Kompressionshandsker med eller uden fingre fra LympheDivas til dig, der vil lidt mere end blot at bære beige eller sort!

LympheDivas er amerikansk design af kompressionsærmer og kompressionshandsker, hvor flotte designs går hånd i hånd med korrekt kompression.

Kvaliteten er i top. Udvalget er stort. Komforten upåklagelig.

Du kan få kompressionshandsker fra LympheDivas med eller uden fingre.

Starry Night kompressionshandskeKompressionshandske uden fingre

Om du skal bære en kompressionshandske med eller uden fingre, afhænger af hvor langt ude dit lymfødem sidder.

Nogle kvinder har lymfødem hen over håndryggen. Så er kompressionshandsken uden fingre en mulighed.

En kompressionshandske uden fingre er noget nemmere at have med at gøre, når du f.eks. skal vaske hænder.

Så kan du nøjes med at smøge handsken lidt op og undgå at få gjort kompressionshandsken våd og gennemblødt.

Kompressionshandsker fra LympheDivasKompressionshandske med fingre

Hvis dit lymfødem til gengæld sidder helt ude i fingrene, så skal du vælge en kompressionshandske med fingre.

På den måde får du lagt kompression (pres) helt ude fra dine fingre, så den ophobede lymfe / lymfevæske bliver presset opad.

Elegant overgang til kompressionsærmet

Ofte døjer kvinder, der har lymfødem med, at der kommer til at ligge dobbelt kompression netop der på håndleddet, hvor kompressionshandske og kompressionsærme overlapper hinanden.

LympheDivas har designet kompressionshandskerne med eller uden fingre, så de har en behagelig overgang til kompressionsærmet. Når du bærer et kompressionsærme og en kompressionshandske fra LympheDivas undgår du dobbeltkompression

Ærmer og handsker matcher

LivJa forhandler kompressionshandsker med eller uden fingre fra LympheDivas og tilbyder også et kompressionsærme, der matcher det valgte design.

Fås i to kompressionsklasser

Kompressionshandskerne med eller uden fingre fås med to slags kompression:

  • Klasse 1: 20-30 mmHg
  • Klasse 2: 30-40 mmHg

Din lymfødemterapeut ved hvilken du bruger.

Hvis du har en bevilling / rekvisition fremgår det på den, hvilken type kompression din handske skal have.

Kompressionshandske med fingre fra LympheDivasStørrelser

Kompressionshandskerne fås i tre størrelser:

  • Small
  • Medium
  • Large

Sådan tager du mål

Du kan tage mål til din kompressionshandske på en af disse måder:

Har du en rekvisition?

Hvis du har fået bevilget en kompressionshandske fra din kommune, kan du bruge din rekvisition hos LivJa. Du er berettiget til selv at vælge den leverandør, du ønsker – også selv om din kommune har lavet aftaler med nogle bestemte leverandører.

Det hedder frit leverandørvalg og står beskrevet i servicelovens § 112, stk.3, der regulerer området – og altså klart og tydeligt siger, at det står dig frit for, hvor du benytte din rekvisition.

Send din rekvisition til os

Når du bestiller en kompressionshandske med eller uden fingre hos LivJa, skal du sende din rekvision til os. Husk at skrive rekvisitionen under!

Du er velkommen til at scanne din rekvisition eller tage et billede af den med din smartphone og så maile den til os.

Hvis din kommunes beløb er mindre end, hvad en kompressionshandske koster hos LivJa, kan du risikere at skulle betale differencen selv. MEN – det kommer helt an på din kommunes tilskud.