10 gode tips om kompressionsærmer er en brugerguide, der giver dig 10 indsigter om kompressionsærmer eller armstrømper som de også kaldes.

Måske har du haft lymfødem et stykke tid.

Måske er du ved at udvikle et lymfødem.

Hvis du er brystopereret eller er blevet behandlet for brystkræft kan du med fordel tilegne dig viden om kompressionsærmer.

Denne artikel handler mest om kompressionsærmer og lidt mindre om lymfødem.

Lymfødem kan du læse mere om i artiklen: Værd at vide om lymfødem

Kært barn har flere navne

Nogen kalder det kompressionsærmer.

Andre benævner det armstrømper eller kompressionsstrømper.

En strømpe til armen. Et ærme til armen. Kompressionsærme eller armstrømpe.

Uanset om vi kalder det kompressionsærmer, armstrømper eller kompressionsstrømper, så dækker alle navnene over det hylster, der helst skal sidde på din lymfødem-arm hver eneste dag, når du har fået lymfødem.

Eller som du, der endnu ikke har fået lymfødem, bruger forebyggende, når du belaster din arm. Det gør du f.eks. når du laver stillesiddende arbejde, kører i bil, flyver, laver havearbejde osv.

WolfSong kompressionsærme fra LympheDivas

1. Hvem har brug for et kompressionsærme?

Kvinder, der får brystkræft og kvinder, der får lavet brystoperationer har øget risiko for at udvikle lymfødem i deres arme.

Risikoen forøges yderligere, hvis du ud over brystoperationen også har fået fjernet lymfer / lymfekirtler i armhulen.

Lymfødemet opstår fordi dit lymfesystem er blevet ødelagt.

Det sker typisk, når man bliver behandlet for brystkræft:

Operationen ødelægger væv og skærer lymfesystemet over. Når der bliver fjernet lymfekirtler med kræft i armhulen er du endnu mere sårbar.

Kemobehandling og strålebehandling kan forværre lymfesystemets tilstand yderligere.

Lymfødem og kompression

Ordet lymfødem består af to ord: Lymfe, der betyder væske og ødem, der betyder hævelse.

Du kan ikke dø af at få lymfødem. Men lymfødem er en varig lidelse, der vil påvirke din hverdag. Hver dag resten af dit liv.

Normalt mærker vi intet til vores lymfesystem, fordi det bare fungerer helt af sig selv. En slags kroppens skraldesystem, der opsamler alle de affaldsstoffer, vores blod ikke fik med og transporterer det væk til rensning andetsteds i kroppen.

Men når du har fået skåret dit lymfesystem i stykker, så flyder lymfevæsken ikke længere naturligt eller frit.

Så bliver lymfevæsken (også kaldet lymfe) stående i den del af kroppen, der er blevet afskåret.

Warriors in pink kompressionsærme fra LympheDivas hos Livja2. Lymfødem kræver behandling

For brystkræftkvinder er det typisk i armen, lymfevæsken bliver stående, mens det for mennesker med underlivskræft eller prostatakræft kan være i maven eller i benet.

Et lymfødem kræver behandling, og det er her et kompressionsærme kommer ind i billedet.

Kompressionsærmer bruges som en del af den samlede behandling for lymfødem. En behandling, der også består af lymfedrænage og øvrig fysioterapeutisk specialbehandling hos en særligt uddannet lymfødemterapeut.

Kompressionen i et kompressionsærme lægger det tryk på venerne som kroppen normalt selv leverer – men som ikke fungerer, når du har lymfødem i din arm. Når man har lymfødem mangler presset, og lymfevæsken bliver stående i armen.

I hverdagen kan man sige, at et kompressionsærme holder lymfødemet i ave, samtidig med at det presser lymfevæsken tilbage til kroppen.

Starry Night kompressionsærme fra LympheDivas hos Livja3. Forskellige typer af kompressionsærmer

Trykket i et kompressionsærme er størst nede ved håndleddet og aftager eller lettes op gennem armen, så lymfevæsken ledes tilbage til kroppen.

Kompression betyder tryk og måles i kviksølv. Kviksølv har kemisk betegnelsen Hg, og derfor ser du betegnelsen mmHg, når du skal finde kompressionen i et kompressionsærme eller en kompressionshandske.

Der findes f.eks. disse kompressionsklasser:

  • Klasse 1: 20-30 mmHg
  • Klasse 2: 30-40 mmHg
  • Klasse 3: 40-50 mmHg
  • Klasse 4: Over 50 mmHg

Jo større tal foran mmHg, desto større tryk.

Jo større dit lymfødem er, desto større kompression har du brug for.

Støttestrømper til hævede fødder og flystrømper ligger typisk på 8-15 mmHg.

Romantic Rose kompressionsærme fra LympheDivas hos Livja4. Hvilken kompression har du brug for?

Det kommer an på dit lymfødem.

Hvis du vil forebygge et lymfødem – f.eks. når du skal ud og flyve, sidder stille i længere tid eller belaster din arm i det hele taget – så kræver det ikke alverdens kompression. Et kompressionsærme i klasse 1 (20-30 mmHG) vil ofte være tilstrækkeligt.

Det samme gælder, hvis du dyrker sport og vil passe på din arm. Så vælger du et kompressionsærme med let kompression.

Har du et lidt større lymfødem, har du formentlig brug for kompressionsklasse 2 (30-40 mmHg).

Men præcis hvilken kompression, du har brug for, skal du ALTID spørge din behandler om. Dvs. den lymfødemterapeut eller fysioterapeut, der hjælper dig med dit lymfødem. Han eller hun ved noget om kompressionsærmer.

Secret Garden kompressionsærme fra LympheDivas hos Livja5. Sådan søger du tilskud til kompressionsærmer

Kvinder (og mænd) med lymfødem har iflg. serviceloven ret til at få bevilget et til to kompressionsærmer om året. Nogle kommuner siger, at de bevilger et kompressionsærme og et til skiftebrug pr. år. Andre siger rent ud: to kompressionsærmer.

Søg om tilskud på borger.dkDu skal selv søge om at få en bevilling til kompressionsærme hos din kommune, og det skal du gøre det elektronisk via borger.dk.

Du kan også bruge Livjas guide til, hvordan du søger en bevilling.

Hvis linket til borger.dk ikke virker, så gå ind på borger.dk og søg under ‘kropsbårne hjælpemidler’.

Hvis det er første gang du søger en bevilling til et kompressionsærme, skal du give oplysninger om og fra din lymfødemterapeut, din læge eller den afdeling, du er blevet behandlet hos på hospitalet. Den oplysning bruger kommunen til at få verficeret, at du har behov for en armstrømpe.

Alternativt kan du nøjes med at skrive, hvem din behandler (lymfødemterapeut) er. Så indhenter kommunen selv informationer hos behandleren. Men det tager tid og kan forlænge din ventetid yderligere, før du får din bevilling.

Det kan tage tid at få en bevilling

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager for en kommune at behandle din ansøgning. Nogle kommuner rigtig hurtige – som i det tager et par dage. Andre kommuner tager sig god tid, nogle endda helt op til otte uger.

Det er dit lymfødem sådan set ligeglad med! Det rører på sig, og det har behov for, at du selv gør noget i ventetiden.

Mens du venter på din bevilling, skal du seriøst overveje at at anskaffe dig et kompressionsærme. Det er en vigtig investering i dig selv.

Når du får din bevilling, vil det fremgå, hvor længe den gælder. Det svinger fra kommune til kommune. Nogle gælder et år. Andre gælder i fem år.

Vær også opmærksom på, at nogle kommune kræver, at du bruger din bevilling inden for en bestemt tidsfrist.

Leo Leopard kompressionsærme fra LympheDivas hos Livja6. Du vælger selv din leverandør

Du kan helt selv bestemme, hvem du bruger din bevilling hos.

Også selvom din kommune har indgået aftaler med bestemte leverandører og opfordrer dig til at bruge din bevilling hos netop denne leverandør.

Det helt op til dig, om du vil gøre det.

Det hedder frit leverandørvalg og står beskrevet i servicelovens § 112, stk.3.

Det frie leverandørvalg betyder, at du med serviceloven i ryggen kan bruge din bevilling eller rekvisition hos Livja.

Et ærme på armen er bedre end et ærme i skuffen

Vær opmærksom på, at der er forskelle på, hvad en bevilling er værd alt efter hvilken kommune du bor i.

Nogle kommuner støtter dig fuldt og betaler hele udgiften til kompressionsærmer. Andre giver et mindre tilskud til dit ærme, hvis du vælger en anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Hvis der er forskel, skal du selv betale differencen.

Igen er det op til dig, om du vil lade dig diktere, hvilket kompressionsærme du vil have på armen.

Det vigtigste er, at du får dig et kompressionsærme som du kan holde ud at have på. For et ærme på armen gør mere gavn for dit lymfødem end et, der er så ubehageligt og grimt, at det bliver liggende i din skuffe!

Damask kompressionsærme7. Hvor længe holder et kompressionsærme?

Hvis du bruger dit kompressionsærme hver eneste dag, skal du regne med det holder i 4-6 måneder. Sådan cirka.

Er du meget aktiv, så holder det kortere. Kræftens Bekæmpelse anslår, at det da holder i 3-4 måneder.

Kræftens Bekæmpelse skriver også, at mange har brug for to nye kompressionsstrømper hvert halve år.

Kan du selv mærke, når ærmet skal skiftes?

Ja, det kan du. Du kan mærke, når kompressionen begynder at svækkes og dit kompressionsærme ikke helt giver dig den støtte, det gjorde, da du først fik det.

Når du mærker denne forandring er det tid til, at du anskaffer dig et nyt ærme.

Du skal også skifte kompressionsærme, hvis du kommer til at trække tråde ud eller beskadiger kompressionsærmet.

Det ser måske ikke ud af meget, men en enkelt tråd kan fjerne kompressionen og dermed det tryk, du har brug for at lette og lindre dit lymfødem. Manglende kompression kan forværre dit lymfødem.

