Mail: skriv@livja.dk  |  Telefon: (+45) 2925 9446

Værd at vide om lymfødem

Lymfødem er en af de hyppigste bivirkninger eller senfølger af behandlingen for brystkræft og andre typer af kræftbehandlinger.

Lymfødem er ikke farligt, og du dør ikke af at få lymfødem. Men det er en kronisk tilstand og sygdom, som du skal leve med resten af dit liv.

På nuværende tidspunkt kører der er række forsøg på at lindre eller helt helbrede lymfødem i arm og armhule, men indtil videre uden helbredende resultat.

Lymfødem kan altså ikke helbredes, men det kan og bør behandles. Jo hurtigere, desto bedre og mere effektivt i forhold til at begrænse hævelsens størrelse, gener og ubehag.

Hvad er lymfødem?

Der findes to slags lymfødemer: Et primært og et sekundært.

Brystkræftkvinder får det sekundære lymfødem, der kommer efter operation og behandling for brystkræft. Enten i forbindelse med selve operationen eller den efterfølgende strålebehandling eller kemobehandling.

Et primært lymfødem er medfødt og yderst sjældent.

Lymfødem kommer fra græsk. Lymfe betyder væske. Ødem betyder hævelse.

Hævelsen kommer, fordi lymfesystemet er blevet skåret over i forbindelse med en operation, blokeret eller ødelagt i forbindelse med f.eks. kemoterapi eller strålebehandling. Lymfødemet kommer typisk i arm, ben, underliv eller ansigt.

Lymfesystemet er kroppens skraldesystem og fjerner alt det, blodet ikke fører med og som vi ikke har brug for. Lymfesystemet spiller en afgørende rolle i forhold til, hvordan vi modstår infektioner og bekæmper sygdomme. Det er en meget vigtig del af vores immunforsvar, der er afhængigt af, at lymfesystemet gør sit arbejde – så er vi stærkere og har mere at stå imod med.

I armhulen ligger der – ligesom i resten af kroppen – et net af lymfeknuder, der rydder op og nedbryder de affaldsstoffer og bakterier, der bliver bragt retur via lymfevæsken.

Alt dette fungerer stille og roligt, lige indtil den dag vi får lymfødem. Så stopper den normale strøm af lymfevæske og bliver stående i den kropsdel, vi har fået behandlet for kræft.

 

Livja har ALT fra LympheDIVAs til dig, der har lymfødem

 

Hvorfor får man lymfødem?

Når kvinder bliver behandlet for brystkræft – eller en anden form for kræft – bliver lymfesystemet, der forgrener sig op gennem armhulen, skåret i stykker ved operationen eller ødelagt i forbindelse med kemoterapi eller strålebehandling.

I de fleste lande inklusiv Danmark bliver der foretaget en såkaldt sentinel node operation, hvis der er mistanke om at kræften har spredt sig til armhulen. Sentinel node kaldes også skildvagten på dansk og betyder, at kirurgen fjerner de første 1-3 lymfeknuder i armhulen for at tjekke om kræften fra brystet har spredt sig. Dermed bliver den naturlige lymfebane skåret over.

Konsekvensen er, at den lymfevæske, der normalt flyder af sig selv, pludselig skal til at finde nye veje og bliver stående i armen.

Armen hæver kraftigt, fordi væsken bliver stående i armen og siver ud i vævet. Lymfevæsken kan ikke længere transportere sig selv væk og lymfødemet er en realitet.

Hvor mange får lymfødem?

Udenlandske undersøgelser peger på, at mellem 12 og 60 % af de kvinder, der er blevet behandlet for brystkræft, vil udvikle lymfødem.

MEN – tallene er ikke just baseret på nogen stor mængde forskning eller evidens, fordi lymfødem ikke tiltrækker sig den helt store opmærksomhed hos forskerne og de organisationer og institutioner, der skal finansiere uafhængig forskning. Uanset at mange tusinde kvinder over hele verden døjer med denne permanente tilstand, der påvirker deres hverdag resten af livet.

Nogle danske fagfolk vurderer, at lymfødem rammer 20 % af de kvinder, der får brystkræft. Andre forskere anslår, at tallet er meget højere, nemlig omkring de 42-65 %.

Her er to meget forskellige bud på, hvor mange kvinder, der rammes af lymfødem efter behandling for brystkræft. Fra konference om brystkræft på Rigshospitalet, efterår 2015.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at godt 20.000 kvinder har lymfødem. Men Videnscenter for Lymfødem mener tallet kan være højere alt efter hvordan man definerer et lymfødem. Videnscentret læner sig op af britiske tal og undersøgelser og anslår den vej igennem, at der kan være mellem 55.000-65.000 kvinder med lymfødem.

Hvornår og hvordan får du lymfødem?

Nogle kvinder udvikler et lymfødem umiddelbart efter de er blevet opereret for brystkræft og / eller har fået fjernet en eller flere lymfeknuder i armhulen.

Andre får det, når de bliver strålebehandlet. Når man bliver strålebehandlet, bliver lymfebanerne ødelagt i det område, der bliver bestrålet.

Andre igen får først lymfødem efter adskillige år. Nogle gange uden at vide helt hvorfor.

Måske er de blevet bidt af et insekt eller fået en rift, mens de lavede havearbejde.

