MAD! Uhm, tænker de fleste.
Bvadr! tænker nogle kræftpatienter.
Uanset om vi tilhører den ene eller den anden kategori, så har vi brug for de næringsstoffer, der er i maden. Hver dag. Uden mad og drikke duer helten ganske enkelt ikke.
Læs videre og få gode råd når du ikke har lyst til at spise.
Du er hvad du spiser
Vi får energien gennem den mad, vi spiser eller drikker. Energien består af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Tre byggestene, der hver især er vigtige for vores daglige liv – og som bliver særligt vigtige, når vi bliver syge.
En livstruende sygdom som kræft stiller store krav til din krop – både under din behandling og i tiden efter, hvor du skal komme dig og genvinde dine kræfter.
Kræft og ernæring er to sider af samme livsvigtige sag.
Det daglige energibehov
Et voksent menneske på 65 kg har hver dag brug for 1.950 kcal / 8.125 kJ energi.
Hvis du vil lave din egen udregning, så gang din vægt med hhv. 30 kcal eller 125 kJ pr. kg. du vejer. Så har du tallet for dit daglige energibehov.
Vejer du f.eks. 70 kg, så ser regnestykket således ud:
70 kg x 30 kcal = 2.100 kcal pr. dag.
eller
70 kg x 125 kJ = 8.750 kJ pr. dag.
Småtspisende og uden appetit
At blive behandlet for kræft er noget af det mest (energi)krævende for din krop, og derfor betyder det meget, at du kan spise og give din krop de energi-tilskud, den har brug for.
Vær opmærksom på din vægt. Gør, hvad du kan for at holde din vægt, fordi du på den måde hjælper din krop til at præstere sit bedste. En velnæret krop (i betydningen du sørger for at give dig selv, hvad du har brug for af protein, fedt og kulhydrat) hjælper dig på mange måder med at: Få kræfterne tilbage. Hele dine sår. Lette din genoptræning. Øge din bevægelighed. Fungere i din hverdag. Leve.
Lad være med at tænke, at du har godt af at tabe de ekstra kilo, du har på sidebenene. Du har ikke godt af det, når du skal bekæmpe din kræftsygdom!
Hvad kan du selv gøre?
Hvad kan du gøre, når du bare ikke har lyst til mad? Når du holder dig langt væk fra køkkenet og kaster op bare der dufter lidt af mad?
Hvordan sikrer du dig, at du får, hvad du har brug for?
Leder du – ligesom mange andre kræftpatienter – efter gode råd når du ikke har lyst til at spise?
Det allerførste råd er også det mest indlysende: Spis hvad du har lyst til!
Sørg for at få proteiner nok. Og spis gerne fedt, hvis det kniber med at holde vægten.
Tag så mange ønskemåltider, du magter og giv den gas med proteiner og fedt!
Kræft og ernæring – gode råd når du ikke har lyst til at spise
I bogen ”Kræft og Ernæring – genvind styrke ved vægttab og manglende appetit” beskriver læge Mette Borre og diætist Line Dam Bülow, hvad kosten betyder når du har kræft.
De opfordrer til, at du – hvis du ikke har den store lyst til mad – sørger for at spise det rigtige! Som småtspisende kræftpatient skal du spise mindre groft brød, færre grøntsager og mindre frugt.
Det vil sige, at du skal spise modsat af hvad du ville gøre, hvis du ikke var syg!
Suppler den daglige kost med proteindrikke
I en periode er det ok at supplere den almindelige, daglige kost med forskellige typer af tilskud. Det er faktisk livsvigtigt, at du giver dig selv tilskud, hvis maden hænger dig ud af halsen.
Er du småtspisende kan du overveje at supplere med ernæringsdrikke.
Lad dig ikke forvirre af de forskellige navne og betegnelser for disse ernæringsdrikke. De kaldes f.eks. ernæringsdrikke. Proteindrikke. Tilskudsdrikke.
De drikke, der bidrager med alle de nødvendige næringsstoffer (dvs. protein, kulhydrat og fedt) betegnes som fuldgyldige drikke.
Alt andet betegnes som supplementer eller tilskud til maden. De indeholder energi og protein, men de dækker dig ikke ind over hele den nødvendige kost-/energiskala.
Nogle ernæringsdrikke kan du få med tilskud fra Sygesikringen. Det kræver en grøn recept.
Søg hjælp
Hvis du taber dig og bliver ved med at mangle appetit, skal du søge hjælp og vejledning – hos din læge eller hos en diætist.
Selv et mindre vægttab betyder noget for en kræftpatient. Ud over at komme igennem behandlingen, handler det også om at holde vægten.
”En lav kropsvægt er i orden, hvis man er rask, men ved sygdom eller krævende behandling som eksempelvis operation eller kemoterapi, kan den lave vægt samt risiko for yderligere vægttab være et problem,” skriver Borre og Bülow.
Læs mere
Bogen Kræft og Ernæring – genvind styrke ved vægttab og manglende appetit af Mette Borre og Line Dam Bülow
