Kort svar: Negleforandringer under kemoterapi opstår, fordi cellegiften rammer alle celler, der deler sig hurtigt — også dem i dine negle, ikke kun kræftcellerne. Det ses især ved taxan-kemo (paclitaxel, docetaxel), hvor omkring hver tredje kvinde oplever misfarvning, riller, sprødhed eller løse negle. De fleste negle er raske igen få måneder efter behandlingen — nogle […]
Kort svar: En forsikring ved kritisk sygdom er en skattefri engangsudbetaling, du kan få, hvis du bliver diagnosticeret med en sygdom, der er nævnt i forsikringens betingelser — typisk kræft, herunder brystkræft, og en række hjerte- og hjernesygdomme. Udbetalingen afhænger udelukkende af diagnosen, ikke af om du kan arbejde, og beløbet ligger typisk mellem 50.000 […]
Kort svar: Hedeture efter brystkræft skyldes typisk antihormonbehandling, der sænker østrogenniveauet hurtigere end ved almindelig overgangsalder. En sammenfoldelig vifte og en sømløs, åndbar BH giver akut lindring, og fra 17. august 2026 kan du desuden få klausuleret tilskud til det ikke-hormonelle lægemiddel Lynkuet, hvis hedeturene skyldes antihormonbehandling. Hedetur. Den varsler sjældent sin ankomst. Den kommer […]
Måske har du lige fået at vide, at den røde kemo skal være en del af din behandling. Måske har du allerede fået den én gang, og nu sidder du og googler, fordi du gerne vil vide, hvad du kan forvente dig af Epirubin – den røde kemo. Uanset hvor du er i forløbet, så […]
Efter behandling for brystkræft oplever mange, at kroppen føles anderledes end før. For nogle handler det om træthed eller ændringer i bevægeligheden. For andre kan det være en følelse af spænding, tyngde eller hævelse i armen, hånden eller brystområdet. En af forklaringerne er, at lymfesystemet påvirkes under behandlingen. I denne guide gennemgår vi: hvad lymfesystemet […]
Taxol og taxotere er to forskellige slags kemobehandling, der gives til kvinder med brystkræft. Begge stoffer bruges til at stoppe kræftcellernes destruktive fremmarch. De er såkaldte celledræbende midler, der hæmmer og standser kræftcellers udvikling. Kemostofferne kaldes også cytostatika. Men hvad er egentlig forskellen på Taxol og taxotere? Og hvad er lighederne? Hvad er Taxol og […]
Anne Nielsen er journalist, brystkræftoverlever og forfatter til bogen Ondt i håret. Livja bringer her Anne Nielsens egen fortælling om, hvordan hun skabte bogen og hvorfor den skulle skrives. Ondt i håret er en kærlig og praktisk håndbog til dig, der mister håret på grund af kemoterapi. Den er fuld af gode råd, brugbare idéer […]
Hvert år rammes godt 10.000 danskere af en blodprop i benet. Det svarer til, at to danskere ud af 1.000 bliver ramt. De fleste, der får en blodprop i benet, er på den anden side af 50 år. Desuden kan kræft være en medvirkende årsag. Hvem får blodpropper i benene? Der findes en række forskellige […]
Har du brystkræft? Og er du bange for om din brystkræft er arvelig? Gentest. Bliver tanken om at få levet en gentest ved at rumle i dit baghoved? Så er du ikke alene! Rigtig mange kvinder med brystkræft kredser før eller siden om disse spørgsmål. Særligt ét spørgsmål presser sig på: Skal eller skal du […]
En veneport er et medicinsk hjælpemiddel, der bruges til mennesker, der er i behandling for f.eks. brystkræft. Veneporten er oftest af plastik og indopereres under huden på brystet og tilsluttes en af de store blodårer. Den lægges i en af de store vener og skaber stor gennemstrømning af blod. Det giver færre gener i forbindelse […]
Screening for brystkræft. Mammografi. Folkeundersøgelse for brystkræft. Tre betegnelser, der betyder det samme: En røntgen-undersøgelse af brystet eller brysterne. Screeningen for brystkræft har til formål at “fange” kvinder, der har brystkræft, så tidligt som muligt. Jo tidligere den livstruende sygdom konstateres, desto bedre mulighed er der for at behandle for den – og for den […]
