Sommer, sol og strålebehandling – hvordan passer den cocktail lige sammen?
Når solen trækker, så melder spørgsmålene sig:
- Hvad må du i forhold til sol og solbadning, når du har fået strålebehandling?
- Må du overhovedet solbade?
- Hvad kan du gøre, hvis du gerne vil solbade og har fået strålebehandling som en del af din behandling for brystkræft?
Sol og strålebehandling
Efter en lang og udmattende behandling for brystkræft virker varme og sol som lise for vores trætte kroppe.
Tanken om at få lidt farve på kroppen og i ansigtet er ganske besnærende efter måneder uden hår på hovedet og askegrå hud. Lidt farve får os til at føle os lidt mere lækre og meget mere i live.
Og varmen, den kan mærkes langt ind i de trætte knogler.
Lyset gør livet lidt lettere.
Men hvad må du egentlig i forhold til at være i solen og tage solbad efter din strålebehandling?
Kan du tåle at solbade? Og hvordan skal du bære dig ad? Er der nogle tommelfingerregler, du med fordel kan følge?
Hvad gør strålebehandling ved din hud?
Når du får stråler som en del af din behandling for brystkræft, får du typisk stråler 15-25 gange. Nogle kvinder får sågar 30 x strålebehandling.
Nogle kvinder får lidt flere strålebehandlinger, andre får lidt færre. Det kommer bl.a. an på hvor gammel du er, om du har fået en brystbevarende operation eller om du har fået fjernet lymfer i armhulen.
Hver gang du lægger dig til rette under strålekanonen bliver du behandlet med røntgen og/eller elektronbestråling.
Dosen af stråler er høj, og din hud udsættes for stor påvirkning. Derfor skal du passe på med at solbade og nøjes med at gøre det i ganske små perioder.
Solbadning og lymfødem
En anden ting du skal tænke over, når du soler dig som brystopereret, er risikoen for at udvikle lymfødem.
Lymfødem er, når lymfevæsken bliver stående i din arm, fordi dit lymfesystem har taget skade, da du blev behandlet for brystkræft.
Sol og varme kan udløse lymfødem. Det gør det ikke nødvendigvis – men det kan gøre det.
Læs denne artikel og få mere viden om lymfødem.
Så meget sol kan du tåle
Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) anbefaler, at du undgår sol og solbadning (også solarie) på det bestrålede område i ca. et år.
Speciallæge Lisa Sengeløv anbefaler på sundhed.dk, at du helt undgår sol på det bestrålede område, mens du er i behandling.
Året efter din strålebehandling bør du undlade at tage sol på det område, der er blevet bestrålet.
Nogle kvinder oplever, at deres hud bliver hård, når de solbader. Det kan skyldes, at arvævet trækker sig endnu mere sammen og kan føles helt læder-agtigt.
Hvis du oplever dette, så skal du i gang med at løsne arvævet. Det kan du enten gøre selv ved at bevæge huden i cirkler og trække det i forskellige retninger, så det bliver strakt. Eller du kan søge hjælp til det hos en lymfødemterapeut.
[box type=”info”] Spar 20-60% på udvalgte sundhedsprodukter. Køb solcreme, aftersun lotion, økologisk solcreme og andre plejeprodukter[/box]
Din hud lige efter strålebehandlingen er slut
Lige efter din behandling skal du vide, at strålerne “arbejder videre” i din hud i 10-14 dage efter du er færdig med din strålebehandling. Det betyder, at du kan påregne ca. 4-6 ugers pleje af din hud, der hvor du har fået stråler, EFTER selve behandlingen er overstået.
Det er naturligvis forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor påvirket og medtaget hun er af strålebehandlingen.
Nogen kvinder oplever blot en rødmen, mens andre får deciderede brandsår.
I de første par uger kan du kontakte den afdeling, du har fået stråler hos, hvis du har problemer med din hud. Herefter skal du kontakte din egen læge.
Brug økologisk solcreme med høj faktor
Hvis du alligevel vælger at solbade det bestrålede område, så brug en solcreme med høj faktor, f.eks. solcreme med beskyttelsesfaktor 20-30.
Vil du være ekstra nænsom ved din bestrålede hud, så overvej at købe en økologisk solcreme.
Igen – vælg en med meget høj faktor. Med en økologisk solcreme nedsætter du risikoen for sol-, celle- og DNA-skader.
Hvilken bh skal du vælge, mens du får strålebehandling?
Hvis du er lidt i tvivl om, hvilken bh du skal vælge under og efter din strålebehandling, så klik med i artiklen her: