Kort sagt: Hormonfølsom brystkræft betyder, at kræftcellerne har receptorer, der optager østrogen og bruger det som brændstof til at vokse. Det er den mest almindelige form for brystkræft i Danmark og rammer 70-80 procent af alle, der får sygdommen. Fordi kræften er afhængig af østrogen, kan risikoen for tilbagefald nedsættes med antihormonbehandling, som de fleste tilbydes efter operationen.
Hormonfølsom brystkræft betyder, at dine kræftceller har receptorer, der optager østrogen og bruger hormonet som brændstof til at vokse.
Det er den mest almindelige form for brystkræft i Danmark: 70-80 procent af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Det betyder, at langt de fleste (3.500-4.000) af de godt 5.000 kvinder, der hvert år får brystkræft i Danmark, har den hormonfølsomme slags.
Fordi kræften er afhængig af østrogen, kan risikoen for tilbagefald også nedsættes ved at fjerne eller blokere hormonet — og det er grundlaget for den antihormonbehandling, langt de fleste bliver tilbudt efter deres operation.
Det lyder måske enkelt, sagt sådan. Men bag de to ord — hormonfølsom brystkræft — gemmer der sig en hel del, som ingen forklarer dig, den dag du sidder i konsultationslokalet og prøver at forstå, hvad lægen egentlig siger.
Denne artikel er skrevet til dig, der vil have hele forklaringen. Ikke kun definitionen, men også hvorfor det er sådan, hvordan man finder ud af det, og hvad det betyder for den behandling, du skal igennem.
Hvad sker der egentlig inde i cellerne?
Kræft opstår, når celler i kroppen begynder at dele sig ukontrolleret. Ved hormonfølsom brystkræft har cellerne noget særligt ved sig: de har udviklet ekstra modtagere — receptorer — på deres overflade, som er lavet til at fange østrogen.
Tænk på det som en lås og en nøgle. Østrogen er nøglen. Receptoren er låsen. Når nøglen passer i låsen, sender det et signal ind i cellen om at dele sig og vokse. Jo mere østrogen, der er til rådighed, og jo flere receptorer cellen har, jo bedre trives kræften.
Det er derfor, man kalder det hormonfølsom — eller nogle gange østrogenfølsom — brystkræft: kræften er bogstaveligt talt følsom over for det hormon, der er en helt naturlig og nødvendig del af en kvindes krop.
Nogle kræftknuder har også receptorer for det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Har din kræft receptorer for begge dele, kan du opleve, at din journal nævner både ER+ (østrogenreceptor-positiv) og PR+ (progesteronreceptor-positiv). Det ændrer ikke grundlæggende på billedet — men det er endnu et tegn på, at netop din kræfttype reagerer på kroppens eget hormonsystem.
Sådan finder lægerne ud af, om din kræft er hormonfølsom
Når du får taget en vævsprøve — enten ved en biopsi før operationen eller af selve knuden efter operationen — bliver vævet undersøgt af en patolog under mikroskop.
Patologen bruger en metode, der hedder immunhistokemi, til at farve vævet og se, hvor mange af cellerne der har østrogen- og progesteronreceptorer på overfladen. Resultatet angives i procent: hvor stor en andel af cellerne, der lyser op som receptor-positive.
Immunhistokemi bruges både til at fastslå, hvilken type kræfttumoren er og tillige hvor aggressiv den er.
Den kliniske grænse i Danmark, fastsat i Dansk Bryst Cancer Gruppes (DBCG) retningslinjer, er, at blot 1 procent positive celler er nok til, at din kræft regnes som hormonfølsom — samme grænse anvendes internationalt. Har du f.eks. 80 eller 90 procent positive celler, er kræften stærkt hormonfølsom. Ligger du lige over grænsen på 1-10 procent, er den det i mindre grad — men den tæller stadig med, og du vil typisk stadig blive tilbudt antihormonbehandling.
Det er denne test — ikke en fornemmelse eller en formodning — der afgør, om du bliver tilbudt antihormonbehandling. Du kan roligt bede din læge om at få tallene at vide, hvis du gerne vil kende dem. Det er din krop og din sag.
Hvorfor er hormonfølsom brystkræft den mest almindelige type?
Brystvæv er i forvejen hormonfølsomt af natur. Det er derfor, brysterne udvikler sig i puberteten, ændrer sig gennem cyklussen og reagerer på graviditet. Når raske celler i brystet bliver til kræftceller, “arver” mange af dem den samme følsomhed over for østrogen, som det raske væv altid har haft. Det er forklaringen på, hvorfor netop denne type fylder så meget: cirka 3 ud af 4 kvinder med brystkræft har den hormonfølsomme variant.
Det stiller hormonfølsom brystkræft i kontrast til to andre, mindre almindelige typer:
- HER2-positiv brystkræft, hvor det er et andet protein — HER2 — der driver væksten, og hvor behandlingen derfor er en helt anden (typisk et stof, der er rettet direkte mod HER2-receptoren).
- Triple-negativ brystkræft, hvor cellerne hverken har østrogen-, progesteron- eller HER2-receptorer. Her virker antihormonbehandling slet ikke, fordi der ikke er nogen receptorer at blokere.
Er du hormonfølsom, er du altså i selskab med langt de fleste danske brystkræftkvinder — og du har en behandlingsmulighed, som kvinder med de to andre typer ikke har adgang til.
Hvor dannes det østrogen, der nærer kræften?
Før du kommer i overgangsalderen, bliver langt det meste østrogen i din krop dannet i æggestokkene.
Efter overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere østrogen i samme mængde. Til gengæld fortsætter kroppen med at danne mindre mængder af hormonet andre steder — primært i fedtvæv, muskler og binyrer, ved hjælp af et enzym, der hedder aromatase.
Den forskel er selve grunden til, at der findes to forskellige typer antihormonbehandling — én, der er målrettet æggestokkenes produktion, og én, der er målrettet produktionen i resten af kroppen. Det leder os til det vigtigste spørgsmål.
Antihormonbehandling: To typer, alt efter hvor du er i livet
Når din brystkræft er hormonfølsom, får du — ud over operation og eventuel kemo- eller strålebehandling — tilbudt en efterbehandling, hvis eneste formål er at forhindre kræften i at vende tilbage.
Princippet er enkelt, at hvis kræften lever af østrogen, skal vi enten fjerne østrogenet eller spærre det ude fra cellerne. Det gøres med to forskellige lægemidler, alt efter om du er før eller efter overgangsalderen.
Tamoxifen — til dig, der endnu ikke er i overgangsalderen
Tamoxifen virker ved at sætte sig i østrogenreceptoren i stedet for det rigtige østrogen — lidt ligesom en forkert nøgle, der sidder fast i låsen uden at kunne dreje den om. Når receptoren er optaget af Tamoxifen, kan det rigtige østrogen ikke komme til, og kræftcellen mister sit signal om at vokse.
Tamoxifen bruges primært til kvinder, der endnu ikke er i overgangsalderen, fordi det virker uafhængigt af, hvor meget østrogen æggestokkene producerer. Det bruges også til nogle kvinder efter overgangsalderen, hvis de af forskellige grunde ikke kan tåle den anden type medicin.
Femar / aromatasehæmmere — til dig, der er kommet i overgangsalderen
Når du er kommet i overgangsalderen, dannes langt det meste østrogen ikke længere i æggestokkene, men i fedtvæv og muskler ved hjælp af enzymet aromatase. Femar (letrozol) og de andre aromatasehæmmere blokerer netop det enzym, så kroppen simpelthen ikke kan danne østrogen i samme grad.
Der er altså ikke en nøgle, der bliver blokeret, som med Tamoxifen — men selve produktionen af østrogen, der bliver skruet ned.
Hvor længe skal du have antihormoner?
I dag bliver de fleste danske kvinder med hormonfølsom brystkræft derfor tilbudt antihormonbehandling i 5-10 år, afhængig af en lægefaglig vurdering af din individuelle risiko for tilbagefald.
Tidligere var anbefalingen fem års efterbehandling. Siden internationale studier i 2013 (ATLAS og aTTom) viste, at ti års behandling nedsætter risikoen for tilbagefald yderligere, er praksis i Danmark ændret, og Tamoxifen-behandlingen er forlænget fra fem til op til ti år for de kvinder, det giver mening for.
Begge typer behandling har vist sig at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage og at reducere dødeligheden af brystkræft. Det er grunden til, at behandlingen tilbydes så bredt — og i så lang tid — selv om den også har en pris i form af bivirkninger.
Vil du vide mere om, hvordan Tamoxifen konkret virker, hvornår du starter, og hvad du kan forvente dig, kan du læse Værd at vide om Tamoxifen.
