Jeg er lige fyldt 50, og næste år runder jeg mit 10. år som brystkræftoverlever.
Alt det betyder, at jeg går fra den årlige mammografi og ultralydsscanning til den almindelige mammografiundersøgelse hvert 2. år og ingen ultralydsscanning.
Intet er som det plejer
Da jeg modtager indkaldelsen fra onkologisk afdeling er der ikke en indkaldelse til mammografi og ultralydsscanning som der plejer at være.
Det undrer mig. De undersøgelser har jeg fået i alle årene. For at være på den sikre side.
Onkologisk Ambulatorium siger, at hvis jeg virkelig vil have en undersøgelse, så skal jeg selv kontakte Mammografiscreeningsklinikken på Bispebjerg Hospital og aftale tid med dem.
Det undrer mig også. Skal man ikke have en henvisning for at få det?
Mammografi om et par år
Jeg kontakter Mammografiscreeningsklinikken på Bispebjerg Hospital.
Efter de sædvanlige indledende sætninger, hvor jeg bliver bedt om at oplyse mit cpr.nummer, siger den venlige kvinde i røret:
“Du kan ikke få en mammografi før i marts-april 2019.”
Jeg bliver tavs. Øh hvad for noget?
Min datter ville have været mere bramfri og sagt: What the fuck?!!
Den sidste version beskriver meget præcist min følelse.
Jeg tjekker kalenderen. Det er den 20. november. 2017.
“Sagde du 2019?” spørger jeg.
“Ja. Marts-april 2019. Vi skal nå at indkalde dig inden du fylder 52.”
“Nå,” siger jeg.
“Så får jeg da min mammografi lige på falderebet, hvad?”
Kvinden i røret er stille et øjeblik.
Så fortæller hun mig, at de er i gang med at indkalde de kvinder, der er født i september.
“Jamen, jeg er født i juni – hvordan kan det så være, at jeg ikke er blevet indkaldt?”
“Lad mig lige se,” siger hun og taster.
“Hvis du havde været født et par måneder før, så var du nok også blevet indkaldt,” forklarer kvinden min manglende mammografi-mulighed.
Når man ikke er født i den rigtige måned
Det lyder grangiveligt som om jeg er født i den forkerte måned.
“Dengang vi behandlede dem, der er født i juni var du nok ikke fyldt 50 endnu. Du skulle bare være født et par måneder tidligere.”
Jeg prøver ihærdigt at forstå indkaldelses-logikken.
I november indkalder de kvinder, der er født i september.
Det må så logisk set betyde, at os, der er født i juni bliver indkaldt i august.
Men – det har det jo været!
Måske indkalderne var forud for deres tid? Og behandlede os, der er født i juni før de gik på sommerferie?
Eller også var jeg bare uheldig, at de nåede til mig allerede i starten af august?
For da var jeg ikke fyldt 50 endnu.
Nå jo – det var jeg.
Mammografi-logik på et højere plan
Måske er der bare ikke nogen forklaring. Jeg tjekker lige med mammografi-telefonpasseren en gang mere.
“Så altså, hvis jeg var født lidt før, så havde jeg fået en mammografi til næste forår?” spørger jeg i håb om at forstå mammografi-logikken.
“Nej, nej, så var du blevet indkaldt allerede nu.”
Ergo: Hvis jeg var født lidt før, så var jeg blevet indkaldt til at få lavet en mammografi nu. Men fordi jeg først er født et par måneder efter, så får jeg min mammografi om 1,5 år.
Jeg erkender blankt, at jeg intet forstår.
Som i slet ingenting.
Du skal bare google mammografi
Jeg spurgte mammografi-telefonpasseren om ret mange forskellige ting.
Hun svarede hver gang. Næsten det samme hver gang og med en stemme, der blev mere og mere bestemt.
Det gav ikke meget mening det, hun sagde. Faktisk gav det slet ingen mening.
Heller ikke selv om hun gentog de samme svar adskillige gange.
Jeg tror måske, at hun selv blev lidt i tvivl.
Hun endte i hvert fald med at henvise mig til deres hjemmeside, så jeg kunne få svar på ‘alle de spørgsmål’.
Jeg kvitterede med at stille hende et spørgsmål mere: Hvor skulle jeg helt præcist gå ind og finde de svar, hun blev mere og mere træt af at gentage for mig.
“Du skal bare google mammografi,” sagde hun hjælpsomt.
Uden for kontrol
Da samtalen var slut, sad jeg tilbage med en mærkelig fornemmelse i kroppen.
Det var et rigtigt menneske, jeg havde talt med.
Men hun var pakket så langt ind i sit system og sin rutine med at indkalde hundredtusindvis af kvinder til mammografi, at hun virkede fjern og robotagtig.
Jeg sad også tilbage med en angst, der rørte på sig.
Angsten for at være uden for kontrol og helt alene.
Kender du den følelse?
Jeg er nemlig uden for kontrol. Den rutinekontrol, jeg har passet hvert halve år i de ni år, der er gået siden jeg havde brystkræft.
Den kontrol, der nok fik trigget min angst hver gang jeg tog trapperne op til 6. etage til Onkologisk Ambulatorium på Rigshospitalet.
Den kontrol, der samtidig gav mig et håndtag til at være i livet efter kræft.
En kræftoverlever i frit svæv
Nu skal jeg gå alene. Helt selv. Uden kontrol.
Og jeg skal stole på min krop. Den krop, der én gang før har snydt mig så eftertrykkeligt.
For jeg mærkede ikke, at jeg havde brystkræft.
Jeg følte mig ikke syg, men lige pludselig var ved at dø.
Hu-hej-vilde-dyr kom jeg i gang med at blive behandlet.
To sekunder før mit livs lukketid.
Alt det som ingen ser
Den følelse. Den angst. Det hug i solar plexus.
Alt det, der ikke kan beskrives med ord.
Lige der, hvor livet står stille.
Du kender det godt, ikke?
Det handler ikke en s*** om at google mammografi, vel?!
Det handler om at leve og om at være hunderæd for at miste livet.
Når du google mammografi
Hvis du alligevel vælger at google mammografi, så tag de ord, du finder med et vist gran salt.
Nedenfor ser du, hvad jeg fandt, da jeg googlede mammografi og gik ind under Region Hovedstaden. Her er den tekst, jeg fandt under ofte stillede spørgsmål:
Læs mere i disse artikler
Du kan hente yderligere viden om mammografi og indkaldelser til samme i disse artikler:
