Hvis ikke du opretter et testamente fordeles din formue efter dig efter arvelovens almindelige regler.

Læs mere om arvelovens regler i indlægget Hvem arver efter mig? – et overblik over hvem mine arvinger er.

Hvis du ønsker en anden fordeling af din formue, skal du oprette et testamente.

Vi har beskrevet nedenfor, hvor stor en andel af din formue, som du selv kan råde over ved din død, hvis du opretter testamente.

Testamente

Du kan frit fordele hele arven efter dig ved testamente, hvis du ved din død hverken efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger.

Efterlader du dig enten en ægtefælle og/eller livsarvinger, kan du ved testamente bestemme, hvordan ¾ af arven efter dig skal fordeles – den såkaldte friarv. Den sidste ¼ er den såkaldte tvangsarv, som du ikke kan råde over i dit testamente.

Har du både ægtefælle og livsarvinger går halvdelen af tvangsarven til din ægtefælle – en ægtefælles tvangsarv er altså 1/8 af det, du efterlader dig, hvis du også har Livsarvinger. Den anden halvdel af tvangsarven fordeles imellem dine livsarvinger, og deles i det antal dele, som du har eller har haft børn. Har et barn ikke overlevet dig, overtages barnets plads at barnets egne børn, dvs. dine børnebørn efter dit afdøde barn.

Efterlader du dig en ægtefælle, men ingen livsarvinger, går hele tvangsarven til ægtefællen, der altså i så fald får ¼ som tvangsarv.

Efterlader du dig kun livsarvinger, men ingen ægtefælle, er det livsarvingerne, der får hele tvangsarven, altså ¼ af det, du efterlader dig.

Du kan altså i alle tilfælde have ret stor indflydelse på, hvem der skal arve dig, hvis du får lavet et testamente.

Hvad kan testamentet bruges til?

I mange tilfælde passer arvelovens regler ikke på de ønsker, som vi har.

Ønsker kan eksempelvis være:
• at sikre sin ægtefælle mest muligt.
• at begunstige sine børn på bekostning af ægtefælle.
• at sikre, at sine børn får en bestemt værge.
• at arv skal gå til en samlever.
• at tilgodese bonusbørn, altså ens ægtefælles særbørn eller børn af samlever.
• at lade sine søskende arve frem for sine forældre.
• at hjælpe et bestemt familiemedlem, som har mere behov for arv end andre.
• at hjælpe sine søskendebørn med uddannelse.
• at sikre, at ens arvinger kan tage arven med sig som særeje, hvis arvingen er gift og skal skilles fra sin ægtefælle.
• at støtte et særligt godgørende formål.

Skriv ønsker i et testamente, hvis de skal gå i opfyldelse

Som nævnt ovenfor, har du meget store muligheder for at bestemme, hvem der skal være arving, når du får udarbejdet et testamente.

Fælles for alle de nævnte ønsker er, at du er nødt til at lave et testamente, hvis dine ønsker skal gå i opfyldelse.

Pin It on Pinterest