Armstrømper er strømper til armen med indbygget kompression (tryk), der kan presse den stillestående lymfevæske tilbage til kroppen.
Når armen hæver og væsken ikke længere glider af sig, kaldes det for lymfødem.
Brystkræft kan forårsage lymfødem
Lymfødem er en kendt senfølge af behandlingen for brystkræft og kan komme umiddelbart efter operationen eller strålebehandlingen eller adskillige år efter kræftbehandlingen.
Præcis, hvor mange kvinder, der udvikler lymfødem og derfor bruger armstrømper, er der forskellige opfattelser af.
Nogle eksperter anslår, at 20.000 danske kvinder døjer med lymfødem – andre siger tallet ligger mellem 55.000 og 65.000.
- Læs også artiklen: Værd at vide om lymfødem
Lymfødem og armstrømper
Lymfødem er en kronisk tilstand, der varer resten af livet, når først det er kommet.
Det er ikke farligt, men det kan være besværligt, gøre ondt og for mange er det en udfordring at få til at passe med f.eks. det job, man skal udføre.
Mange laver selv øvelser og drænage for at skubbe lidt på det træge lymfesystem.
Vi bruger armstrømper, mens vi venter på forskningen
I Danmark fastslår man på Dansk Netværk for Lymfødems hjemmeside, at:
“Lymfødem/kronisk ødem er i dag et underprioriteret område i det danske sundhedsvæsen. Der findes ingen klare retningslinjer i relation til, hvem der er ansvarlige for behandlingen af lymfødem samt, hvordan lymfødem egentlig bør behandles.”
Alligevel er armstrømper en af de mest benyttede metoder til at forebygge og vedligeholde et lymfødem.
Nogle kvinder bruger udelukkende armstrømper til at håndtere deres lymfødem.
Andre kvinder vælger at kombinere den daglige brug af en kompressionsstrømpe til armen med behandling hos en specialuddannet lymfeterapeut eller lymfødemterapeut.
Forebyg med armstrømper
I USA kommer det amerikanske National Lymphedema Network med anbefalinger til, hvordan man kan forebygge at få lymfødem. Her er hvad de anbefaler i forbindelse med flyrejser:
1. Brug kompressionsærme og evt. handske, hvis du har lymfødem.
2. Hvis du ikke har lymfødem, så vid, at der er en risiko og beslut så selv, om du ønsker at forebygge et evt. lymfødem ved at bruge et kompressionsærme eller om du håber, at der intet sker.
Få yderligere info om de amerikanske anbefalinger i rapporten om flyrejser fra National Lymphedema Network og i artiklen: På med ærmet, når du skal ud at flyve.
Forskellige typer armstrømper
Armstrømper med kompression betegnes som medicinske hjælpemidler og findes i to varianter:
- Rundstrikkede standardarmstrømper og fladstrikkede armstrømper, der sys efter mål.
Det er lymfødemets tilstand, størrelse og placering, der afgør, om du har brug for en rundstrikket eller fladstrikket armstrømpe.
Tommelfingerreglen er, at jo kraftigere lymfødem, desto mere kompression skal der til. De kraftige lymfødemer kræver oftest en armstrømpe fremstillet efter mål, mens de mindre lymfødemer ofte kan håndteres med en rundstrikket armstrømpe.
Der findes forskellige kategorier af kompressionsklasser fra 1-4, hvor kompressionsklasse 1 er den med mindst kompression i og kompressionsklasse 4 er den med kraftigst kompression.
Få tilskud til dine armstrømper
Hvis du har lymfødem, kan du få en bevilling til armstrømper hos din kommune. Den er hjælp er du sikret i serviceloven, når du har en nedsat fysisk funktionsevne.
Det har du, hvis du har lymfødem, der betragtes som en varig nedsat fysisk funktionsevne. Derfor kan du som lymfødemiker søge bevilling til det eller de hjælpemidler, der kan hjælpe dig i dagligdagen.
Du kan også søge bevilling til:
- en armstrømpe
- en kompressionshandske
- en ærmepåtager
- en handskepåtager
- et par påtagningshandsker / specialhandsker eller
- en kompressionsBH
Den enkelte kommune bestemmer selv, hvor mange armstrømper den vil bevilge dig.
Der er forskel på, hvor mange armstrømper de enkelte kommuner vælger at bevilge til deres borgere med lymfødem.
De fleste kommuner bevilger to armstrømper pr. år. Nogle kommuner finder det endda rimeligt at bevilge to armstrømper pr. halvår.
Sådan søger du bevilling til en armstrømpe
Som lymfødemiker er du altså berettiget til at få en bevilling til dine armstrømper.
Du skal søge din bevilling på nettet. Du er godt hjulpet med Livjas guide:
Så sæt dig til rette ved computeren og hav dit NemID ved hånden.
Regn med, at der går nogen tid før du modtager bevillingen til din armstrømpe fra kommunen. Også her er der kommunale forskelle.
MEN – går der meget mere end en uge eller to, bør du overveje at kontakte afdelingen for hjælpemidler eller kropsbårne hjælpemidler og tjekke op på, hvor langt de er med at udfærdige din bevilling.
Dit lymfødem står jo ikke stille blot fordi den kommunale sagsbehandling er travlt optaget af andre arbejdsopgaver…
Hvor kan du bruge din bevilling til en armstrømpe?
Det kan sagtens være, at din kommune har indgået aftaler med bestemte butikker, bandagister eller leverandører og at din kommune opfordrer dig til at få din armstrømpe leveret hos dem.
Men det behøver du ikke! Du bestemmer suverænt, hvor du vil bruge din bevilling til armstrømper.
Det hedder frit leverandørvalg og står beskrevet i servicelovens § 112, stk.3.
Det frie leverandørvalg betyder, at du kan bruge din bevilling hos Livja.
Det er der rigtig mange kvinder, der allerede vælger at gøre.
Livja er godkendt som leverandør af LympheDivas armstrømper / kompressionsærmer i kommuner over hele Danmark.
Vi er desuden eneforhandler af de amerikanske kompressionsprodukter i hele EU.
Du skal blot være opmærksom på, at din bevilling ikke nødvendigvis dækker den fulde udgift til armstrømpen.
Nogle kommuner fortolker servicelovens ord meget bogstaveligt og bevilger kun det allerbilligste kompressionsprodukt på markedet.
Igen er det op til dig at træffe beslutning om, hvorvidt du vil nøjes med det billigste produkt – eller om du vil noget andet og så selv betale det resterende beløb.
Livjas armstrømper har alle kvalitetsgodkendelser.
Livja er skandinavisk eneforhandler af LympheDivas kompressions armstrømper og handsker.
P.t. kan du få LympheDivas armstrømper og kompressionshandsker i tæt på 100 forskellige designs: mønstrede og ensfarvede.
LympheDivas kompressionsprodukter er godkendt at verdens strengeste kvalitetskontrol: De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Produkterne er godkendt til salg i Europa.
Armstrømperne fra LympheDivas er rundstrikkede standardarmstrømper, der ikke fremstilles efter individuelle mål.
De fås i:
- small, medium og large
- kompressionsklasse 1 (20-30 mmHg) og kompressionsklasse 2 (30-40 mmHg)
- kort eller langt
Vi har gjort det let for dig at finde den rigtige størrelse på din armstrømpe.
Klik på vores guide her: