Hvert år rammes godt 10.000 danskere af en blodprop i benet. Det svarer til, at to danskere ud af 1.000 bliver ramt.

De fleste, der får en blodprop i benet, er på den anden side af 50 år.

Desuden kan kræft være en medvirkende årsag.

Hvem får blodpropper i benene?

Der findes en række forskellige årsager, der kan forårsage, at du får en blodprop i benet.

Inaktivitet, dvs. hvis du sidder eller ligger stille i lang tid, øger din risiko. Hvis du ligger stille og længe i sengen, brækker benet eller sidder stille i en flyver eller en bus, har du øget risiko for at få en blodprop i benet.

Når blodet ikke strømmer frit eller aktivt, har blodpladerne tendens til at klumpe sig sammen – og det kan resultere i en blodprop.

Alt over tre timer anses for at være lang tid, hvis du ikke bevæger dig.

Nogle kræftpatienter har øget risiko for blodpropper

Tæt på en halv million danskere lever iflg. Hjerteforeningen med en hjerte-kar-sygdom som blodpropperne hører under.

De fleste ved, at dårlig motion, usund mad og overvægt kan øge risikoen for en hjerte-kar-sygdom.

Hvad de færreste ved er, at kræftsygdomme også kan øge risikoen for at få en blodprop.

“Incidensen af venøs tromboemboli (VTE) hos indlagte patienter med aktiv cancer er omkring 7 gange højere end hos tilsvarende patienter uden cancer,” lyder det i den retningslinje, der blev udarbejdet i 2016 af Dansk Selskab for trombose og hæmotase og Dansk Selskab for klinisk onkologi i forhold til cancer og venøs tromboembolisme.

Det vil med andre ord sige, at nogle kræftpatienter har en øget risiko for at udvikle blodpropper.

Visse kræfttyper giver større risiko for blodpropper end andre.

De er i nævnte rækkefølge: Kræft i ovarie (æggestok), hjerne, bugspytkirtel, lymfom, leukæmi, tyktarm og lunge.

Tamoxifen øger risikoen for blodpropper

I samme rapport fremgår det, at antihormonet Tamoxifen øger risikoen for blodpropper hos brystkræftkvinder. Kvinder, der er over 50 år og får Tamoxifen som en del af deres behandling for brystkræft, har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop som kvinder, der ikke får Tamoxifen.

En anden undersøgelse viser, at der synes at være mindre blodproprisiko for kvinder, der tager aromatase-hæmmere som f.eks. femar, anastrozol, exemestan og letrozol end ved Tamoxifen.

Hvad kan du gøre for at undgå at få en blodprop i benet?

Står du overfor at skulle i gang med din behandling for kræft, så kan du med fordel spørge din læge til risikoen for blodpropper. Her kan du samtidig finde ud af, om der skal gøres noget særligt for dig.

Er du i gang med din behandling for kræft eller er du videre i livet som kræftoverlever, er der flere ting du selv kan gøre for at undgå, at du f.eks. får en blodprop i benet.

Bevægelse er kodeordet!

Du skal sørge for at komme op af stolen eller sengen og bevæge dig, hvis du sidder eller ligger ned i længere tid. Det gør du f.eks. hvis du sidder i en bus eller en flyver på vej afsted til en dejlig ferie.

Overvej at bruge et par rejsestrømper, når du flyver eller kører langt. Rejsestrømper hjælper med kompression (tryk) dine årer med at skubbe blodet tilbage til kroppen i stedet for at blive stående og sætte sig til en blodprop.

Hvad er symptomerne på en blodprop i benet?

Mange ved ikke, at de har fået en blodprop i benet, fordi den ligger så dybt, at den ikke har kunnet mærkes.

Andre føler til gengæld smerte oftest i læggen eller i knæhasen. Nogle gange hæver benet sågar og bliver måske lidt rødt.

Hvis du har mistanke om du har en blodprop i bennet eller føler smerte i benet, så kontakt omgående en læge eller skadestue.

Behandling er vigtig, fordi en blodprop i benet kan vriste sig fri og fortsætte rundt i blodet. Sætter proppen sig f.eks. i lungen, kan det blive fatalt.

Hvordan behandler man en blodprop i benet?

Den hyppigste behandling består af blodfortyndende medicin, der bruges til både at forebygge og behandle blodpropper.

Typen af blodprop afgør hvilken slags blodfortyndende medicin, der ordineres af lægen.

Der findes to typer af blodpropper: De blodpropper, der sidder i pulsårerne (der fører blodet ud i kroppen) og de blodpropper, der sidder i venerne (der fører blodet tilbage til hjertet).

Blodpropper i benene hører til den sidste slags, nemlig den type blodprop, der sidder i venerne. De kaldes vene-blodpropper. Den medicinske betegnelse for en veneblodprop er venøs tromboemboli (VTE). Ligger blodproppen dybt i benet kaldes den dybtliggende venetrombose (DVT)

Støttestrømper med kompression på livja.dkDit valg om du vil forebygge

Viden om risiko er afgørende for, at vi hver især kan træffe en beslutning.

Risiko er lig med mulighed for noget sker.

Men med risikoen følger også en mulighed for, at noget ikke sker.

Når det handler om at forebygge blodpropper i benene, så har du efter at have læst denne artikel viden til at træffe dit eget valg FØR du sætter dig op i flyveren eller bussen – eller mens du ligger længe i en seng på hospitalet.

Valget er dit.

Klar til at tage et kig på forebyggende rejsestrømper?