– et overblik over hvem dine arvinger er, hvis du IKKE opretter testamente
Dine arvinger kan enten være arvinger efter arveloven eller arvinger efter testamente.
Med et testamente kan du selv i vidt omfang bestemme, hvem der skal arve dig. Du kan læse mere om testamente i indlægget Hvad kan et testamente bruges til?
Arvelovens regler
Hvis du ikke opretter et testamente, er det arvelovens almindelige regler, der gælder ved din død. Det kan du læse mere om nedenfor, hvor vi har beskrevet, hvem der arver efter dig, hvis du ikke opretter et testamente.
Ægtefælle og livsarvinger
Hvis du kun efterlader dig en ægtefælle, arver denne hele din formue. Hvis du også har livsarvinger, arver dine livsarvinger halvdelen af din formue og din ægtefælle den anden halvdel.
Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn mv. Adoptivbørn adopteret efter 1956 og disses livsarvinger er i ligestillet med biologiske livsarvinger.
Er du ugift ved din død, arver dine livsarvinger hele din formue.
Livsarvingernes andel af din formue fordeles ligeligt mellem dem. Hvis én af dine livsarvinger dør før dig, fordeles dennes andel ligeligt mellem dennes børn – dine børnebørn – eller deres børn.
Samlevere og registrerede partnere
Samlevere er ikke arvinger efter loven. Derimod er registrerede partnere efter reglerne, der gjaldt fra 1997 til 2012 ligestillede med ægtefæller.
Er du ugift og har du ingen livsarvinger, fordeles arven til den såkaldte forældrelinje. Det betyder i udgangspunktet, at arven fordeles med halvdelen til din mor og halvdelen til din far.
Er din far eller mor død før dig, tilfalder den pågældendes halvdel den pågældendes livsarvinger. Det betyder, at hvis din far er død, deles hans halvdel af arven imellem hans børn – dine søskende og eventuelle halvsøskende. Er en af dine søskende eller halvsøskende død, overtager dennes børn, dvs. dine nevøer og niecer, dennes andel.
Forældre og bedsteforældre
I forældrelinjen er livsarvingers ret til at indtræde i en afdød forældres andel ubegrænset i lige linje nedad, men hvis der ikke er livsarvinger efter din far eller mor, arver den anden af dine forældre eller dennes livsarvinger det hele.
Lever hverken din far eller mor længere end dig, og efterlader de sig ikke livsarvinger, der er i live, når du dør, går arven til den såkaldte bedsteforældrelinje med ¼ til hver af dine bedsteforældre.
Også her gælder, at en afdød bedsteforældres del går til den pågældendes børn, dvs. dine onkler og tanter, men ikke længere – der er stadig mange, der bliver overraskede over, at fætre og kusiner ikke længere er arvinger efter arveloven.
Har en af dine bedsteforældre ikke børn, der lever, når du dør, går dennes andel til den anden bedsteforælder på den side – og eventuelt dennes børn.
Er der hverken bedsteforælder eller børn, tilfalder hele din formue efter loven Statskassen.