Kort sagt: Energien efter brystkræft svinger ofte kraftigt. Nogle dage er der næsten ingen strøm på batteriet. Andre dage er der. Det er en normal reaktion, ikke et personligt nederlag. Det gælder også hukommelse og ord, der pludselig forsvinder i en presset tid. Fordi omgivelserne sjældent spørger ind til det, er det dig selv, der må sige det højt: hvor meget eller lidt du magter i dag.
Der er dage, hvor du vågner, og alting føles muligt. Og så er der dage, hvor du knap kan finde overskud til at svare ordentligt, når nogen spørger, hvordan du har det. Hvor ord pludselig er noget, du skal lede efter.
Det kan ramme dig lige efter en operation. Eller midt i behandlingen. Eller mange år efter, du er erklæret rask. Der findes ikke ét tidspunkt, hvor energien bare vender tilbage og bliver der. Den kommer og går. Din energi efter brystkræft er endnu en ting, du ikke kender fra før.
Der er et billede, jeg ofte bruger, når jeg sidder overfor en kvinde, der undrer sig over, hvorfor hun ikke kan det, hun plejede:
Tænk på dig selv som et batteri i en el-bil. Er der ikke mere strøm på, kører bilen ingen steder. Uanset, hvor meget den plejede at kunne køre, og uanset hvor gerne den vil. Sådan er det også med os. Uden strøm på batteriet kan vi ikke vende os ud mod verden og leve og give, som vi plejede.
Jytte havde styr på det hele, indtil hun ikke havde
For nylig sad jeg over for Jytte. Hun har fået lavet en brystbevarende operation og venter nu på svar om, hvad der skal ske herfra. Hun var rystet og bange, for har de nu fået al kræften væk? Og hun var overbelastet på en måde, hun ikke kendte fra sig selv: Det er hende, der plejer at stå for det hele og holde styr på alle andre. Nu kunne hun pludselig ikke altid finde de rigtige ord.
Det er der en helt naturlig grund til. Når kroppen og hovedet bliver overbelastet af en akut krise, bruger hjernen sin kapacitet på at håndtere selve overbelastningen frem for på hukommelse og ordforråd.
Det er ikke det samme som den såkaldte “kemohjerne”, der for nogle kommer senere i forbindelse med behandling. Det er nervesystemets helt almindelige reaktion på at stå midt i noget overvældende. Og for langt de fleste er det forbigående.
Ingen spørger. De tænker det bare
Det er ikke kun trætheden i sig selv der gør det svært. Det sværeste er, hvis vi ikke siger det højt.
Dine omgivelser spørger sjældent ind til den, fordi det er svært og fordi de gør deres bedste for at passe på dig. De lægger bare mærke til, at du reagerer anderledes end du plejer, og så drager de deres egen konklusion: Tror, at du er sur. Distræt. Ligeglad. Ingen af delene er sandt. Men hvis der ikke bliver sat ord på det, så bliver stilheden nemt misforstået.
Her er, hvad jeg delte med Jytte: Jeg fortalte hende, at hun er den, der er ekspert på sig selv. At hun skal lytte til sig selv og rette ind efter, hvad hun magter netop i dag. Og så skal hun sige det højt til dem, der står omkring hende, før de selv finder på en forklaring. Ikke fordi hun skylder nogen en forklaring, ligesom hun heller ikke skal komme med en undskyldning. Det handler om at fjerne misforståelserne og gøre det til noget helt naturligt at tale om Jyttes batteri: Det handler ikke om dem, der står tæt på hende, eller noget de har gjort. Det handler derimod om, hvor meget (eller lidt) strøm, der er på Jyttes batteri og at der ikke er to dage, der er ens for hende.
18 år efter er jeg her stadig
Mit eget behandlingsforløb ligger 18 år tilbage nu. Jeg lever et rigtig dejligt liv. Og jeg oplever stadig dage, hvor batteriet bare ikke har ret meget strøm på. Min energi stopper ikke med at svinge, det er bare blevet lettere at kende mit eget mønster.
Så hvis du i dag har mere strøm på end du ventede: Godt. Brug den, som du har lyst til.
Og har du knap nok strøm til at komme igennem dagen: Sig det. Ikke som en undskyldning, men som en oplysning. Det er ikke mærkeligt. Det er bare sådan det er – en ærlig udmelding om, hvor meget strøm der er på i dag.
Jyttes historie er langt fra den eneste. Jeg har samlet flere fortællinger som hendes i bogen Mosaik – om at komme fra kræft til kræfter. Måske finder du dig selv i en af dem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er jeg så træt og udmattet efter min brystoperation?
Trætheden efter en brystoperation eller under en kræftbehandling er en helt almindelig reaktion. Kroppen bruger store mængder energi på at hele og komme sig, samtidig med at den følelsesmæssige belastning i sig selv er udmattende. Energiniveauet kan svinge meget fra dag til dag.
Hvorfor har jeg svært ved at huske og finde ord lige nu?
Når kroppen og hovedet er overbelastet af en akut krise, som fx ventetiden på en svarsamtale, bruger hjernen sin kapacitet på at håndtere selve overbelastningen. Det kan gå ud over hukommelse og ordforråd, og er for de fleste forbigående. Det er ikke det samme som den senere “kemohjerne”, der hos nogle kan opstå i forbindelse med behandling.
Hvordan fortæller jeg mine omgivelser, at jeg ikke har samme overskud som før?
Det enkleste er at sige det højt, før andre selv finder på en forklaring: Fortæl kort og nøgternt, hvad du magter i dag. Det fjerner presset fra at præstere som før, og det gør din situation tydelig for omgivelserne i stedet for at overlade dem til at gætte og føle, at det er deres skyld.
