Kræftramte kan i nogle tilfælde få tilskud til tandbehandling.

Tilskud til tandbehandlingEller som regionerne, der står for tildeling af tilskud til tandbehandling, formulerer det:

“Regionen skal yde et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.”

Tilskud til tandbehandling en del af Sundhedsloven

Som skrevet så er det regionerne, der administrerer og tildeler tilskud til tandbehandling til kræftramte.

Overordnet set står selve ramme beskrevet i Sundhedsloven, der har et særligt afsnit om tilskud til tandpleje til visse patienter.

I Sundhedslovens § 166 står der:

[box type=”info” border=”full”]Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper

§ 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer.

Stk. 3. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige, dokumenterede tandproblemer.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen.

§ 166, stk. 3 er ændret ved lovbekg. 95 af 07.02.2008. I § 166, stk. 3, ændres »Indenrigs- og sundhedsministeren« til »Ministeren for sundhed og forebyggelse«.
§ 166, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 164 af 28.02.2012 fra d. 01.03.2012.[/box]

Egenbetalingen bliver reguleret hvert år pr. 1. januar. Egenbetalingen for 2015 er på 1.795 kr.

Svært at få tilskud til tandbehandling

Det er imidlertid de færreste kræftramte, der ender med at få tilskud til tandbehandling.

For at kunne få tilskud til tandbehandling skal du kunne dokumentere, at du har flere huller efter at have fået kemoterapi end du fik før din kræftsygdom.

Dertil kommer, at du typisk skal sørge for at vedlægge en række dokumenter som f.eks.:

  • Dokumentation af din kemobehandling fra den behandlende onkologiske afdeling
  • Kopi af hele din tandlægejournal – både før og efter du fik kemo – inkl. diverse røntgenbilleder
  • Forslag til behandling inkl. et estimat på prisen udfærdiget af din tandlæge.

Tjek kravene til dokumentation i din region. De svinger lidt…..

Tilskudstandpleje – sådan søger du

For at få tilskud til tandbehandling eller tandpleje – i offentligt regi også kaldet tilskudstandpleje – skal du søge på et bestemt ansøgningsskema hos den region, du bor i.

Her finder du mere information og links til ansøgningsskema til tilskudstandpleje:

 

Få dine tænder undersøgt inden du starter kemo

Det er vigtigt, at du får din tandlæge til at undersøge dine tænder INDEN du går i gang med kemoterapien.

Ellers har du ingen chance for at dokumentere evt. skader siden hen.