Det bedste råd til den sygemeldte i job er at hun holder kontakt til sin arbejdsplads under hele sygdomsforløbet.

Det gælder også dig, der har brystkræft.

Kontakten hjælper dig til at bevare din arbejdsidentitet, og den forbedrer også chancerne for, at du har et job, når du er ved at være igennem sygdommen

Hæv standarden på arbejdsmarkedet

De gode historier om brystkræftramte kvinder, der kommer tilbage på jobbet, er heldigvis ikke helt usædvanlige. Jeg samler på dem og deler gerne ud af dem, så de gode eksempler kan smitte, brede sig og forhåbentlig være med til at sætte standarder på arbejdsmarkedet.

Du får her et par eksempler på, hvor godt det kan gå, når arbejdspladsen involverer sig og viser omsorg for en kræftsyge medarbejder.

Annettes historie

Det første handler om Annette, som er dagplejer. Hun er en af de personer, der optræder i min bog ”På sygedagpenge” fra 2012, hvor hun fortæller om sin ti måneder lange sygemelding på grund af brystkræft og om kontakten undervejs.

Annette valgte som mange andre at være åben om sygdommen over for både leder og kolleger. Hun lagde sin behandlingsplan frem, så arbejdspladsen havde mulighed for at planlægge. Annette indgik en aftale med arbejdspladsen at ringe sammen med souschefen hver tredje uge, for at holde kontakten og udveksle nyt om både sygdom og job. Kontakten betød, at Annette aldrig følte sig helt afskåret, og hun meldte sig klar til at starte langsomt op igen kort tid efter strålebehandlingen.

Kræften får ikke lov at fylde det hele

Nogle brystkræftramte forsøger at arbejde under sygeforløbet med en § 56-ordning. Det kræver selvfølgelig, at man har kræfterne til det, samt at man kan indrette jobbet, så det lader sig gøre, og at man desuden har en ledelse, der bakker op.

En kvinde på en større medicinalvirksomhed fortalte mig, at det for hende handlede om at holde fast i det normale liv, så kræften ikke fik lov at fylde det hele. Der var perioder, hvor hun orkede at arbejde, og andre perioder, hvor kolleger måtte tage over.”Her sidder jeg pilskaldet og passer kontakten til oversøiske kunder”, fortalte hun om at arbejde hjemmefra. Det vigtige for hende var at holde fast i dialogen med arbejdspladsen og føle sig tilknyttet. ”Det bliver nemmere at vende tilbage, for jeg har aldrig rigtigt været væk”, sagde hun til mig.

Tanker tæller

Det tredje eksempel handler om en afdelingsleders beslutning om at involvere alle. Hun besluttede at involvere hele afdelingen i at holde kontakt til en medarbejder, der var sygemeldt på grund af brystkræft. Det blev en del af ugeplanen at sætte navn på den kollega, der skulle stå for ugens kontakt og som selv skulle vælge, hvad kontakten skulle bestå af. Der blev sendt sms’er, skrevet mails, ringet op og sendt ugeblade med hilsner som vi tænker på dig, vi savner dig!

Kvinden, der var syg af brystkræft, har flere gange siden fortalt sine kolleger, at det har betydet alverden undervejs i forløbet at blive husket og være savnet på jobbet.

Ikke alle virksomheder har gode rutiner

Nu er det jo ikke alle virksomhedsafdelinger, der har haft kræft inde på livet, eller som har erfaringer med langtidssygdom i det hele taget.

Nogle steder henter man inspiration i HR-afdelingen eller andre steder internt. Men det er ikke sikkert, at der er inspiration at hente.

Det behøver ikke være udtryk for ligegyldighed eller ond vilje, hvis ikke der bliver etableret kontakt fra virksomhedens side. Derfor skal du selv være opmærksom på at bevare kontakten til din arbejdsplads, hvis nu ikke virksomheden inviterer dig til kontakt.

Det kan være svært at skulle tage kontakten oveni de bekymringer, som sygdommen giver, men find de ressourcer frem, du ikke tror, du har. Få evt. hjælp af en pårørende til at tage det første skridt. Eller tag skridtet over for den kollega, der står dig nærmest.

Berøringsangst over for sygefravær er et udbredt fænomen på danske virksomheder, og ikke mindst over for langtidssygefravær.

Pin It on Pinterest