Måske har du lige fået at vide, at den røde kemo skal være en del af din behandling.
Måske har du allerede fået den én gang, og nu sidder du og googler, fordi du gerne vil vide, hvad du kan forvente dig af Epirubin – den røde kemo.
Uanset hvor du er i forløbet, så er du landet det rigtige sted.
Her får du den viden, du har brug for – uden omsvøb, men heller ikke skræmmende.
Inden du læser videre
Din kemobehandling er altid tilrettelagt af den onkolog, du er tilknyttet. Det betyder, at der kan være forskelle på det, vi beskriver her, og det din læge har planlagt for dig.
Har du spørgsmål til din behandling – så er det altid din onkologiske afdeling, du skal ringe til.
Og får du feber over 38 grader? Så ring til din onkologiske afdeling med det samme. Også selvom det er midt om natten. Eller i løbet af weekenden.
Hvad er den røde kemo?
Den røde kemo hedder Epirubicin og tilhører en gruppe kemostoffer, der kaldes antracykliner.
Den er rød. Bogstaveligt talt. Og det er faktisk det, der har givet den sit navn i hverdagssproget.
Ruber er latinsk og betyder rød.
Epirubicin virker ved at angribe kræftcellernes DNA og forhindre dem i at dele sig og vokse sig større.
Når du bliver behandlet for brystkræft, gives den typisk hver 3. uge. Som regel 3–4 gange i alt – det afhænger af din behandlingsplan.
Den kan gives alene eller sammen med andre kemostoffer som f.eks. Taxotere eller Paclitaxel (Taxol).
Epirubicin bruges også til behandling af tarm- og lungekræft, men til brystkræft er den én af de mest anvendte.
Behandlingsdagen – hvad sker der rent praktisk?
Det kan virke uoverskueligt, første gang du møder op for at få kemobehandling.
Bare det at vide, hvad der skal ske, kan gøre det lidt lettere.
Behandlingen gives i en blodåre, og du kan tage hjem bagefter. Du sidder i en stol eller oprejst seng på den onkologiske afdeling, mens kemoen løber ind via et drop. Selve behandlingen tager typisk fra en halv time til et par timer, afhængigt af din dosis og din afdeling.
Inden hver behandling får du taget blodprøver for at tjekke, at din krop er klar. Nogle gange kan en behandling blive udskudt nogle dage eller en uge, hvis tallene ikke er gode nok. Det er ikke et dårligt tegn – det er din behandlende afdeling, der passer på dig.
Bivirkninger ved den røde kemo
Kemo er hårdt. Det er der ingen grund til at pynte på.
Men det er heller ikke sikkert, at du får alle bivirkningerne – og slet ikke alle på én gang.
Vi reagerer forskelligt. Nogle mærker det straks fra første behandling. Andre kommer lettere igennem det end frygtet.
Her er de bivirkninger, der kan forekomme:
- Kvalme og opkast
- Træthed
- Feber
- Føleforstyrrelser
- Diarré
- Rød urin
- Irriterede slimhinder
- Hårtab
- Svækkelse af hjertemuskel
- Vægtøgning
Træthed og kvalme – de to mest almindelige
De fleste bliver trætte. Ikke bare lidt-søvnig-trætte, men den slags træthed, der sætter sig i kroppen og gør selv enkle ting til en anstrengelse.
Giv dig selv lov til at hvile. Det er ikke dovenskab – det er din krop, der arbejder hårdt.
Kvalme er også meget almindeligt. Din onkologiske afdeling vil typisk sende dig hjem med kvalmestillende medicin. Tag den som foreskrevet – også selvom du faktisk ikke har kvalme endnu. Det er meget nemmere at forebygge kvalme end at bekæmpe den, når den først er der.
Feber er et advarselssignal – tag det alvorligt
Hvis din temperatur stiger til over 38 grader, skal du ringe til din onkologiske afdeling med det samme.
Du skal ikke vente til næste morgen. Du skal ikke se, om det går over.
Du. Skal. Ringe. Nu.
Kemo svækker dit immunforsvar, og feber kan være tegn på en infektion, der skal behandles hurtigt.
Har du ikke mulighed for at komme i kontakt med onkologisk afdeling, så kontakt en læge eller skadestue i stedet.
Din urin kan blive rød
Det ser voldsomt ud. Men det er ufarlígt.
Det røde farvestof fra kemoen følger med urinen ud af kroppen i de første 1–2 døgn efter din behandling.
Første gang kan det godt tage én lidt på sengen, hvis man ikke er forberedt på det. Nu ved du det.
Irriterede slimhinder og ømhed i munden
Kemo kan give ømme og irriterede slimhinder – og det mærker mange særligt i munden, hvor der kan opstå sår eller en øm, rå følelse.
Mange fortæller også, at de får en metalsmag i munden.
Det kan gøre det svært at spise og drikke. Her er nogle ting du kan gøre:
- Skyl munden med saltvand eller en mild mundskyllevæske uden alkohol
- Undgå for meget syre, stærkt krydderi og hårde eller skarpe madvarer, der kan støde i munden
- Børst tænderne med en blød børste og vær forsigtig
- Spørg din afdeling, om de har yderligere råd – det er en bivirkning, de kender godt
Svamp i munden – mere almindeligt end du tror
Kemo påvirker dit immunforsvar, og det kan betyde, at du får svamp i munden – også kaldet oral candidiasis eller trøske.
Det er ikke farligt, men det kan være ubehageligt. Mange beskriver det som en hvid belægning på tungen eller indersiden af kinderne, en brændende eller øm fornemmelse i munden, eller en udtørret, underlig smag.
Er du i tvivl, om det er svamp – så sig det til din afdeling. Det behandles nemt med en mundskyllevæske eller tablet, som din læge kan udskrive.
Tyggegummi hjælper mere, end du måske tror
En af de simpleste ting, du kan gøre, er at tygge tyggegummi.
Det lyder næsten for banalt til at være sandt – men det virker.
Når du tygger, producerer du mundvand, og mundvandet er faktisk dit bedste forsvar mod den tørhed og udtørring, der giver svamp og ubehag gode vækstbetingelser.
Vælg et sukkerfrit tyggegummi, og tyg det jævnligt i løbet af dagen – særligt, hvis du mærker, at munden er tør og klæbrig. Det koster ingenting, kræver ingen recept og kan give mærkbar lettelse på dage, hvor munden er allerværst.
Hårtab – det, der fylder meget for mange
For mange er hårtabet det, der er sværest at forberede sig på. Ikke fordi det er farligt. Men fordi det er så synligt. Og fordi det gør det svært at skjule for omverdenen, hvad du går igennem.
Hårtabet kommer oftest mellem første og anden behandling, men der kan gå op til 6–8 uger.
Du kan også opleve udtynding af bryn og vipper – det sker som regel lidt senere, da disse vokser langsommere. Nogle mister dem slet ikke.
Hos nogle falder håret gradvist, hos andre falder det af over få dage. Begge dele er normale.
Håret begynder at vokse ud igen cirka 4–6 uger efter afsluttet behandling. Det nye hår kan have ændret farve og struktur – mange oplever, at det vokser ud med små krøller og i en anden farve end før. Det normaliserer sig for de fleste over tid.
Din afdeling kan hjælpe dig med en bevilling til paryk eller hovedbeklædning.
Hvis du vil have paryk, er der en god idé at bestille tid hos en paryk-specialist relativt tidligt i forløbet, mens dit eget hår stadig er der – så I kan finde noget, der ligner dit naturlige hår bedst muligt.
Hvis du hellere vil bruge din bevilling til hovedbeklædning, så er det også en god idé at have huer, kasketter eller tørklæder klar – på den måde undgår du at stresse over det.
Læs artiklen: Når håret ikke kommer igen
Hjertet – her holder de øje med dig
Svækkelse af hjertemusklen er en mulig bivirkning ved Epirubicin, og det kan lyde bekymrende, når det står på en liste.
Det vigtige at vide er dette: din afdeling ved det, og de holder øje med dig og dit hjerte.
Din hjertefunktion vil blive overvåget under behandlingen og i adskillige uger efter afslutningen. Det foregår typisk som en ultralydsundersøgelse af hjertet kaldet en ekkokardiografi – en skanning, der er ufarlig og ikke gør ondt.
Hvis du mærker åndenød, uregelmæssig hjerterytme eller en usædvanlig træthed i brystet, skal du kontakte din afdeling.
De dage, der er hårdest – hvad kan du gøre?
De første dage efter en kemobehandling er typisk de mest udfordrende. Mange beskriver dag 2–5 som de sværeste.
Her er nogle ting, der kan hjælpe:
- Spis småt og ofte – store måltider kan forværre kvalmen. Tør mad som kiks eller ristet brød kan være lettere at få ned, når det er allerværst.
- Drik rigeligt vand – det hjælper kroppen med at skylle kemostofferne ud og kan mindske træthed og hovedpine.
- Planlæg hvile – ikke bare når du er træt, men i forvejen. Læg dine forpligtelser væk de første dage efter behandlingen, hvis du kan. Snup en morfar så tit du har brug for det.
- Tag imod hjælp – det er ikke det letteste for alle. Men de dage, kemo’en er hårdest, er det okay at lade andre tage over.
- Hold øje med din temperatur – hav et termometer ved hånden og brug det. Feber over 38 grader: ring til afdelingen.
Det mentale fylder også
Der er al mulig grund til at nævne det, der ikke kan måles med et termometer.
Et kemoforløb er hårdt – ikke kun fysisk. Mange oplever angst, uro, tristhed og perioder, hvor det hele kan føles overvældende. Også selvom man egentlig er positiv af natur og godt ved, at behandlingen er til for at hjælpe.
Det er ikke svaghed. Det er en naturlig reaktion på en situation, de færreste er forberedte på og hvor så godt som alle føler sig magtesløse.
Tal med din afdeling, hvis du har det svært. De fleste onkologiske afdelinger har adgang til psykologhjælp eller kan hjælpe dig videre. Du kan også kontakte Kræftens Bekæmpelse, der har en rådgivningstjeneste, du kan bruge gratis.
Og så er der noget, der hedder at tage én dag og et skridt ad gangen – og det er præcis, hvad du skal gøre.
Du gør det bedste, du kan – også når du med den normale målestok for dit liv, ikke laver noget som helst.
Lyt til dig selv. Lyt til din krop – og giv den det, den har brug for.
FAQ – de spørgsmål, mange har men ikke altid tør stille
Hvornår falder håret af?
Hårtabet kommer oftest melle første og anden kemobehandling, men der kan gå op til 6–8 uger. Hos nogle sker det gradvist, hos andre falder det af over ganske få dage.
Kommer håret tilbage?
Ja. Det gør det hos de allerfleste. Håret begynder at vokse ud igen cirka 4–6 uger efter afsluttet behandling. Det kan se lidt anderledes ud i starten – måske mere krøllet eller en anden farve – men normaliserer sig for de fleste.
Kan jeg køre bil efter behandlingen?
Epirubicin kan give kvalme og opkastning, der midlertidigt kan påvirke din evne til at køre bil. De første dage efter behandling er det en god idé at have en, der kan køre dig. Mærk efter, hvordan du har det.
Må jeg drikke alkohol?
Det frarådes under kemobehandling. Alkohol belaster leveren ekstra, når du er i behandling, og kan forværre bivirkninger som kvalme og træthed. Spørg din onkolog, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Må jeg motionere?
Forskning viser, at regelmæssig motion kan øge velværet i forbindelse med kræftbehandling og nedsætte graden af bivirkninger. Lyt til din krop. De dage, du har energi til en rolig gåtur, er det godt for dig. De dage, du ikke har, er det fint at hvile.
Kan jeg gå på arbejde?
Som udgangspunkt må du gerne gå på arbejde i kemoforldøbet. Det er dog vigtigt, at du har kræfter og energi til behandlingen, og derfor kan det være nødvendigt at neddrosle arbejde og fritidsinteresser. Det er individuelt og afhænger af dit arbejde og af, hvordan din krop reagerer. Nogle har brug for at blive sygemeldt på fuld tid, andre er okay med en deltidssygemelding.
Kan jeg være sammen med andre – også børn og børnebørn?
Ja, som udgangspunkt. Men vær opmærksom på, at dit immunforsvar er svækket, og undgå at være tæt på nogen, der er syge med forkølelse, influenza eller andet smitsomt. Syge mennesker kan give dig en infektion, som kan være alvorlig, når immunforsvaret er nede.
Bliver jeg mere syg for hver behandling?
Det er meget individuelt. Nogle oplever, at bivirkningerne tager til lidt hen ad vejen. Andre vænner sig til rytmen og ved bedre, hvad de kan gøre for sig selv. Det hjælper at kende sin krop og planlægge dagene efter behandlingen godt. Hvis du synes, det bliver hårdere for hver kemo, så er det helt normalt, fordi kroppen bliver mere og mere træt.
Hvornår begynder jeg at have det bedre igen?
De fleste mærker en bedring i løbet af 1–2 uger efter behandlingen – inden næste runde. Det er det vindue, mange kalder „de gode dage“, og mange lærer at planlægge det, de gerne vil, til den periode.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til din behandling, er det altid din onkologiske afdeling, der er det rigtige sted at starte.
Har du spørgsmål til produkter, der kan støtte dig undervejs i dit kræftforløb, er du altid velkommen til at skrive til os på skriv@livja.dk eller ringe på 53 888 077.
