
Og apropos dutter, så er de også afgørende, når du bruger Lymph Flow trykpuder, der har samme effekt, men er firkantede i formen.
Størrelsen og formen på trykpuderne gør dem velegnede til at blive lagt og placeret på lige flader som f.eks. i flanken / siden under din armhule eller øverst oppe på din brystmuskel under din kompressionsBH.
De kan også bruges øverst i et kompressionsærme eller på dine underben, hvis du mærker uro.
Det vigtige er, at trykpladerne bliver holdt tæt ind til din hud og kan bevæge sig med dig, hver gang du laver en bevægelse.

De firkantede Lymph Flow trykpuder egner sig rigtig godt til brug i siden under din armhule, i kompressionsærmet eller øverst på din brystmuskel
Sæt maks skub i dit lymfesystem
Det er Amoena, der har designet og produceret brystskallen og trykpuderne, der indgår i den serie af produkter, der går under navnet Lymph Flow eller LymphCare.
Apropos at sætte godt skub i dit lymfesystem og dine nervebaner, så kan du også gøre det med en innovativ Linda BH eller den tætsiddende Liane top.
- Linda BH med micromassage
- Liane toppen sætter også skub i dit lymfesystem
-
Hurtig levering
Din pakke bliver leveret
med de bedste transportfirmaer -
Nem returnering
Din retur er let & ligetil
med Livjas Returcentral -
Kvalitetsprodukter
De bedste produkter
fra de bedste brands









