Med en Juzo SoftCompress kan du give dig selv ekstra drænage-behandling af det område, der hæver, fordi lymfevæsken ikke selv kan flytte sig.
Du får ikke som sådan kompression ved at bruge en Juzo SoftCompress – men du bruger dine egne bevægelser til at skabe cirkulation i dit lymfesystem og hjælper på den måde den ophobede væske væk fra det hævede område og på vej tilbage til kroppen.
Juzo SoftCompress hjælper lymfesystemet
Det naturlige flow af lymfevæske er netop det, der er udfordringen for dig, der har fået fjernet lymfer og/eller har fået skåret i dit lymfesystem. Det naturlige flow er der nemlig ikke længere!
Det sker, når du f.eks. har fået fjernet lymfekirtler i armhulen i forbindelse med din behandling for brystkræft eller modermærkekræft. Eller hvis du har fået fjernet lymfer i lysken, maven, underlivet, halsen eller benene.
Operationer skærer lymfesystemet i stykker. Strålebehandling kan forværre tilstanden yderligere.
De fleste mennesker lægger aldrig mærke til, at de har et lymfesystem. Måske af og til, når de har ondt i halsen og lægen mærker efter hævede lymfekirtler i halsen.
Men vi har et lymfesystem allesammen. Og dets funktion er yderst vigtigt, fordi lymfesystemet spiller en stor rolle ift. vores immunforsvar og i at få transporteret alle de affaldsstoffer væk som vores blod ikke fik med sig.
Før du blev opereret flød din lymfevæske frit og helt af sig selv i dit lymfesystem.
Men da du blev opereret blev systemet skåret fra hinanden, og du kan ikke længere selv transportere væsken tilbage til kroppen igen.
Det giver hævelse og bliver til en hævelse også kaldet et ødem. Når hævelsen skyldes et ødelagt lymfesystem kaldes et lymfødem.
[button link=” https://livja.dk/butik/de-ekstra-ting/juzo-softcompress-til-bryst/” type=”big” color=”teal” newwindow=”yes”] Køb Juzo SoftCompress til bryst[/button]
SoftCompress og selvdrænage
SoftCompress bliver lavet til flere områder af kroppen: Albuer, hænder, knæhaser, kønsorganer og bryster.
Hvis du er brystopereret eller har fået fjernet lymfekirtler i armhulen, så har du risiko for at få lymfødem i dit bryst. Her er en Juzo SoftCompress til bryst meget velegnet, så du kan skabe ny cirkulation til området omkring dit bryst. Er det hele brystområdet, der hæver, kan du med fordel overveje en SoftCompress brystbandage.
Hvis dit lymfødem spreder sig lidt mere kan du med fordel over den lidt mere dækkende brystbandage, der visuelt minder lidt om et korset uden skulderstropper.
Du kan bruge Juzo SoftCompress til bryst hele døgnet. Både i løbet af dagen, men du kan også gøre som rigtigt mange kvinder gør: De bruger SoftCompress til bryst om natten, hvor den ligger løst i en sportsBH, der sidder godt til.
Det samme gælder SoftCompress brystbandagen.
Mens du sover laver du selvdrænage, dvs. tilfører den øverste del af din hud de små lindrende bevægelser, der kaldes drænage. Det sker hver eneste gang, du bevæger dig.
Hvordan virker en Juzo SoftCompress?
Idéen med Juzo SoftCompress er, at rillerne går på langs og dermed stimulerer lymfevæske til at flyde med “strømmen”.
Rillerne består af en særlig skummasse i polyurethan, der hver gang du bevæger dig, bevæger den allerøverste hud på samme måde som når du enten selv laver eller får en lymfødemterapeut til at lave drænage på dit udsatte område.
Skumrillerne er omsluttet af ren bomuld, der gør overfladen blød og behagelig mod huden.
En bruger beskriver sit udbytte af at bruge en Juzo SoftCompress til bryst sådan her:
“Jeg kan tydeligt mærke, hvis jeg ikke får sovet med den, for så hæver jeg op omkring mit bryst. I forvejen hæver jeg i løbet af dagen, men det kan jeg lindre, når jeg så sover med min SoftCompress.”
“Når jeg vågner om morgenen, er min hævelse faldet igen.”
Med en Juzo SoftCompress til bryst eller en SoftCompress brystbandage kan du give dig selv ekstra drænage-behandling af det område, der hæver på og omkring dit bryst.
Søg bevilling til en SoftCompress til brystet
Hvis du har lymfødem i brystet, kan du søge din kommune om at få en bevilling, så du kan anskaffe dit en Juzo SoftCompress til brystet eller brystbandagen.
Du få hjælp til at søge din bevilling i Livjas vejledning til at søge en bevilling.
Fremgangsmåden til at søge en bevilling er den samme, uanset om du søger bevilling til et kompressionsærme, en kompressionsBH, en Juzo SoftCompress eller en brystprotese.
Du kan købe en Juzo SoftCompress til bryst og SoftCompress brystbandage i Livja Butikken – kontant eller med din bevilling.