En veneport er et medicinsk hjælpemiddel, der bruges til mennesker, der er i behandling for f.eks. brystkræft.

Veneporten er oftest af plastik og indopereres under huden på brystet og tilsluttes en af de store blodårer.

Den lægges i en af de store vener og skaber stor gennemstrømning af blod. Det giver færre gener i forbindelse med kemobehandling.

Hvorfor få en veneport?

Når du anbefales at få indopereret en veneport, er det for at spare dig for en masse stik i armen.

Hvis du har brystkræft og skal have behandling med kemostoffet Taxol, er en veneport en rigtig god idé.

En behandling med Taxol består af en ugentlig behandling i ni uger. Veneporten letter dermed behandlingen eller rettere sagt adgangen til, at du kan få din Taxol ind i kroppen, fordi forarbejdet så at sige er gjort. Porten er gjort klar.

På videoen kan du se, hvordan det foregår, når en kvinde får sin kemobehandling (Taxol) og har fået indlagt en veneport.

Flere typer veneporte

Der findes flere forskellige typer veneporte, der bruges i forbindelse med kemobehandling hos brystkræftramte.

  • Port-a-cath eller PAC (som i videoen nedenfor)
  • PICC-line kateter (perifert anlagt centralt venekateter) – kaldes også longline og lægges på overarmen
  • Hickmann kateter – lægges på brystet

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer veneporte.

Hvordan får man lagt en veneport?

Hvis du skal have lagt en veneport foregår det ved en operation, der oftest laves ambulant i lokalbedøvelse.

Du får de nødvendige informationer om præcis hvordan operationen foregår på den afdeling, der skal indoperere din veneport.

Du kan med fordel spørge på din afdeling, hvilke muligheder der er for at få lagt en veneport ind. Måske afdelingen allerede tilbyder dig en veneport, før du får stillet spørgsmålet!

Mange hospitaler har udarbejdet pjecer med relevant information omkring veneporten. Spørg efter den, så du kan få et overblik over, hvad og hvordan det, når du skal have lagt en veneport.

Patientinfo om veneporten port a cathFakta om Port a cath

Sygehus Lillebælt har f.eks. lavet en pjece med information til patienterne om port a cath. Her kan du læse meget mere om, hvordan det hele foregår med denne type af veneport.

Veneporten port a cath er en lille “æske” med gummikant, der opereres ind under huden på forsiden af brystkassen.

Den slange, der sidder på port a cath’en bliver lagt ind i den store blodåre, der ligger tæt på dit højre hjertekammer.

Når du skal have din medicin eller kemo, prikker man hul med en særlig nål og sætter et plaster over.

Port a cath veneporten kan sidde i kroppen i flere år og menes at kunne holde til, at stikkes godt 1.000 gange i den.

Veneporten kan bruges til flere ting: Kemobehandling. Blodprøver. Øvrig medicin. Kontrastfarve til scanning.

I denne video kan du lære mere om veneporten af den slags, der hedder en portacath.

Fakta om picc line kateter

Et picc line kateter er lavet af silikone og lægges i din arm. En slange lægges i en af de store blodårer og føres frem til tæt på højre forkammer af dit hjerte.

Picc line kateteret er ikke velegnet til alle patienter, men det vurderer læger og sygeplejersker på den afdeling, du er tilknyttet.

Det tager cirka 1,5 time at få lagt en picc line veneport.

Læs Sydvestjysk Sygehus’ patientinformation om picc line kateteret eller veneporten.

Fakta om Hickmann kateter / veneport

En Hickmann veneport eller kateter lægges i halsen eller under kravebenet. Operationen foregår i lokalbedøvelse.

Ligesom de øvrige veneporte består Hickmann kateteret også af en plastikslange, der føres i retning af hjertet.

Fordelen ved en Hickmann veneport er, at der stikkes færre gange og at patienter, der er følsomme over for væsker og får irriterede blodkar, vil have færre gener.

Læs Aarhus Universitetshospitals patientinformation om Hickmann kateteret.