Det kan ikke anbefales, at du gemmer og genbruger dine gamle kompressionsærmer. Når de er brugt i mere end seks måneder er de kun til pynt….. Kompression har de ikke mere af, og det kan forværre dit lymfødem.

Daisy Tan kompressionsærme8. Sådan tager du mål til dit kompressionsærme

Det er altid en god idé at rådføre sig med en lymfødemterapeut eller fysioterapeut med speciale i lymfødemer, når du skal finde størrelsen på dit kompressionsærme.

Hvis du vil vide, hvordan man tager mål, har vi en vejledning du kan følge her.

Sammen med vejledningen er der også mulighed for at du får hjælp til at afgøre størrelsen på dit kommende LympheDivas ærme eller handske.

athena kompressionsærme fra LympheDivas9. Standard eller personligt tilpasset kompressionsærme

Skal du have et standard kompressionsærme eller et, der er personligt tilpasset efter dine mål?

Det kan være svært at få et entydigt svar på, om du skal have et ærme, der er lavet efter mål – eller om du kan “nøjes” med et standardærme.

Det kommer an på, hvor kraftigt dit lymfødem er og hvor det sidder.

Et personligt tilpasset ærme er velegnet til dig, der har et specielt eller stort lymfødem, mens standardærmet er perfekt til dig, der har en mere ensartet hævelse i armen eller som har brug for lidt afveksling.

Hvis du er i tvivl, så spørg din lymfødemterapeut eller opsøg én, der har taget denne efteruddannelse. Find den lymfødemterapeut, der er nærmest dig.

Et lymfødem forandrer sig

Et lymfødem forandrer sig hele tiden og er langt fra en fast eller stationær størrelse.

Derfor kan de færreste kvinder klare sig med en type kompressionsærme. De har flere slags kompressionsærmer, så de kan tage præcis det ærme på der er behov for alt efter dagsformen.

Det er således ikke enten-eller med en armstrømpe. Nogle gange er det både-og.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis dit ærme, der er noget galt med, når du en dag måske synes, at det føles slapt eller at det strammer meget mere end i går. Det kan være dit lymfødem, der forandrer sig.

Et lymfødem forandrer sig med den kvinde, der har det. Lyt til din arm og giv den det ærme, den har brug for – og vid, at det ikke altid er det samme ærme eller den samme kompression.

Det kan være svært at navigere i for dig, der har lymfødem, fordi bevillingssystemet ikke støtter dig på den præmis. Dvs. din bevilling ikke rækker til, at du garderer dig og har flere typer ærmer.

Fladstrikket eller rundstrikket kompressionsærme?

Du vil også stifte bekendtskab med begreberne fladstrikket og rundstrikket, når du skal have et kompressionsærme.

Rundstrikket betyder, at ærmet er syet i et samlet stykke uden generende syninger. I mange tilfælde er en rundstrikket armstrømpe væsentlig tyndere end en fladstrikket.

Fladstrikket betyder, at ærmet er strikket frem og tilbage med et variende antal masker, der kan tilpasses særlige ødemer. Et fladstrikket kompressionsærme er også kendetegnet ved, at det er syet sammen af flere stykker strik. En fladstrikket armstrømpe er meget kraftig.

Ingen kan med videnskabeligt belæg sige, at den ene slags kompressionsærme er bedre end det andet.

Kompressionsærmerne fra LympheDivas er standard produkter. De leveres i størrelser, der dækker et vist spektrum. De leveres ikke efter personlige mål. Rigtig mange kvinder med lymfødem kan bruge disse kompressionsærmer og gør det.

Jungle kompressionsærme med korrekt medicinsk kompression10. Kompressionsærmer kan ikke stå alene

Du ved det sikkert allerede. Men et kompressionsærme gør det ikke alene, når du skal have bugt med dit lymfødem. Det er blot en af de hjælpemidler, du kan bruge til at håndtere dit lymfødem i dagligdagen.

Der skal også behandling til. Hos en lymfødemterapeut, der har taget en særlig efteruddannelse i netop lymfødemer.

Før du overhovedet når til at få et kompressionsærme, skal du have lymfødemet behandlet og gerne behandlet ned til et niveau, der giver mening.

Først efter behandlingen skal du have taget mål til dit kompressionsærme.

Du skal selv gøre en indsats

Mens du venter på dit kompressionsærme skal du – igen i samarbejde med din lymfødemterapeut – aftale, hvordan I forhindrer dit lymfødem i at udvikle sig. Det kan bestå i yderligere behandlinger hos lymfødemterapeuten eller i at du selv laver øvelser derhjemme for at fremme cirkulationen i dit væv.

Når du får dit kompressionsærme, så brug det så meget som muligt.

Der er ingen regler eller grænser for, hvor længe du kan have det på ad gangen.

Du skal regne med, at dit kompressionsærme føles stramt lige når du får det. Giv det et par uger og se, hvordan det så føles.

Har du gener, skal du selvfølgelig kontakte din behandler og få tjekket om, ærmet er som det skal være.

Er der noget du er i tvivl om?

Så er du mere end velkommen til at kontakte Livja på skriv@livja.dk eller give Lotte Seheim et ring på tlf. 2925 9446.