Bivirkninger: Det, du også skal vide
De fleste kvinder hører om hedeture, før de starter i antihormonbehandling. Færre hører om resten.
- Hedeture og nattesved er den mest kendte bivirkning ved både Tamoxifen og aromatasehæmmere, fordi kroppen pludselig skal fungere med markant mindre østrogen. Vi peger tit på vores Lotta BH – sømløs, åndbar og rar mod huden, når kroppen i forvejen er varm. Du kan læse mere om, hvad du selv kan gøre, i Hedeturen kommer uden varsel – her er de to ting, du kan gøre.
- Ledsmerter og stivhed, især i hænder, fødder og lænd, er en velkendt bivirkning ved aromatasehæmmere. Det opstår, fordi østrogen normalt er med til at holde led og bindevæv smidige.
- Nedsat knogletæthed kan udvikle sig over tid ved brug af aromatasehæmmere, fordi østrogen også beskytter knoglerne. Derfor bliver mange kvinder i denne behandling tilbudt en knoglescanning undervejs i forløbet.
- Vaginal tørhed og ændret sexlyst rammer mange kvinder i antihormonbehandling, uanset hvilken af de to typer de får. Det er en bivirkning, der sjældent bliver talt højt om — men den er både almindelig og noget, du godt må tage op med din læge.
- Uregelmæssig eller udeblevet menstruation ses især hos kvinder i Tamoxifen-behandling, fordi stoffet påvirker æggestokkenes funktion.
Ingen af bivirkningerne betyder, at noget er gået galt. De kommer som følge af den behandling, der samlet set gør en stor forskel for din langsigtede prognose.
Hvorfor behandlingen varer så længe
Hormonfølsom brystkræft har generelt en god prognose sammenlignet med flere andre kræftformer. Men den har også en egenskab, som er værd at kende: risikoen for, at kræften vender tilbage, strækker sig typisk over en længere periode end ved mange andre kræfttyper — nogle gange over flere årtier.
Det er ikke for at gøre dig bekymret. Det er præcis derfor, den lange antihormonbehandling giver mening: den handler ikke kun om at komme dig oven på operationen, men om at fjerne det, din kræftform næres af (hormoner), mens risikoen for tilbagefald langsomt aftager.
Ofte stillede spørgsmål om hormonfølsom brystkræft
Hvad betyder det, at min brystkræft er hormonfølsom?
Det betyder, at dine kræftceller har receptorer, der reagerer på det kvindelige kønshormon østrogen (og nogle gange også progesteron), og at hormonet kan få kræftcellerne til at vokse hurtigere. Det testes ved en vævsprøve og angives i procent positive celler.
Hvor mange får hormonfølsom brystkræft?
Omkring 80 procent — svarende til cirka 3 ud af 4 kvinder — der får brystkræft i Danmark, får den hormonfølsomme type.
Hvad er forskellen på Tamoxifen og Femar/aromatasehæmmere?
Tamoxifen blokerer østrogenreceptoren på selve kræftcellen og bruges primært til kvinder, der ikke er kommet i overgangsalderen. Femar og andre aromatasehæmmere nedsætter i stedet kroppens egen produktion af østrogen og bruges primært til kvinder, der er kommet i overgangsalderen.
Hvor længe skal jeg have antihormonbehandling?
De fleste danske kvinder med hormonfølsom brystkræft tilbydes i dag antihormonbehandling i 5-10 år, afhængig af en individuel lægefaglig vurdering.
Er hormonfølsom brystkræft farligere end andre typer?
Nej — tværtimod har hormonfølsom brystkræft generelt en god prognose. Men risikoen for tilbagefald kan strække sig over længere tid, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor efterbehandlingen gives i så mange år.
Får jeg altid bivirkninger af antihormonbehandling?
De fleste oplever en eller flere bivirkninger, som oftest hedeture, ledsmerter eller ændringer i menstruation og sexlyst — men graden varierer meget fra kvinde til kvinde, og mange bivirkninger kan lindres eller håndteres undervejs.
Du står ikke alene med det her
Hormonfølsom brystkræft er ikke en sjælden diagnose, og de fleste af de spørgsmål, du sidder med lige nu, har andre kvinder også stillet før dig. Hvis du er i tvivl om noget i din egen behandling — dine procenttal, din medicin eller dine bivirkninger — er det altid din behandlende afdeling, der har svarene på præcis din situation.
