Lymfødem er en af de hyppigste bivirkninger eller senfølger af brystkræft. Eller rettere sagt behandlingen for brystkræft.

Lymfødem er ikke farligt, men det er kronisk tilstand og sygdom, der kan og bør behandles. Jo hurtigere, desto bedre og mere effektivt i forhold til at begrænse gener og ubehag.

Hvad er lymfødem?

Lymfødem kommer fra græsk. Lymfe betyder væske. Ødem betyder hævelse.

Et lymfødem er en hævelse, der kommer, fordi lymfesystemet er blevet genereret, blokeret eller ødelagt. Lymfødemet kommer typisk i arm, ben, underliv eller ansigt.

Lymfesystemet er kroppens skraldesystem og fjerner alt det, vi ikke har brug for. Men lymfesystemet er også vigtigt i forhold til, hvordan vi modstår infektioner og sygdomme. Immunforsvaret er afhængigt af, at lymfesystemet gør sit arbejde – så er vi stærkere og har mere at stå imod med.

I armhulen ligger der – ligesom i resten af kroppen – et net af lymfeknuder, der rydder op og nedbyrder de affaldsstoffer og bakterier, der bliver bragt retur via lymfevæsken.

Hvorfor får man lymfødem?

Når kvinder bliver behandlet for brystkræft, bliver lymfesystemet, der passerer gennem armhulen, skåret i stykker ved operationen.

Lymfesystemet bliver yderligere skåret i stykker, hvis der er mistanke om at kræften har spredt sig til armhulen. Så bliver der fjernet en (sentinel node) eller flere lymfeknuder, og dermed bliver den naturlige kanal af lymfebaner skåret over.

Konsekvensen er, at den lymfevæske, der normalt flyder af sig selv, pludselig skal til at finde nye veje og bliver stående i armen.

Armen hæver kraftigt, fordi væsken bliver stående i armen og siver ud i vævet. Lymfevæsken kan ikke længere transportere sig selv væk og lymfødemet er en realitet.

Hvem får lymfødem?

Udenlandske undersøgelser peger på, at mellem 12 og 60 % af de kvinder, der er blevet opereret for brystkræft og har fået strålebehandling, vil udvikle lymfødem.

Nogle danske fagfolk vurderer, at lymfødem rammer 20 % af de kvinder, der får brystkræft. Andre forskere anslår, at tallet er meget højere, nemlig omkring de 42-65 %.

Her er to meget forskellige bud på, hvor mange kvinder, der rammes af lymfødem efter behandling for brystkræft. Fra konference om brystkræft på Rigshospitalet, efterår 2015.

Lymfødem rammer dog også godt 11 % af de brystkræftkvinder, der ikke har fået strålebehandling.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at godt 20.000 kvinder har lymfødem. Men Videnscenter for Lymfødem mener tallet kan være højere alt efter hvordan man definerer et lymfødem. Videnscentret læner sig op af britiske tal og undersøgelser og anslår den vej igennem, at der kan være mellem 55.000-65.000 kvinder med lymfødem.

Hvornår får du lymfødem?

Nogle kvinder udvikler et lymfødem umiddelbart efter de er blevet opereret for brystkræft og / eller har fået fjernet en eller flere lymfeknuder i armhulen.

Andre får det, når de bliver strålebehandlet. Når man bliver strålebehandlet, bliver lymfebanerne ødelagt i det område, der bliver bestrålet.

Andre igen får først lymfødem efter adskillige år.

Betyder vægt noget?

Stadig mere forskning peger på, at vores vægt betyder noget i forhold til vores sundhed generelt og specifikt også i forhold til at udvikle eller leve med et lymfødem.

Overvægt komplicerer et lymfødem – omvendt kan et BMI inden for det anbefalede være med til at lette generne fra et lymfødem.

BMI (Body Mass Index) er det tal / måleenhed, der indikerer om du vejer mere eller mindre i forhold til, hvad sundhedsmyndighederne siger er godt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne har et BMI på 18,5-25.