Måske har de overbelastet armen med tunge løft eller ved ensformigt og statisk arbejde foran computeren i for mange timer.

Måske er de blevet solbrændte på armen.

Måske har de siddet stille med armen for længe.

Måske har trykket i kabinen påvirket deres arm, mens de sad i en flyvemaskine.

Måske er de blevet opereret i hånden for en springfinger i den sårbar side.

Som du kan se, så er der rigtig mange måske’r.

Betyder vægt noget?

Stadig mere forskning peger på, at vores vægt betyder noget i forhold til vores sundhed generelt og specifikt også i forhold til at udvikle eller leve med et lymfødem.

Overvægt komplicerer et lymfødem – omvendt kan et BMI inden for det anbefalede være med til at lette generne fra et lymfødem.

BMI (Body Mass Index) er det tal / måleenhed, der indikerer om du vejer mere eller mindre i forhold til, hvad sundhedsmyndighederne siger er godt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne har et BMI på 18,5-25.

Ligger du inden for dette område, er du normalvægtig. Ligger du under 18,5 vejer du for lidt. Er dit BMI over 25 er du overvægtig.

BMI angiver forholdet mellem din højde og vægt.

Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt i kg med din højde i meter i anden. (kg/m2)

Et eksempel: Du vejer 65 kg og er 1,67 m høj

Du finder dit BMI ved at lave dette regnestykke: 167 x 167 = 27,88 som du så dividerer med 65 = 23,31

 

Hvordan kan lymfødem behandles?

Når først du har fået lymfødem, er det kronisk. Det kan ikke behandles væk, men du kan lindre ubehaget og generne ved at få lymfødemet behandlet hos en fysioterapeut med speciale i lymfødem. Det er fysioterapeuter, der har taget målrettet efteruddannelse og besidder særlig viden om lymfødem og skader på lymfesystemet. Nogle har titlen lymfødemterapeuter, andre kalder sig lymfeterapeuter.

Lymfedrænage er en nænsom form for massage, der stimulerer vævet og leder lymfevæske af sted igen. Lymfedrænage gives forebyggende og løbende for at holde dit lymfødem i ave og lindre dine smerter og dit ubehag.

Bandagering indgår som en del af behandlingen for lymfødem, ofte sammen med lymfedrænage. Bandagering betyder, at du via behandling og bandagering får behandlet dit lymfødem så meget ned i størrelse som muligt. Først når dit lymfødem er blevet så lille som muligt, skal du have taget mål til et kompressionsærme eller en kompressionshandske, der er næste skridt i lymfødem-behandlingen.

Sakura Beige kompressionsærme fra LympheDIVAs

Sakura Beige kompressionsærme fra LympheDIVAs er et blandt mere end 100 designs til dig, der har lymfødem i armen.

 

Kompressionsærmer og kompressionshandsker indgår som en vigtig del af den daglige håndtering af lymfødem. For mange med lymfødem betyder det, at de hver skal bære et ærme og en handske for at holde hævelsen nede.

Sakura Beige kompressionshandske uden fingre

Sakura Beige kompressionshandske fås både med og uden fingre alt efter, hvor langt dit lymfødem breder sig ud.

Sakura Beige kompressionshandske med fingre

Kompression betyder pres, og i et kompressionsærme får du størst pres omkring håndleddet.

På den måde er kompressionsærmet med at presse lymfevæsken retur mod kroppen, så det ikke bliver stående i din arm og øger hævelsen.

Få tilskud til dit kompressionsærme eller din kompressions BH

Ud over kompressionsærme og kompressionshandske, kan du hjælpe dig selv og dit lymfødem med en kompressionsBH.

Kompressionsærmer betragtes som et nødvendigt hjælpemiddel og bevilges jf servicelovens § 112, stk.3.

Læs mere om bevilling af kompressionsærmer og brug Livjas vejledning til, hvordan du søger en sådan.

Du kan også hente nyttig viden i Brugerguide: 10 gode tips om kompressionsærmer

Hvordan undgår du lymfødem?

Der er ingen 100 % metoder til at undgå lymfødem, desværre.

Men der er en række ting du selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at få det – eller lindre det, når du har fået lymfødem.

Det allerbedste råd er, at du lytter til dig selv og til din krop. Nogle dage har din krop det på en måde. Andre dage har den det anderledes.

Som udgangspunkt kan du alt….bare i lidt mindre mængder og med større opmærksomhed.

heavy work photo

  • Lad være med at overbelaste din arm eller arme.
  • Er du opereret i din venstre armhule, så undlad at løfte tungt med din venstre arm. Det samme gælder, hvis du er opereret i højre side…
  • Tag en handske og en skjorte på, når du går i haven og risikerer rifter
  • Beskyt din arm mod solskoldning
  • Hold pauser!
  • Undgå at arbejde i samme stilling for længe
  • Lad være med at få målt blodtryk på armen i den opererede side
  • Undlad at få lavet blodprøver i den opererede side
  • Bevæg dig lige så meget som før du blev opereret.
  • Brug din kompressionshandske og dit kompressionsærme
  • Bær et kompressionsærme, når du skal op at flyve
  • Undgå tøj og undertøj, smykker og ure, der strammer
  • Læg armen højt, når du sidder – f.eks. på et armlæn eller ryglæn.

Tips & tricks i indbakken

Læs videre…

Pin It on Pinterest

Share This
0
Din kurv