Hvordan står det til med brystkræft i resten af Europa? Hvor mange kvinder rammes af brystkræft? Livja præsenterer en række europæiske fakta om brystkræft. Både i de 27 EU-lande og i Europa som sådan. Og så en enkelt information om brystkræft på verdensplan. Hvert 8. kvinde i EU udvikler brystkræft før de fylder 85 år. […]
Kan man søge og få erstatning, når man bliver indkaldt for sent til en mammografi og siden har fået brystkræft? Det spørgsmål skal Patienterstatningen svare på igen. Spørgsmålet er atter aktuelt, fordi en ny bølge af sager blusser op efter Region Hovedstaden har sendt et undskyldningsbrev ud til et ukendt antal kvinder. Kvinderne er blevet […]
418 kvinder i Region Hovedstaden modtog i 2015 et brev med en undskyldning. ”Vi skriver til dig, fordi vi vil gøre dig opmærksom på, at du desværre ikke har været indkaldt til rettidig screening for brystkræft. Det beklager vi,” lyder det i brevet, der er signeret af Else Hjortsø, vicekoncerndirektør i Region Hovedstaden. Hanne Forsmark […]
Når mor eller far bliver syg, rammer det børn på en helt særlig måde. Nogen bliver stille. Andre flejner sidelæns, når mor eller far bliver syg. De siger måske ikke så meget, børnene – men de tænker det! Og hvad er det så lige du skal gøre som forælder? Hvor meget skal I tale om […]
Kort svar: Under selve strålebehandlingen skal du undgå sol helt på det bestrålede område. Det følgende år bør du beskytte området med tøj eller solcreme med høj faktor (SPF 20-50), i stedet for at udsætte det direkte for sol. Har du fået en brystrekonstruktion, skal du desuden vide, at huden kan tage skade selv af […]
Hvordan ved du om du har brystkræft? Er der nogle særlige tegn eller kendetegn, der fortæller, at du har den livstruende sygdom? Brystkræft er en af de kræftformer, der er allermest opmærksomhed omkring. Mange kvinder undersøger sig selv, mærker på deres bryster og holder et vågent øje med, hvordan brysterne føles og ser ud. Men […]
Kort sagt: Hormonfølsom brystkræft betyder, at kræftcellerne har receptorer, der optager østrogen og bruger det som brændstof til at vokse. Det er den mest almindelige form for brystkræft i Danmark og rammer 70-80 procent af alle, der får sygdommen. Fordi kræften er afhængig af østrogen, kan risikoen for tilbagefald nedsættes med antihormonbehandling, som de fleste […]
Tamoxifen er det præparat kvinder, der har hormonfølsom brystkræft, bliver tilbudt som anti-hormonel efterbehandling. Efterbehandlingen med Tamoxifen starter, når de øvrige behandlinger for brystkræft (oftest kemoterapi og strålebehandling) er afsluttet. Hvem skal bruge Tamoxifen? Antihormon-præparatet Tamoxifen har været brugt til at behandle hormoner i mere end 30 år. I dag er det et af de […]
Danske kvinder med hormonfølsom brystkræft får tilbudt 10 års efterbehandling med antihormon præparatet Tamoxifen. Dermed forlænges den antihormonelle efterbehandling med fem år. International enighed om at forlænge Tamoxifen-behandling Tamoxifen har været på markedet i mere end 30 år og har forlængst bevist sit værd; Tamoxifen forhindrer østrogen i at binde sig til kræftcellerne og nedsætter […]
Taxotere er for mange brystkræftramte en del af behandlingen med kemoterapi. Taxotere går også under navnet docetaxel og hører til i den gruppe af kræftmedicin, der kaldes taxoider eller taxaner. Det er docetaxel, der er det virksomme stof i Taxotere. Kemo-stoffet Taxotere er som navnet antyder i familie med takstræet; medicinen blev oprindeligt udvundet af […]
