Tamoxifen - en effektiv antihormonal kur til kvinder med brystkræftTamoxifen er det præparat kvinder, der har hormonfølsom brystkræft, bliver tilbudt som anti-hormonel efterbehandling.

Efterbehandlingen med Tamoxifen starter, når de øvrige behandlinger for brystkræft (oftest kemoterapi og strålebehandling) er afsluttet.

Hvem skal bruge Tamoxifen?

Antihormon-præparatet Tamoxifen har været brugt til at behandle hormoner i mere end 30 år.

I dag er det et af de mest anvendte præparater til at efterbehandle kvinder med brystkræft.

Det bruges især til kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalder. Man taler om, at antihormonet sætter kvinden i kunstig overgangsalder. For en del kvinder betyder det, at menstruationen stopper eller bliver uregelmæssig.

Tamoxifen benyttes dog også til kvinder, der er på den anden side af overgangsalderen, hvis kvinderne ikke kan tåle de såkaldte aromatasehæmmere som f.eks. Femar og Letrozol.

Aromatasehæmmere nedsætter også mængden af østrogen i kroppen.

Tre ud af fire kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft, har den hormonfølsomme variant af den kritiske sygdom, og de er dermed “egnet” til at blive behandlet med en anti-østrogen kur.

Kvinderne bliver tilbudt en efterbehandling med Tamoxifen i 10 år. Tidligere varede Tamoxifen-efterbehandlingen fem år.

To engelske undersøgelser (The Cancer Research UK study/ATLAS og aTTom study) har påvist, at den længere behandling med Tamoxifen både nedsætter risikoen for tilbagefald og reducerer dødeligheden.

Hvad gør Tamoxifen godt for?

Når kvinder med hormonfølsom brystkræft tager Tamoxifen nedsætter det deres risiko for at få tilbagefald.

Præparatet reducerer også dødeligheden i forbindelse med brystkræft.

Hvis du har østrogenfølsom brystkræft betyder det, at dine kræftceller så at sige lever af østrogen.

Helt praktisk går Tamoxifen ind og binder sig fast på cellerne og forhindrer østrogenerne i at nå frem til kræftcellerne.

Logikken er, at uden østrogen (eller i hvert fald en væsentligt nedsat mængde), er udvikling og spredning af kræftceller nedsat.

Hvornår skal du starte med Tamoxifen?

Hvis du har fået kemo-terapi og har hormonfølsom brystkræft, starter du som regel antihormon-behandlingen tre uger du har fået din sidste kemo-behandling.

Din behandlende afdeling på hospitalet afgør, om der skal tre uger eller tidsintervallet er anderledes, hvis du “kun” har fået strålebehandlinger. De fleste brystkræftkvinder starter deres anti-hormon behandlingen godt tre uger efter sidste omgang stråler.

Tamoxifen tages i tabletter. Dosis er typisk 20 mg pr. tablet pr. dag.

Tamoxifens bivirkninger

Tamoxifen er det aktive stof, der indkapsler hormonerne i din krop og fratager kræftcellerne deres næring, nemlig hormoner.

Der er bivirkninger ved Tamoxifen nøjagtig som med mange andre medikamenter.

Præcis, hvordan du vil reagere på antihormonpillerne ved du først, når du tager dem.

Du kan få bivirkninger som f.eks.:

  • Hedeture
  • Kløen i skridtet
  • Udtynding af håret
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Mere væske i kroppen
  • Tørre slimhinder
  • Muskelkramper
  • Uro i benene
  • Træthed
  • Ophør eller uregelmæssig menstruation
  • Vægtforøgelse
  • Fornemmelsen af at være ekstra oppustet
  • Depression

Der er også en let øget risiko for at du får kræft i livmoderen. En risiko som lægerne vurderer til at være så lille, at den opvejer fordelene ved, at du tager antihormonerne.

Din risiko for at få en blodprop i benene eller lungerne øges også til 1-10%.

Husk det ikke er sikkert, at du får alle ovennævnte bivirkninger.

Forskel på indholdet i de forskellige mærker

Den pille, du får, kan hedde forskellige navne, f.eks.:

De har stoffet Tamoxifen tilfælles, men derudover kan der være forskellige indholdsstoffer i dem, og derfor kan der også være stor forskel på, hvilke bivirkninger, de giver dig.

Hvis du synes bivirkningerne bliver for mange, så tal med din læge eller kontaktsygeplejerske på onkologisk afdeling om at skifte til et andet mærke.

Måske du skal insistere på at få et andet mærke… Det er ikke alle afdelinger, der er lige forstående overfor, at du kan have gavn af at skifte præparat.

Måske du bare er så heldig at gå på en onkologisk afdeling, der ved, at dine bivirkninger kan blive mindre, når du får et andet mærke.

Giv skiftet til et andet pillemærke en chance og mærk efter, om det gør en forskel for dig.

Et andet mærke kan nedsætte dine bivirkninger, men dækker dig lige så godt, fordi Tamoxifen-indholdet er identisk.

Hvornår på døgnet skal du tage din Tamoxifen?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at tage din daglige Tamoxifen-pille.

Nogle kvinder foretrækker at tage Tamoxifenen om morgenen. Andre tager pillen om aftenen.

Prøv dig frem og find det tidspunkt, der passer dig bedst.

Det vigtigste er, at du kun tager én pille om dagen.

Glemmer du at tage den en enkelt dag, sker der ingen skade.

Men du må under ingen omstændigheder tage to på én gang, hvis du har glemt at tage pille dagen før.

Når du tager Tamoxifen og andre typer medicin

Vær særligt opmærksom, hvis du tager anden medicin ud over Tamoxifen.

Spørg altid din læge om de forskellige typer medicin, du får, nu også passer sammen.

F.eks. oplyser Netdoktor, at

  • Tamoxifen “Mylan” øger virkningen af warfarin (blodfortyndende)
  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Tamoxifen “Mylan”
  • Paroxetin (middel mod depression) nedsætter virkningen af Tamoxifen “Mylan”