Anne Nielsen er journalist, brystkræftoverlever og forfatter til bogen Ondt i håret.

Livja bringer her Anne Nielsens egen fortælling om, hvordan hun skabte bogen og hvorfor den skulle skrives.

Forfatter Anne Nielsen med bogen Ondt i håret

Forfatter Anne Nielsen med bogen Ondt i håret

Ondt i håret er en praktisk håndbog til dig, der mister håret på grund af kemoterapi. Den er fuld af gode råd, brugbare idéer og sjove indfald om hårtab fra en masse kvinder, der selv har prøvet turen. Den rummer også vigtige fakta – og slår et par skrøner i stykker.

Bogen er også til dig, der skal rådgive kræftpatienter, men har svært ved at sige ret meget om hårtab. Og til dig, der gerne vil støtte en veninde eller familiemedlem, som skal i kemobehandling.

Da jeg selv fik kemo på grund af brystkræft, havde jeg svært ved at finde noget brugbart, der kunne hjælpe mig igennem hårtabet. Jeg har skrevet den bog, jeg selv havde brug for, og som jeg håber, at andre også kan bruge.

Vi må helst ikke brokke os

Hårtab er en af de mest frygtede bivirkninger ved kemoterapi. Og jeg fatter stadig ikke, hvordan et emne, der fylder så meget hos patienter, kan fylde så lidt i sundhedssystemet.

Gennem mit eget behandlingsforløb var det ligesom underforstået, at jeg bare skulle være glad for at være i live. Hårtab var en forbigående ting, man skulle affinde sig med, hvis man ville blive rask.

Det er dog en ringe trøst den dag, man står med en stor luns af frisuren i hånden. Eller taber det halve af manken under morgenbruseren.

[button link=”https://livja.dk/butik/boeger/ondt-i-haaret/” type=”big” color=”teal” newwindow=”yes”] Køb bogen Ondt i håret[/button]

Jeg fik en forhandlerliste

Jeg husker den indledende samtale, jeg havde med sygeplejersken, som skulle følge mig gennem kemobehandlingen. Vi snakkede en del om bivirkninger, men ikke ret meget om hår.

”Du kommer til at miste håret,” sagde hun bare. Og stak mig en liste over parykforhandlere, som boede nogenlunde i nærheden. Hun kunne ikke anbefale nogen af dem, det måtte jeg selv finde ud af.

Så var dén del af rådgivningen overstået.

Vi ved ikke meget om parykker

Hvad skulle jeg så med den liste? Jeg havde aldrig sat mine ben i en butik, hvor man køber hår. Når man skal ud og købe et par sko, har man selvfølgelig en idé om den stil og kvalitet, man vil have. Men hvad vidste jeg dengang om parykker?

Jeg havde egentlig heller ikke lyst til at vide noget. Jeg forestillede mig bare en masse hylder med kunstige hoveder iført kunstigt hår. Og så mig, der vadede rundt imellem alle de frisurer og alle de andre kunder, der måske oven i købet var skaldede, og … jeg kunne ikke holde ud at tænke på det.

De færreste af os ved noget om at købe parykker. Og vi kunne heller ikke drømme om at gøre det, med mindre vi blev tvunget til det. Et vigtigt kapitel i bogen handler derfor om valg og pleje af paryk.

Spørgsmålene stod i kø

Parykker er i dog kun et lille flig af det, man kan fortælle om kemoterapi og hårtab. Spørgsmålene stod i kø, da jeg kom i gang med min bog.

  • Er det virkelig alle, der mister håret ved kemo?
  • Kan hårtabet forhindres?
  • Hvornår falder det af, hvornår vokser det tilbage, og hvordan kommer det nye hår til at se ud?
  • Hvad stiller man op med ”kemo-krøller”?
  • Skal man skjule sit skaldede hoved fra familien?
  • Skal man absolut have en paryk?
  • Og hvad kan man ellers tage på hovedet? Kan man vise sig ’nøgen’ på gaden?

Ondt i håret - en bog af Anne Nielsen

Ondt i håret er skrevet til kvinder

Jeg talte med en masse kvinder i hele landet, som havde oplevet at blive skaldet på grund af kemoterapi. Jeg talte også med læger, sygeplejersker, parykforhandlere, frisører og et utal af andre, der havde noget at fortælle om kvinder, kemo og hårtab.

Jeg valgte helt bevidst at skrive bogen til og om kvinder. Mænd i kemobehandling mister også håret, bevares, men en skaldet mand er ikke noget særsyn. En skaldet kvinde er noget helt andet.

De kvinder, jeg talte med, øste gavmildt af deres erfaringer og var med til at gøre Ondt i Håret til en bog, som jeg virkelig mener kan gøre en forskel for kræftpatienter, der står med håret i postkassen.

Nej, du er ikke hysterisk!

Nogle vil måske mene, at du er lidt af en hystade, hvis du går op i dit hårtab i stedet for bare at være glad for, at din sygdom kan behandles. Men jeg synes ikke, det er hysterisk at græde over tabet af noget, der fylder så meget i vores liv.

Tænk bare på den kæmpe-industri, der er bygget op omkring hår. Millioner af mennesker i hele verden arbejder i hårbranchen, og milliarder af mennesker bruger deres produkter og serviceydelser. Håret er en del af vores ”jeg”, og selvfølgelig går vi op i, hvordan det ser ud.

Derfor kan vi også godt føle, at vi mister en del af vores identitet, når håret går tabt.

Identiteten gik tabt, og en ny blev fundet

Identitet og hår var et tema, der gik som en rød tråd igennem mange af de samtaler, jeg havde, mens jeg arbejdede på Ondt i håret.

Mange kvinder syntes, at deres identitet gik tabt sammen med håret. Men der var også nogle, der begyndte at eksperimentere med nye identiteter, efter de havde mistet manken.

For eksempel var der Kamilla, der gik både med og uden paryk. Hun nød at være skaldet, og havde en særlig fest-identitet med lange kjoler, store ørenringe – og intet hår.

Og så var der Anja, der fandt ud af, at hendes lange paryk gav hende et attraktivt prinsesse-look, som hun dyrkede, når hun gik på cafe. Hendes mand syntes derimod, at hun var utrolig sexet uden hår, så den identitet dyrkede hun derhjemme.

Kvinden, der genbrugte sit hår

Helt generelt har kvinderne, jeg talte med, håndteret deres hårtab med humor, mod og opfindsomhed.

Jytte fra Ondt i håret

Jytte fik for eksempel lidt sjov ud af en træls situation ved at prøve parykker sammen med sin voksne datter. Og så var der Mette, der ruskede grundigt op i tingene ved at tage parykken af under et tv-interview, der handlede om regler for paryktilskud.

For ikke at tale om Birgitte, der opfandt en måde, hvor hun kunne genbruge sit eget hår. I bogen fortæller hun hvordan.

Kildelister findes til nogle af kapitlerne

Ind imellem bliver bogen lidt langhåret, hvis man kan sige det på den måde. Jeg har nemlig også fundet frem til en del artikler og forskningsresultater omkring hårtab og genvækst.

Det gælder f.eks. viden om forskellige typer kemo, og i hvor høj grad de medfører – eller ikke medfører – hårtab. Jeg fortæller også om forsøg med de såkaldte kølehætter, der i forbindelse med visse kemotyper og -doser kan forhindre noget af hårtabet.

I de kapitler, hvor det er relevant, har jeg lavet en kildeliste, så man kan se, hvor jeg har denne viden fra. En hel del af de artikler, jeg fandt, var i øvrigt på engelsksprogede hjemmesider.

Vejen frem til den rigtige bogtitel

Titlen på min bog begyndte som lidt af en nødløsning. Faktisk arbejdede jeg i rigtig lang tid med et helt andet navn, som jeg nu helst vil glemme. Det var så pinlig selvhøjtideligt!

Da jeg stod hos forlæggeren med det færdige manuskript, kunne jeg også godt se, at han syntes titlen var lovlig højtravende.

”Kan du ikke finde på noget andet?” sagde han.

Håret gjorde lidt ondt…

Bogen skulle snart i trykken, så jeg havde ikke megen tid til at være kreativ. Men så kom jeg pludselig i tanker om Ulla – en af mine interviewpersoner, som havde beskrevet, hvordan det føltes, lige før håret begyndte at falde af:

Jeg fik sådan en underlig fornemmelse af, at håret gjorde lidt ondt.

”Hvad med ’Ondt i håret’?” sagde jeg til forlæggeren. Og den købte han.

I dag synes jeg, at udtrykket rammer præcis den tone, jeg har prøvet at skabe i bogen: en uhøjtidelig blanding af erfaring, viden og erkendelse, som andre forhåbentlig kan have glæde af.

[button link=”https://livja.dk/butik/boeger/ondt-i-haaret/” type=”big” color=”teal” newwindow=”yes”] Køb bogen Ondt i håret[/button]

Andre artikler, der også kan være interessante

Hvis du er på udkig efter flere historier og informative artikler, der også handler om hår og hårtab, så kan du med fordel klikke nærmere på nogle af disse artikler: