Kemoterapi og permanent hårtab er for nogle kvinder to sider af samme kræft-sag.

Der bliver godt nok ikke talt særlig meget om det på de onkologiske gange, men behandling med kemo kan koste håret på langt sigt.

Og det gør det. 10-15% af de kvinder, der får kemoterapi, får aldrig deres hår rigtigt tilbage igen.
For disse kvinder er det ganske vist, at kemoterapi kan føre til permanent hårtab.

Ondt i håret er en kærlig bog om kvinder, der mister håret

Hvad sker der, når du mister håret pga. kemobehandling? Hvor skal du gå hen? Hvad med din kvindelighed? Få svarene i Anne Nielsens bog: Ondt i håret

Kemo kan koste håret for altid

Kvinder, der bliver behandlet med kemoterapi som en del af deres kræftbehandling ved godt, at de mister håret.

Oftest sker det et par uger efter de har fået deres 1. kemobehandling. Plus minus nogle dage eller uger.

De færreste kvinder ved imidlertid, at de også risikerer, at deres hår ikke vokser ud igen, når kemobehandlingen er overstået.

Oplysningen om, at kemoterapi kan føre til permanent hårtab står ikke nødvendigvis i det plastikcharteq, kvinderne får med hjem fra info-mødet på deres onkologiske afdeling.

Et charteq, der er fuld af andre vigtige informationer om kemobehandlingen, bivirkningerne og bevillingen til en paryk eller noget andet hovedbeklædning.

Informationen om permanent hårtab manglede

Christina Selden blev behandlet for brystkræft i 2008, og for hende har en af bivirkningerne ved kemobehandlingen været, at hendes tidligere så kraftige hår i dag er reduceret til et tyndt og næsten engleagtigt hår.

“Da jeg startede min kemobehandling, fik jeg ligesom alle andre brystkræftkvinder at vide, at jeg ville tabe mit hår pga. kemostofferne,” fortæller Christina Selden.

“Men jeg fik ikke at vide, at hårtabet kunne blive permanent. Det var der ingen, der fortalte mig om. Ingen sagde, at kemoterapi kunne føre til permanent hårtab.”

Der bliver stille. Christina Selden tømmer blikket og stirrer ud i rummet.

“Det ville jeg gerne have vidst.”

“Det ville ikke på nogen måde have ændret min beslutning om at tage imod kemobehandlingen. Men jeg ville bare gerne have vidst besked om det.”

Turde ikke sige nej til behandlingen

Som kræftramt får du tilbudt den kræftbehandling, der anses for bedst på det tidspunkt, du bliver syg.

Det er så helt op til den enkelte kvinde, om hun ønsker behandlingen. Enten som helhed eller dele af den.

Christina Selden var ikke i tvivl om, hvad hun skulle.

“Jeg sagde ja til kemoen og resten af den behandling, jeg fik tilbudt. Jeg turde ikke andet.”

“Selvfølgelig gjorde jeg det. Det er svært at sige nej til en behandling som lægerne mener gør en forskel.”

Fik hele pakken – for en sikkerheds skyld

Når Christina Selden kigger tilbage på sin kræftbehandling, efterlyser hun større åbenhed hos de parter, der var en del af hendes kræftforløb. Både dem, der behandlede hende og dem, der bød ind med forskellige andre kræftrelevante ting. Det være sig med Christina Seldens ord de sundhedsprofessionelle, rådgiverne og Kræftens Bekæmpelse.

“Selvom brystkræft er en af de mest dokumenterede kræftsygdomme, så ved vi alligevel så uendelig lidt om sygdommen, når det kommer til stykket.”

“Jeg kunne godt have ønsket mig en større åbenhed om, at de faktisk ikke vidste, hvad der helt virkede, da jeg fik min behandling.”

“Om 10-20 år griner man sikkert af, at jeg blev behandlet med alt, hvad de havde at give mig. Til den tid ved man forhåbentlig præcis, hvad der skal til – og så behøver man ikke at give hver eneste kræftpatient hele pakken med operation, kemo, stråler og antihormoner.”

Bare de havde vist mig tvivlen

Christina Selden er hverken bitter eller vred, når hun kigger tilbage på sin behandling. Hun er taknemmelig, fordi hun fik hjælp og overlevede brystkræft.

Men der er et par ting hun godt kunne ønske sig havde været anderledes.

“Bare de havde sagt: Vi gør det bedste vi kan. Vi gør det, vi tror er det bedste for dig – men vi ved rent faktisk ikke helt om det virker.”

“Hvis bare de havde sagt til mig, at det her er det bedste vi kan gøre for dig. Din alder taget i betragtning, så giver vi dig hele pakken.”

“Hvis bare de havde været lidt mere åbne og havde vist mig deres tvivl, så ville jeg godt kunne have forstået det.”

“I stedet følte jeg lidt de sagde: Du skal bare lukke r…., vi laver denne her behandling på dig. Og skriv lige under på, at det må vi godt.”

Taxotere giver permanent hårtab

Siden Christina Seldens behandling for brystkræft er der kommet dokumentation for, at kemoterapi kan føre til permanent hårtab.

En engelsk undersøgelse fra 2013 af kvinder, der havde modtaget Docetaxel (Taxotere) som en del af deres kemobehandling for brystkræft, viser, at 10-15% af kvinderne har fået permanent hårtab.

189 kvinder blev spurgt om deres hårvækst efter kræftbehandlingen. 134 kvinder returnerede spørgeskemaet, der viser, at

  • 15,8% af kvinderne ikke har fået deres tidligere hår tilbage.
  • Knap 12% bruger parykker og hårextensions
  • Knap 4% ikke har fået deres øjenbryn tilbage
  • 1,5% mangler deres øjenvipper
  • 4,5% mangler deres hår i næsen
  • 10,5% har mistet hår på f.eks. ben og andre kropsdele

Undersøgelsen konkluderer dernæst, at

  • det permanente hårtab betyder en mærkbar nedgang i kvindernes livskvalitet.
  • der bør forskes yderligere i permanent hårtab og i hvordan det undgås og håndteres
  • risikoen for permanent hårtab i forbindelse med Taxotere-behandling bør meddeles kvinderne, når de informeres om kemobehandlingen.

Undersøgelsen blev fremlagt på 2014 National Cancer Research Institute (NCRI) Cancer Conference.

Fransk bekræftelse: Taxaner øger risiko for alvorlig og permanent hårtab

Året før bekræftede et mindre fransk studie gennemført af Department of Dermatology (Saint-Eloi Hospital, Montpellier) og Department of Medical Oncology (CRLC Val d’Aurelle, Montpellier) to ting, nemlig:

  • Et taxan som Docetaxel (Taxotere) kan resultere i, at de behandlede kvinder kan miste håret for altid og at
  • Kombinationen af Taxotere og FEC kemoterapi forøger risikoen for permanent hårtab.

FEC er en forkortelse for kemostofferne fluorouracil, epirubicin og cyclophosphamid.

I Danmark bliver størstedelen af kvinder med brystkræft behandlet med epirubicin og Taxotere.

I studiets konklusion hedder det:

“Taget i betragtning, at taxan-baserede kemoterapier fylder stadig mere i den adjuverende behandling, så bør læger og patienter være opmærksomme på denne nye, stressende bivirkning.”