Kort svar: Pink oktober, eller lyserød oktober, er den internationale brystkræftmåned, hvor der samles ind til forskning og sættes fokus på brystkræft. For mange kræftramte og kræftoverlevere er måneden et tveægget sværd: Den giver plads til at mindes og fortælle sin historie, men den kan også være hård at komme igennem.
Hvert år, når oktober nærmer sig, kryber jeg i et mentalt musehul.
Jeg har mest af alt lyst til at hoppe direkte fra september til november.
For oktober er pink. Og den larmer.
Alle støtter brysterne. Store landsdækkende tv-shows ruller over skærmen. Og navnene på alle de private og virksomheder, der donerer millioner af kroner til kræftsagen, kører forbi i en lang, lind strøm.
Måske kender du det?
Måske kan du heller ikke scrolle forbi en lyserød sløjfe uden at mærke det i maven.
Eller måske har du det helt anderledes. Det vender jeg tilbage til.
Bevares. Det er så fint, at Kræftens Bekæmpelse samler ind til mere forskning i brystkræft. Så de kan løse de gordiske kræftknuder og finde nye måder at behandle sygdommen på.
Det er jeg taknemlig for. For det har også været med til at redde mit liv.
Men oktober bliver aldrig min favoritmåned.
Hvor kommer pink oktober fra?
Det startede i USA som én enkelt uge.
I 1985 gik American Cancer Society sammen med Imperial Chemical Industries – i dag en del af medicinalvirksomheden AstraZeneca – om en uge med fokus på brystkræft og screening.
Den tidligere amerikanske førstedame Betty Ford, der selv havde haft brystkræft, var med til at skabe opmærksomhed om den første uge. Siden voksede den til en hel måned. Og spredte sig til hele verden.
Sløjfen kom senere. Og den var slet ikke lyserød.
I begyndelsen af 1990’erne sad en 68-årig kvinde fra Californien, Charlotte Haley, og lavede ferskenfarvede sløjfer i hånden. Hendes søster, datter og barnebarn havde haft brystkræft. Og hun syntes, der blev brugt alt for få penge på forskning.
Da magasinet Self og kosmetikfirmaet Estée Lauder bad om at bruge hendes sløjfe, sagde hun nej. De var for kommercielle.
Så skiftede de farven til lyserød, og så er resten historie. I 1992 delte de 1,5 millioner lyserøde sløjfer ud ved kosmetikdiskene i USA.
I Danmark hedder det Lyserød Lørdag. Den har eksisteret siden 2008 og ligger altid i uge 40. Gennem årene har den samlet over 63 millioner kroner ind til brystkræftsagen.
Så den allerførste sløjfe blev lavet af en kvinde, der sagde nej til at blive gjort til en forretning.
Det kan være værd at tænke på, næste gang du står foran kølemontren.
Et stort brystcirkus
Pink-washing når efterhånden lige så store højder som green-washing.
”Køb en pakke kyllingebryst, og vi donerer 1 kr. til brysterne,” står der f.eks. i kølemontren henne i supermarkedet.
Du kan også være heldig at vinde en bil, hvis du støtter brysterne.
En kvinde, jeg mødte engang, kaldte de lyserøde indsamlingsaktiviteter for cirkusforestillinger. Med masser af badutspring.
Alt imens knokler du med at håndtere hverdagens kolbøtter. Det gør vi alle, der er ramt eller har været det.
Du forsøger at holde balancen. Mens du går på line uden sikkerhedsnet.
Lyserød oktober er et tveægget sværd
Men oktober er ikke kun larm.
For mange er det den måned, hvor der endelig bliver talt højt om brystkræft.
Hvor du kan mindes én, du har mistet.
Hvor du kan fortælle din egen historie. Måske for første gang.
Hvor du går med i et lyserødt løb sammen med din søster, din kæreste, din veninde eller din datter. Og mærker, at du ikke er den eneste.
Det er også oktober.
Og det ene udelukker ikke det andet. Du kan have brug for fællesskabet den ene dag og have lyst til at slukke for det hele den næste.
Du må gerne gå med i løbet.
Du må også gerne slukke for tv’et.
Du bestemmer selv.
Kræft varer hele året
Når de lyserøde tåger lægger sig og truthornene forstummer, og når oktober bliver til november, så melder hverdagen sig igen.
Projektørerne er slukket. Eksperterne er færdige med at fortælle deres vigtige historier.
Det lyserøde cirkus pakker sammen og gør indsamlingsresultatet op i millioner.
Så begynder jeg at kunne trække vejret igen.
Jeg har ikke længere kræft. Men jeg er én af de godt 400.000 danskere, der har overlevet kræft og lever med senfølgerne efter behandlingen.
Måske er du også en af dem. Eller måske står du midt i det lige nu.
For dig og mig og alle vores pårørende er oktober blot én ud af 12 måneder, hvor livet med, under og efter kræft kan mærkes.
Hver. Eneste. Dag.
Og livet kan også mærkes hver eneste dag
Det gælder nemlig begge veje.
Ikke kun senfølgerne og det svære. Også det gode liv. Det liv, du stadig er i gang med at leve, med de ar, man kan se, og dem, man ikke kan.
November kommer. Det gør den hvert år.
Livja betyder ja til liv, og det gælder alle 12 måneder.
Derfor finder du ingen lyserøde kampagner hos Livja i oktober.
Livja findes, fordi jeg selv manglede et sted at gå hen, da jeg stod i det. Ikke kun i oktober, men hver eneste dag hele året.
Du er ikke alene om at have det blandet eller svært med oktober. Og du er heller ikke alene resten af året.
Ofte stillede spørgsmål om pink oktober
Hvorfor er oktober brystkræftmåned?
Brystkræftmåneden blev grundlagt i USA i 1985 af American Cancer Society og Imperial Chemical Industries, som i dag er en del af medicinalvirksomheden AstraZeneca. Den startede som én uge og voksede siden til en hel måned, der i dag markeres over hele verden.
Hvorfor er brystkræftsløjfen lyserød?
Den første sløjfe var ferskenfarvet og lavet i hånden af amerikanske Charlotte Haley. Da magasinet Self og Estée Lauder ville bruge den, sagde hun nej, fordi de var for kommercielle. I 1992 skiftede de farven til lyserød og delte 1,5 millioner sløjfer ud.
Hvornår er Lyserød Lørdag?
Lyserød Lørdag er Kræftens Bekæmpelses indsamlingsdag for brystkræftsagen. Den ligger altid i uge 40 og har eksisteret siden 2008.
Må jeg godt lade være med at være med i lyserød oktober?
Ja. For nogle er oktober en vigtig måned til at mindes og fortælle sin historie. For andre er den hård at komme igennem. Du bestemmer selv, om du vil være med, og hvornår.