Ligger du inden for dette område, er du normalvægtig. Ligger du under 18,5 vejer du for lidt. Er dit BMI over 25 er du overvægtig.

BMI angiver forholdet mellem din højde og vægt.

Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt i kg med din højde i meter i anden. (kg/m2)

Et eksempel: Du vejer 65 kg og er 1,67 m høj

Du finder dit BMI ved at lave dette regnestykke: 167 x 167 = 27,88 som du så dividerer med 65 = 23,31

Hvad kommer det af?

Der findes to slags lymfødemer: Et primært og et sekundært.

Brystkræftkvinder har det sekundære lymfødem, der kommer i forbindelse med operation for og behandling af brystkræft. Enten i forbindelse med selve operationen eller den efterfølgende strålebehandling.

Et primært lymfødem er medfødt og yderst sjældent.

Handprints kompressionsærmeHvordan kan lymfødem behandles?

Når først du har fået lymfødem, er det kronisk. Det kan ikke behandles væk, men du kan lindre ubehaget og generne ved at få lymfødemet behandlet hos en fysioterapeut med speciale i netop lymfødem. Det er fysioterapeuter, der har taget målrettet efteruddannelse og besidder særlig viden om netop lymfødem. Nogle har titlen lymfødemterapeuter, andre kalder sig lymfeterapeuter.

Lymfedrænage er en nænsom form for massage, der stimulerer vævet og leder lymfevæske af sted igen. Lymfedrænage gives forebyggende og løbende for at holde dit lymfødem i ave og lindre dine smerter og dit ubehag.

Bandagering indgår som en del af det at blive behandlet med lymfedrænage.

Kompressionsærmer indgår også som en vigtig del af det at leve med et lymfødem. Kompression betyder pres, og i et kompressionsærme får du størst pres omkring håndleddet. På den måde hjælper du med at presse evt. lymfevæske retur mod kroppen, så det ikke bliver stående i din arm.

Få tilskud til dit kompressionsærme eller din kompressions BH

Ud over kompressionsærme og kompressionshandske, kan du hjælpe dig selv og dit lymfødem med en kompressions BH

Kompressionsærmer betragtes som et nødvendigt hjælpemiddel og bevilges jf servicelovens § 112, stk.3.

Læs mere om bevilling af kompressionsærmer og brug Livjas vejledning til, hvordan du søger en sådan.

Du kan også hente nyttig viden i Brugerguide: 10 gode tips om kompressionsærmer

Hvordan undgår du lymfødem?

Der er ingen 100 % metoder til at undgå lymfødem, desværre.

Men der er en række ting du selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at få det – eller lindre det, når du har fået lymfødem.

Det allerbedste råd er, at du lytter til dig selv og til din krop. Nogle dage har din krop det på en måde. Andre dage har den det anderledes.

Som udgangspunkt kan du alt….bare i lidt mindre mængder og med større opmærksomhed.

heavy work photo

  • Lad være med at overbelaste din arm eller arme.
  • Er du opereret i din venstre armhule, så undlad at løfte tungt med din venstre arm.
  • Tag en handske og en skjorte på, når du går i haven og risikerer rifter
  • Beskyt din arm mod solskoldning
  • Hold pauser!
  • Undgå at arbejde i samme stilling for længe
  • Lad være med at få målt blodtryk på armen i den opererede side
  • Undlad at få lavet blodprøver i den opererede side
  • Bevæg dig lige så meget som før du blev opereret.
  • Brug din kompressionshandske og dit kompressionsærme
  • Bær et kompressionsærme, når du skal op at flyve
  • Undgå tøj og undertøj, smykker og ure, der strammer
  • Læg armen højt, når du sidder – f.eks. på et armlæn eller ryglæn.
Irises kompressionsærme

Vil du 10-doble din viden om kompressionsærmer
- på under et kvarter?

Få øjeblikkelig adgang til den ultimative brugerguide

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest